torsdag den 25. september 2008

Livet...

Livet har jo desvaerre sine nedture, men heldigvis ligeledes sine opture.
Det er svaert at vaere saa langt vaek, naar der er sket et doedsfald i familien. Det er netop nu jeg har brug for min familie - og min familie for mig.
Det saetter en masse tanker igang, naar man lige har mistet en man havde kaer.
Livet er der - vi kan paavirke det i den retning vi gerne vil, men vi kan aldrig vide os sikre paa, hvad der egentlig vil ske.
Derfor er en af de vigtigste ting vel, at vi lever i nuet? Nyder de smaa glaeder livet kan give os, i vores hverdag.
Derfor proever jeg at fortsaette mine eventyre her nede, jeg haaber samtidig at mine eventyrer og oplevelser kan give en form for glaede, for dem der laeser om dem. Jeg er i hvert fald meget taknemlig over, at jeg har mulighed for at opleve livet her nede og nyde alle de ting de har her i Sydney som vi ikke har i Danmark. Jeg proever at nyde stemningen, vejret og det at vaere under den samme himmel, men et helt andet sted.

En af de ting der goer mig glad her nede er Operahuset, jeg ved ikke helt hvorfor den bygning er SAA speciel. Maaske er det fordi den er et bevis paa, at jeg rent faktisk er i Australien, i Sydney, saa langt vaek fra mit eget land, at jeg skal til at staa paa egne ben, finde ud af i hvilken retning jeg vil paavirke mit liv.
Jeg har vaeret paa en guided tur inde i Operahuset, det er en fantastisk bygning. Der er en fantastisk udsigt, og salene er storslaaede. Begejstringen blev ikke mindre for Operahuset, da jeg opdagede, at arkitekten er fra Danmark(maaske burde jeg vide det allerede, ved det ik), det gjorde lige, at der kom en ekstra forbindelse til Operahuset. Jeg har ogsaa studeret det udefra og har taget rigtig mange billeder. Tror jeg har taget alle de vinkler der er mulige, lidt maerkeligt for nogle gange hader jeg virkelig at tage billeder, men denne foelelse fik ikke lov til at bestemme denne gang.
Ellers kan jeg godt lide at udforske min stedsans, heldigvis er den vist ret god. Somme tider er Sydney ret nem at finde ud af, da gaderne oftes er paralelle. Ellers er kortet over byen ogsaa flittigt benyttet, men somme tider er jeg virkelig lost! Som om at kortet ikke passer til virkeligheden. Men det har da heldigvis lykkes mig at finde hjem hver dag. Naar man bare gaar der ud af i den retning man tror der er rigtig, foeler jeg virkelig, at jeg lever i nuet. Jeg nyder, at jeg har tid til at goere hvad jeg vil. Det er ekstra fedt naar man saa faktisk finder det man leder efter, det er virkelig en dejlig foelelse.
Men jeg var lige ved at give mig selv en alvorlig laerestreg paa en loebetur. Det var lidt sendt(lys-maessigt, det bliver saa tideligt maerkt her), og naar jeg loeber tager jeg lidt tilfaeldigt hoejre og venstre, saa jeg skal huske hvilken vej jeg kom fra. Naa, men jeg ville saa proeve at loebe "rundt" paa den maade, at jeg haabede at komme tilbage til den samme vej igen. Det begyndte at maerkne(hvis du kan sige det), og vejen tilbage til den gade jeg havde loebet paa, var bare saa lang. Jeg begyndte at panikke lidt, for jeg havde ikke rigtig nogen ide om hvor langt der var hjem! Jeg gik i den retning jeg troede der var rigtig, og proevede at finde ud af, hvad jeg ville goere, skulle jeg spoerge om vej eller ikke? Hvorfor var det jeg ikke havde taget min mobil med, meget, meget dumt! Men heldigvis kom jeg op til den gade jeg havde loebet paa lige foer, og jeg kunne loebe ruten "baglaens", og paa den maade finde hjem. Skraekken blev lavet om til energi, saa jeg kunne komme hurtigt hjem :) Puh ha! - Men jeg ved dog ikke om jeg har laert lektien, kunne sikkert godt finde paa at tage nogle flere chancer fremover.
Familien har jo ikke nogen mor i huset i oejeblikket, da hun er paa familiebesoeg, men det gaar faktisk meget godt. Faren proever det bedste han kan at holde sammen paa familien, og det klarer han rigtig godt. Maden kommer nok lidt senere paa bordet end den ellers vil havde gjort, men det er stadig god mad(det skal saa lige siges, at moren har forsynet fryseren ret godt - det tror jeg i hvert fald). Stedet havde nok vaeret lidt renere, hvis hun var hjemme, men det er ikke slemt, jeg tror, som det er nu, er det jeg vil kalde normalt rent.
Til sidst kan jeg jo lige fortaelle om det dejlige vejr.
Dog har det vaeret lidt koldt i denne uge :( Jeg tror alle de hoeje bygninger skal have noget af skylden, for de skygger saa meget. Indenfor er det ogsaa lidt koldere, end udenfor, saa jeg proever at komme ud i pauserne og nyde solen. Men lige meget hvad, bliver det rigtig dejlig varmt i weekenden, 26 grader! Saa tror stranden kalder...

søndag den 14. september 2008

Hverdag igen...

Det betyder, at jeg nu vil beskrive min hverdag igen, og forhaabentlig kan I nu laese den.
Vi har faaet et nyt skema, og det betyder at vi moeder senere, samtidig med at moderen er rejst. Men jeg beskriver den som den var de to foerste uger, saa kan i faa den "nye" en anden gang.
Vaekkeuret ringede omkring halv 7, proevede at regulere det en gang i mellem for at se om jeg stadig kunne naa det hele, jeg har kun loebet efter bussen en gang, saa det betyder jo bare jeg ikke har trukket tiden langt nok...
Deres vand tager bare saa lang tid om at blive varmt, det er bare iskoldt og lige pludselig er det selvfoelgelig brandt varmt. Men jeg er ved at laere det. Saa er der morgenmaden, det er en slags muslie med maelk, har nemlig spist dem der ligner corn flaks mest, saa jeg matte finde noget andet. De har rigtig mange forskellige slags. Ca. halv 8 koerer bussen fra et busstopsted naer huset og til stationen i Hurstville. Derefter er det med tog til en station i byen der hedder Town Hall. Den er saa svaer at finde ud af for der er mange udgange, men nu ved jeg hvilken retning jeg skal gaa i(det tog mig en uge, tror jeg, foer jeg vidste hvilken retning, jeg skulle gaa i, for at finde den rigtige udgang). Naa skolen startede 8:30 AM, saa var der time til 10:00AM. Pause og time igen til 12:00 hvor der saa er en times frokost pause. Det er bare generalt engelsk som en nivoau-inddelt. Efter pausen er der det mere delt op efter oenske, hvor jeg saa har valgt gramma, den foerste uge havde jeg skrivning. Skolen slutter kl 2, med mindre du gerne vil lave nogle flere aktiviteter, saa som sport eller oplaeg af en eller anden art.
Jeg kommer typpisk hjem kl 4 PM saa er det oftes tid til en kop te, meget gerne med en tim tam, og maaske et stykke kage. Eftermiddagen og aftenen gaar med lidt lektier, fjernsyn, hjaelpe til eller snakke med moren hun er nemlig altid i koekkenet. De spiser ca. samme tid som der hjemme omkring kl 7 PM. Deres mad ligner egentlig meget vores og alligevel ikke, da vi har kartogler og koed, deres er lidt mere enkelt, hvis du kan bruge det ord, maaske bare pasta med ganske lidt koed. Moren er italiener saa det er inspireret af det lasange og den slags. Vi faar 'ofte' kyllinge stykker med en slags floedekartofler. Det var vist det. Hvis der er noget der skal uddybes, maa I endelig sige til. Saa kommer der et indlaeg senere med aendringerne.

onsdag den 10. september 2008

ARH!

Okay, jeg har lige skrevet et langt, langt indlaeg om min hverdag, fordi der var nogen der gerne ville hoere lidt om dette emne. Men da jeg skulle til at udgive det forsvandt det:( Nitte!
Maaske ville computeren beskytte jer for at skulle laese dette meget lange indlaeg, men alligevel...
Saa der kommer et indlaeg paa et tidspunkt om min hverdag, men tror ikke det bliver lige nu.
I stedet vil jeg fortaelle noget andet, for jeg har nemlig set selveste operahuset:)
Det er bare saa stort! Paa billeder ser det bare saa lille ud, men det er bare helt vildt stort. Jeg var der mandag aften sammen med en ven, han var saa venlig at vise mig det. Da det var sent, gik vi ikke rundt om det, saa det har jeg til gode i weekenden, hvor jeg rigtig skal studere det. Men det er en rigtig flot bygning, det ligger ud til vandet og paa den anden side er centrum af byen som er en masse flotte hoejhuse, som er rigtig flotte da de har en masse lys. Jeg har ogsaa gaaet paa den kendte bro som er taet paa operahuset(kan ikke huske navnet), der kan man rigtig se byen og skibene med alle lysene, det var et smukt syn. Men som sagt, skal jeg studere det hele naermere i weekenden, saa haaber at det er rigtig godt vejr.
Det var kort, men saa kan I jo glaede jer til, at jeg faar skrevet et langt indlaeg om min hverdag he he

onsdag den 3. september 2008

ELC

E: English. L: Language. C: Company! Det er saa min skole, som hedder det, hvor jeg helt uden tvang har sagt ja til at gaa. Alderen er lidt svingende, jeg tror den gaar fra omkring de 20 til 24 maaske, men der er ogsaa nogle stykker som er omkring de 30. Skoleopholdet bliver i 5 uger, og det er saa laenge mit jeg skal vaere her i Sydney, naar man snakker skoledage. Jeg ved ikke, hvor mange vi er, men maaske omkring 11 - 12 klasser, det skal saa lige siges inden i falder ned af stolene at vi ikke er saa mange i klasserne, i min er vi kun 9 stykker. Det er dejligt, at der ikke er saa mange i klasserne, det goer det lidt nemmere at kaste sig ud i det englske med de spoergsmaal og svar man nu har. Der er rigtig mange fra Japan, Korea og Thailand, men det afspejler egentlig ogsaa bare den australske befolkning(der er mange china towns). Der er ogsaa rigtig mange fra brasilien. Jeg er den eneste dansker, saa der er ikke den store mulighed for at undslippe paa nogen maade, jo det tyske selvfoelgelig, men der er graensen sat! Der er faktisk en del tyskere i forhold til, hvad jeg havde forventet, regnede ikke rigtig med at der var nogen naar der ikke var nogen andre danskere. Skolen er i en hoej bygning ligesom en butik vil vaere og saa er den saa ret lang, paa den maade at den ikke fylder saa meget ud til gaden, men langt ind i bygningen, hvis man kan sige det saadan. Paa den made foelels det ogsaa som om vi er forholdsvis mange, da der ikke er voldsomt meget spildplads. Ja... Det er en god skole(ogsaa ud over det frie internet:) der er en god stemning i klassen, det goer at man kan tage det mere afslappet, man behoever ikke at saette sig bagerst i klassen for at undgaa at laeren skal se en og frygte for, at man skal laese op naar man ikke vil(som i tysk...)
Saa jeg haaber, at det fortsaetter i samme gode stil ogsaa med hensynet til maengden af lektier :) (og nej, det er ikke fordi, vi ikke har faaet nogen for, vi har bare ikke faaet saa mange for:)

mandag den 1. september 2008

NO JUNK MAIL

Jeg kunne bare ikke lade vaere med at smile da jeg saa denne tekst paa en postkasse paa vej til busstopstedet, den foerste skoledag(som var i gaar). Jeg synes bare at dette er en meget komisk tekst paa en post kasse.
Det gaar faktisk ret godt har nede, selvom dagen i gaar var lige ved at blive traumatisk ;) Turen til skolen forloeb uden problemer, okay jeg "loeb" frem og tilbage paa den samme gade i maaske 15 min fordi jeg ikke kunne finde skolen, men det er jo ingen ting ;) Naa men det blev eftermiddag og jeg havde gaaet lidt rundt i Sydney for at se byen, saa tilsidst ville jeg gerne hjem hurtigt. Jeg kunne ikke finde det sted, hvor toget gik fra selvom jeg troede jeg var paa det rigtige sted. Jeg fandt saa tilsidst ud af, at der, hvor toget afgik var laengere nede i undergrunden ihh naar men det ved jeg i det mindste i dag :) Naa men jeg kom til Hurstwil hvor jeg saa skulle tage en bus hjem. Saa var det bare lige hvor busstopstedet var... Den gade hvor jeg kom af var ensrettet, saa jeg startede med at gaa i den rigtige retning, for derefter at skifte fordi jeg troede at den var forkert. Ja jeg matte vende om og fortsaette... Men naar man nu skal i den modsatte retning saa skal man jo over paa den anden side af vejen, men hov hvorfor koerer bilerne saa maerkeligt??? Arh det er bare saa forvirrende naar de koerer, for saa er der ensrettet og saa er der ik og saa vender man sig til at de koerer i den anden side end i DK og saa blander man alligevel det hele sammen. Naa min taalmodighed var virkelig ved at svinde, og dem jeg spurgte vidste ingen ting! Er det deres egen by eller hvad? Naa der kom en bus saa jeg kunne spoerge ham, ja jeg skulle bare gaa tilbage af samme vej jeps super :) Saa lige naar jeg er godt paa vej vaek kommer den rigtige bus og jeg naaede den ikke :( Ihh der gad jeg ikke mere, jeg ville hjem til det store hus! Det er vildt farligt at krydse vejene her nede hvis man bare skal over(det foelses i hvert fald saadan) saa det gjorde ogsaa eftersoegningen laengere! Men til sidst spurgte jeg en kineser(dem er der bare mange af her nede, gad vide om jeg egentlig er kommet godt og sikkert frem til det rigtige sted...?? Naa lige meget...) manden kunne hjaelpe mig og jeg fandt et busstopsted og bussen kom da ogsaa efter lidt tid... Saa dagen endte jo godt :)
Naa jeg tror jeg vil skrive en anden gang. Saa I maa vente i dyb, dyb spaending for at hoere om min foerste skoledag he he Men jeg elsker skolen for der er gratis internet :)
I maa have det godt, bare forsaet med at skrive mails, jeg er ikke blevet traet af dem endnu