torsdag den 15. maj 2014

The snake rescue team

Tamworth, februar til midt marts.
Jeg har prøvet at få en noget usædvanelig opgave.
Som en af mine faste morgenrutiner skal jeg tjekke vandstanden i vandtanken for at sikre at der er nok vand til at dyrene kan få ude på deres forskellige indtegninger. Derud over skal jeg også tjekke at der ikke er noget som forurener vandet.
Denne morgen spærrede jeg lige øjnene op en ekstra gang for jeg synes, at det lignede at der lå noget i vandet.

 
Ved nærmere eftersyn så jeg er var en slange i vandet.

Heldigvis havde Rafe fri den dag, så jeg ringede til ham, og fortalte, at jeg havde set en død slange i vandtanken. Så kunne han nemlig få lov til at fiske den op, så den ikke ville forurene vandet.
Ved nærmere eftertanke, kom jeg efterfølgende i tanke om, at hvis slangen var død ville den ligge på bunden af vandtanken. Denne her slange havde halvdelen af kroppen i vandoverfladen og resten af kroppen var nede i vandet. Det måtte jo betyde at den nok ikke var helt død alligevel...

 
Rafe kom med ned for at se på det. Da han kikkede ned i vandtanken, var alt han kunne se, en slange der svømmede rundt på liv og løs for at finde et sted at komme op af denne tank. Jeg kunne også konkludere, at slangen nu lignede en der var alt andet end død.
Han havde ikke lige nogen ide til, hvordan han skulle få den op, da han ikke havde noget net. Derud over er han så heller ikke særlig glad for slanger, så tror gerne han ville overlade opgaven til nogle andre. Han ringede derfor til den lokale 'dyrefanger' for at sætte dem på opgaven, de tager ud og hjælper vilde dyr, flytter dem, hvis de er et uhensigtsmæssigt sted.
De kunne dog ikke komme, der var ikke lige nogen der var ledig til opgaven.
Så blev jeg sat på opgaven.
Jeg synes egentlig, at det var spændende med en anderledes og lidt kreativ opgave, det var i hvert fald lidt sjovere, end det jeg var i gang med.
Så jeg var nu blevet sat på opgaven som 'The snake rescue team'. Redningsholdet for slanger!
Jeg udnævnte straks mig selv som boss, da der kun var mig på holdet. Dog havde jeg fået et hint fra Rafe om, hvad det var jeg skulle gøre.
Så jeg fik stavlet nogle lange planker på min lille 'golf-vogn' og fik så bragt dem hen til vandtanken.


Det var ikke lige det letteste job at få stavlet disse lange planker ned gennem det lille hul (lille i denne her sammenhæng, omkring 40 cm i diameter), mens jeg stod på en stige.
Men det lykkes da. Dog var det lidt skræmmende at have en tilskuer til arbejdet. Slangen var blevet træt af alt det svømmen rundt, men svømmede alligevel nærmere som jeg stod og baksede med mine planker. Den behøvede jo ikke at tage hjælpen så bogstaveligt og så hurtigt til sig, at den havde lyst til at kravle op med det samme. Men det gjorde den nu heller ikke.


Jeg fik sat plankerne som jeg ville, og så var resten af arbejdet op til slangen selv. Jeg havde sat plankerne skråt ned i tanken gennem hullet, og så var det så meningen, at slangen skulle bruge plankerne til at kravle op og ud af tanken.


Om eftermiddagen var Rafe og jeg nede for at kikke til slangen, den havde snoet sig rundt om plankerne, men var stadig nede i tanken, den trængte nok til et hvil, inden den ville begynde at kravle op.
Morgenen efter var jeg lidt spændt på at se om 'redningsplanen' var lykkes. Jeg kikkede heldig vis op, inden jeg kravlede over hegnet, og op af stigen, det var meget heldigt. Det gav nemlig et lille gip i mig, da jeg så hvem der lå oppe på kanten af vandtanken. Min "kære" ven...


 
Puh så havde planen altså virket. Jeg holdt mig pænt på afstand.
Omkring frokost tid vendte jeg tilbage for at se, hvordan det stod til. Der var igen slange at spore nogen steder, væk var den.
Det var næsten mere uhyggeligt, end da den var nede i vandtanken, for da den var der nede, så vidste jeg, hvor den var. Nu havde jeg ingen ide om, hvor den var, men følte at den kunne være alle steder. Men den var smuttet sin vej.
Jeg prøvede at se om der var nogle spor af den.
 
 
 
 Men det var der ikke. Billedet oven over er fra et andet sted, så en anden slange... Dog så jeg ikke flere slanger i Tamworth.

Måske virker det lidt ulogisk at rede slangen i stedet for at slå den ihjel, når vi nu havde chancen (så kan man altid diskutere, hvorvit vi havde en chance). Da slanger er skadedyr, og også fordi denne slange er giftig, hvis man bliver bidt. Men der var flere grunde til dette. Først min sikkerhed, det er ikke lige til at slå en slange ihjel, slet ikke når den er nede i en stor vandtank. Det var ikke risikoen værd, at jeg/vi kunne blive bidt, ved at prøve at slå den ihjel. Den anden grund er, at se sorte slanger spiser de brune slanger. De brune slanger er endnu mere giftige end de sorte, så dem vil man helst være fri for. Dog er der også nogen mener, at bare fordi man har de sorte slanger, betyder det nødvendigvis ikke, at man ikke har nogen af de brune. Så alt i alt var det lettest at løse opgaven på den måde vi gjorde det.

Jeg ville umiddelbart mene, at slangen var en 'Red Belly Black Snake'. Dog er jeg ikke så sikker på det længere, da jeg ikke synes at bugen/maven på slangen er specielt rød, men lige meget hvad, var det i hvert fald en form for/art af en sort slange.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Godt jeg først fik historien efter veludført arbejde. Heldig for Rafe, at han havde fået ansat en modig volontør. Gad vide hvordan han vil klar de svære problemer nu!!!
Hilsen den modige volontørs forskræmte mor