Afsnit dedikeret til mine niecer (The Graham Farm)

 

Dette blogindlæg vil jeg dedikere til mine skønne niecer Neel, Sif og Gry.

Sif og Neel.


Gry og Neel.

 

Jeg savner jer, og tænker meget på jer! Der er underligt at tænke på, at I bliver så store, mens jeg er væk. Afsnittet er til jer, da jeg har mødt nogle søde børn som har fyldt dette tomrum lidt ud, det tomrum, at jeg ikke har jer tæt på og kan se og være sammen med jer. Det, at jeg har været sammen med disse børn, har fået mig til at tænke på jer, og glæde mig endnu mere til, at jeg kommer hjem til jer igen.  

 

Børnene var virkelig søde og lettede lige situationen nogle gange, selvom det også nogle gange var lidt mere udfordrende, at der var børn, da der hele tiden var gang i den, og man skulle være ’på’ hele tiden. For eksempel var det dejligt at mærke den store glæde børnene viste, da jeg kom og skulle bo hos dem, denne glæde fik mig til at føle mig SÅ velkommen og var dejlig hjemligt.

Især Adele havde et utroligt kærligt gen, som hun også gjorde brug af. Hun var simpelt hen så sød og gav energi og glæde tilbage via hendes søde omtanke, så som at give mig tegninger.

 

Da jeg ikke kan nyde mine niecers selvskab, er det dejligt at mærke, at der er nogle børn omkring mig der kan være lidt ’stand ind’ for dem. Toby gjorde det på den søde og lidt mere barnlige måde ved at sige ”Hello Dinah” lige så snart han så mig, eller kunne høre jeg var på vej ind ude fra, og så blev jeg ellers mødt af hans søde smil og virkelige filur venlige øjne. Jeg fik også lært ham et nyt ord ’Nemo’. Egentlig ikke rigtig et ord, men et navn på en tegnefilms figur. Af en eller anden grund, som kun Toby ved og nok ikke kan forklares, var dette ord bare så sjovt at sige, så han grinede og gentog navnet igen og igen og igen med et ordentligt smil.
 

Det var hyggeligt at få ham til at starte, med denne lange gentagelse. Der ud over kom han nogle gange og kravlede op på skødet for at læse en bog eller se et filmklip med store biler, monster trucks, som hans far havde på sin mobil. En dejlig og livsglad dreng, som spredte en dejlig glad stemning.

Adele er meget kreativ anlagt, og jeg var så heldig, at hun delte ud af det hun lavede. Jeg fik en tegning af hendes som hun havde lavet med klistermærker.
 

Der ud over havde hun udvalgt et meget pænt kort, og skrevet en meget sød og kærlig hilsen i kortet med omtanke for min rejse.

 

Kortet gav hun til mig i løbet af mit ophold, hvor jeg boede hos dem, og fortalte, at det var til mig, og jeg måtte åbne det efter, at jeg var rejst videre. Virkelig sød omtanke af sådan en lille størrelse.
 

Jeg håber, at Sif og Gry er kreativt anlagt, for der er ikke noget bedre end børnetegninger. Men mon ikke jeg er heldig, det tyder i hvert flad godt med de hjemmelavede perle armbånd jeg fik i julegave.

Der var også en eftermiddag, hvor Adele havde plukket en buket blomster fra haven til mig.

 

Vi havde en aften, hvor jeg ville prøve at lave noget andet med børnene, end at spille. Det blev derfor til en pandekage aften.

Adele er vandt til at hjælpe til i køkkenet, så hun havde styr på det der med at mikse tingene sammen. Jeg havde lidt troet, at den sjoveste part nok ville blive at spise pandekagerne, selvom jeg også regnede med at de ville finde det spændende at hjælpe til. Jeg tror dog, at den del af arbejdet de gik mest op i var at lave pandekagerne på panden, da der gik stor konkurrence i at lave specielle pandekager, og gætte og forstille sig, hvad de forskellige, mærkelige formede pandekager, lignede.

De var meget optaget i at lave forskellige former med dejen. Men det var også populært da de skulle spises. Det virkede som om børnene hyggede sig, og det gjorde jeg også, selvom det måske lige blev lidt anderledes end jeg havde forstillet mig, og bestemt tog længere tid. Men øvelse gør mester, så jeg må bare til at lave noget med Sif og Gry når jeg kommer hjem.
 

Billeder fra en aften, hvor Adele og jeg tog opvasken.

 

 

The Graham Farm - Lidt blandet arbejde

 

Ko flytning med Adele

 

 Australien er nærmest lavet til, at man flytter lidt rundt på sine køer en gang imellem, via den officielle vej. Alle marker er hegnet permanent ind, og dette giver en god mulighed for at flytte køerne via vejen, da der er hegn på begge sider, hele vejen. Så nogle gange har vi været ude og flytte nogle køer der snart skulle til at kælve, nogle tyre der skulle hjem til dyrlæge check osv. Til disse opgaver brugte vi ATV’erne. Nogle gange var vi endda så heldige, at vi fik højkvalificeret hjælp, fra Toby og Adele. Adele så simpelthen så sød ud den dag hun troppede op i lyserødt, med hendes lille paraply i tilsvarende farve.
 

Men trods, at hun ligner en sød lille pige, som hun også er, så er hun også en bestemt lille dame, og køerne skulle i hvert fald ikke prøve at løbe om hjørner med hende! Jeg skal love for, at hun har ben i næsen og kan noget med de køer. Hun fik sin lille paraply i hånden, så hun kunne virke lidt større og køerne kunne få øje på hende, og så skulle hun ellers nok stå og vifte, og vise at køerne ikke skulle løbe ind gennem naboens indkørsel, men videre af vejen.

 

Derudover hjalp hun også med at køre ATV’eren. Jeg var ret imponeret over, at hun kunne køre sådan en stor maskine, den skulle heller ikke være meget større, før der havde været lidt problemer med at nå begge sider af rattet. Men hun var god til at køre den, der var ikke noget problem der.
 

 

Toby kørte dog ikke ATV’eren endnu, men mon ikke han kan det om nogle år.

Gedefarmen

En af sønnerne, Caleb, havde planer om at starte en gedefarm.

Nogle gange når han skulle noget andet fik jeg ekstra tjansen med at fodre disse geder, som var den begyndende gedefarm. Der var kun tre små gedekid, men man skal jo begynde et sted.

Det var en ret god tjans. For det første fordi der var et godt stykke at køre på ATV’eren, som jeg nød bare at suse der ud af på de små, øde, lokale veje samt markvejen.

 

 

Derudover så var der heste på det sted, hvor gederne boede, ikke dårligt. Jeg blev rigtig gode venner med hesteejeren, Linda. Virkelig flink, venlig og snakkesalig person, som var spændende at snakke med. 

Linda med hingsten Camelot EGO

 

Hun var i sin hobby hesteavler af springheste, og har haft ud fra min vurdering, en god succes. I hvert fald er en af hendes hingste en meget kendt hest i Australien, så det må tyde på en hvis succes. Jeg har prøvet dette af i både Adelaide og i Tamworth, hvor jeg skulle høre om de kendte til hingsten, og det gjorde de! Jeg synes, at hun var virkelig sej da hun selv inseminerede og scannede hendes heste, så jeg følte lidt, at jeg var med dyrlægen, når jeg besøgte hende, og kikkede hende over skulderen når hun lavede noget.

Nå, men tilbage til gederne. Det var nogle små ivrige kid, så fodringen af dem gik hurtigt og nemt.

Det kunne være sjovt at følge processen, at den lille flok ville blive til en hel farm. De havde gik på et sted for gedefarmen, men der er så mange ting der skal passe sammen, så det er vist en noget af en længere proces. 
 

Forskellige opgaver

Der ud over var der flere forskellige blandede opgaver.

Jeg vaskede for eksempel deres huse med en slags højtryksrenser. Det var faktisk et ret godt job, selvom jeg til tider selv blev lidt våd. Arbejdet var i skyggen, så det ikke blev for varmt, og var jeg i solen var det ikke så slemt pga. vandet, modsat var vandet ikke så slemt pga. solen. Så blev deres huse virkelig flotte, af lige at blive vasket ordentligt. Edderkopperne her nede har meget gode kår, samt bare almindelige skidt fra vind og vejr, så det pyntede virkelig at få det hele væk. Derudover var det dejligt efterfølgende at mærke, hvor glade de kvindelige ejere blev, da de også synes, at det pyntede på udseendet af huset.

Så har jeg renset og vasket hos småkalvene, så de kunne få noget nyt strøelse. Malet i malkerummet osv.

 

 

The Graham Farm - Arbejdsopgaverne

Der var mange forskellige arbejdsopgaver, men mine hovedopgaver var som følger:

Småkalvene

Småkalvene skulle have mælk morgen og aften. Det var en god opgave, da jeg lidt har en forkærlighed for de små, derudover er det nok også det arbejdsfelt, hvor jeg har hjulpet mest til i årernes løb, generelt og der hjemme. Så det var en god hjemlig opgave. Rutinerne var en lille smule anderledes sammenlignet med der hjemme, men alt i alt var det meget samme. 
 

 

Nogle gange blev det lidt varmt, de dage, hvor kalvene drillede lidt og ikke gad at drikke, og så var fluerne for det meste bare ulidelige, nogle dage var der flere fluer end andre. Men det var også et rigtig hyggeligt job fordi kalvene kom løbende når de så mig, da tidspunktet og spandende betød spisetid, det gav ægte arbejdsglæde, at se dem komme springende.
 

De blev i de første dage fodret med sutteflaske, og det var heldigvis en der var lavet til formålet, og ikke som i Indien, hvor sutteflasken kun kunne indeholde et har deciliter og den derfor skulle fyldes op, 7-8 gange. Derefter skulle kalvene lære at drikke af spanden, dette skift var ikke altid lige let for alle. Da de blevet ældre igen og begyndte at gå sammen, var det nemt at fodre dem, da de bare fik mælket i et stort kar.

 

 

 

Malkning

Jeg fik også prøvet den australske form for malkning af. Det svingede lidt hvornår, og hvor tit jeg malkede. Ved den australske malkning er der ikke så meget ”pjat” med rengøring og alt det der, der er det bare direkte på med maskinerne. I starten kunne jeg næsten ikke få mig selv til det. Det at sætte maskinerne på uden aftørring eller for malkning af patterne, virkede bare så forkert. Men da jeg havde accepteret, at det var stilen her nede, så blev jeg tilhænger af det, for malkningen går bare så meget hurtigere, og det er dejligt når der er omkring 400 køer der skal malkes.

 

Følge køerne ud på græs

Der blev brugt forholdsvis meget tid på at bringe køerne ud til græsmarken, hvorefter de nogle timer senere skulle hentes igen og bringes ind til malkning.

Systemet var bygget op på den måde at køerne fik en ny græsmark hver dag, samt hver nat. Markerne var derfor ikke så store, men derimod brugte køerne heller ikke mere end en dag eller en nat i den indhegning. Denne rotation forløb over en måned, så hver græsmark havde en måneds pause mellem hver afgræsning. Dette kræver rigtig mange indhegninger, men også et godt system mellem alle disse indhegninger. Der var to ’ko-veje’ eller måske bedre kaldt to ’driv-veje’, hvor der så var indhegninger på hver side af ’vejen’, samt nogen for enden.

 

 

Med alle disse indhegninger, bliver der også let rigtig langt ud til dagens græsmark, og der var det vigtigt at de to ’veje’ var gode at gå på for køerne, da køerne skulle gå så langt hver dag. Så der var job med at sikre, at alle køerne kom ud til dagens græsstykke.

 

Til dette ’ko driver’ job, havde jeg et køretøj som hurtigt blev min yndlings, AVT’eren. Det er det vi kalder den hjemme på Borndal, hvor vi har en af samme slags. I Nowra blev den bare kaldt ”the motorbike” (motorcyklen). Det var virkelig et godt køretøj, den kunne nemt køre hurtigt, og det var virkelig sjovt at køre på den.  

 

Traktor kørsel 

 

Jeg fik prøvet noget helt nyt og udfordrende, jeg fik prøvet at køre traktor! Jeg har kørt med der hjemme flere gange i traktoren, men jeg har bare aldrig rigtig selv kørt traktoren, og der er altså en stor forskel. Jeg ved ikke helt hvorfor, jeg ikke har kørt mere traktor, jeg har vel bare været mere optaget af hestene i stedet for hestekræfterne, og så er det ikke rigtig blevet til noget.

 

 

Men her skulle jeg lære at køre traktor, så jeg kunne hjælpe med at slå græs. Efter at køerne har været på græsmarken, bliver de totter græs der er tilbage slået, så marken bliver flot, ens i længden og nyt græs kan gro frem ensartet. Derfor var der med alle de indhegninger fast job med at slå græs.

Jeg fik lidt intro til, hvordan det hele fungerede, og så var det ellers bare så småt der ud af. Det var et godt simpelt traktorarbejde, jeg skulle bare køre rundt og rundt og slå græsset, lige som med græsslåmaskinen der hjemme. Det foregik i et godt og langsomt tempo, så det var til at følge med, selvom jeg var ny i det.

 

 

 

Efter nogle dages kørsel forsvandt min køreangst, jeg må sige, at jeg var meget spændt de første gange, da jeg var alene i denne (for mig) kæmpe maskine. Traktorarbejde er nok det, jeg ser mig selv som mest usikker i, blandt de gense landbrugsopgaver. Men efter nogle gange fandt jeg ud af, at det slet ikke var så slemt, og jeg godt kunne finde ud af det J

Det endte faktisk med, at jeg kom til at elske traktorarbejdet. Det var en fed følelse at havde lært at køre denne store maskine. Så var det et godt, let praktisk job. Faktisk var det nok det bedste sted at være, for der var ingen fluer, jeg kunne regulere airconditionen som jeg ville, og så kunne jeg høre radio.

 

 

The Graham Farm - Logi og familien

Her kommer lidt om min tid i Nowra, hvor jeg arbejdede på en malkekvægsbesætning.

Gården hedder Beaulands Farm, der er omkring 400 rødbrogede malkekøer, samt opdræt. Det er Ron Graham der kører gården sammen med hans voksne søn Sam Graham.

Jeg havde fået e-mailadressen på Ron og Brenda Graham via en australsk kontakt, som jeg havde fået gennem en dansk kontakt. Alt handler om at have forbindelser, og kende nogen, som kender nogen J

Jeg fik arrangeret et landbrugsbesøg på denne gård/farm, da mine forældre var nede på besøg.

 

 

 Vi fik en ordentlig rundvisning, hvor Ron gladeligt fortalte om det hele.

Jeg havde sendt en ansøgning fra Indien om der skulle være noget arbejde, og spurgte igen ved besøget, og så var jeg så heldig, at de havde noget arbejde til mig. Det var lige indledningen på, hvordan jeg landede der hvor jeg gjorde.

Jeg startede med arbejdet midt i december og frem til nytår, derefter havde jeg fri og rejste rundt med Astrid. Jeg kom tilbage og fortsatte med at arbejde midt i januar og frem til slutningen af januar.

 

I december måned boede jeg hos Ron og Brenda, de var et meget flinkt par.

Brenda

Ron, mig og Diana (svigermor til en af Ron og Brendas sønner).

Ron og Brendas smukke hus.

 

Fra deres hus, var udsigt til blomster, køer og grønne marker.

 

I januar blev beboelsen skiftet ud med en noget yngre udgave. Jeg boede hos Sam og hans kone Rachel, samt deres 3 børn Toby, Adele og Travis. Børnene var mellem 2 og 9 år, så der var gang i huset.

Hele familien.

Børnene var helt vilde med at spille, så vi fik spillet en masse, nogle gange i morgenmadspausen, andre gange efter frokost eller efter aftensmaden, nej jeg kedede mig bestemt ikke.
Travis.

Adele.

Toby.

 

 

Toby havde bare det dejligste smil og grin, og var ikke til at stå for.