mandag den 23. december 2013

Julehilsen fra 'Down under'




Kære laser :-)

Kalenderen siger, at det nu er tid til årets julebrev og også en af årets sidste breve, med mulighed for lidt status på året der er gået.

I år er det i vært fald ikke vejret der fortæller mig at det er ved at være jul samt afslutning på det forgangene år. Det plejer at være vinterens mørke og kulde der for mig til at være indendørs, og dette er tegn på at julen og det nye år er ved at komme og lyse lidt op i den mørke tid. Vejret der hvor jeg er nu er sol, sommer og meget varmt! Nogle gange er det sjovt så meget man faktisk er afhængig af ens omgivelser samt traditioner, uden at man lægger mærke til det. Jeg har fundet ud af, at det er som om at julestemningen for mig kræver at det er koldt og mørkt, for så at kunne glæde mig over de lyskæder der prøver at sætte lys på tilværelsen rundt omkring. Samtidig med at julestemningen bliver hjulpet på vej af at folk taler om jul, der er julearrangementer med venner og familie, julekalender, forskellige juletraditioner osv. Jeg vil sige, at jeg virkelig har en betænksom familie, som har prøvet at hjælpe min julestemning på vej, da jeg har fået en lille handy julekalender, jeg kan åbne hver dag, stjernestrimler og så har min mor lavet denne fantastiske julekalender, hvor jeg får en hjemmeflettet stjerne hver dag, ved denne er der også tilhæftet et vers. Det har virkelig været en stor glæde at mærke denne omtanke hjemmefra, mens jeg er på den anden side af jordkloden.
Nå, det er tid til dette julebrev, selvom stemningen ikke helt er til det, da julestemningen lader vente på sig, bl.a. pga. det gode solskinsvejr. Jeg sidder nu i et dejligt, stort hus, med masser af vinduer ud til en dejlig udsigt med grønne marker, træer, blomster, lidt små bjerge og vigtigst af alt de røde køer som går på de grønne marker. Jeg bor her dog ikke alene, men hos et par, det er en stor bonus, for hun laver virkelig god mad. 
 

Jeg kan egentlig godt lide at gøre status omkring juletid, da det nye år for alvor er på vej. Dette år vil være et af dem der sætter en milepæl i mit liv. Jeg blev bachelor og har nu bevis på, at jeg har klaret halvdelen af min uddannelse! Så nu venter der bare sidste halvdel, før jeg med glæde kan kalde mig dyrlæge. Jeg regner med at den sidste halvdel bliver den virkelige spændende del med noget praktisk, men jeg venter med den til næste sommer. Så har jeg taget valget at rejse væk og se noget af verden. Det er en stor omvæltning på mange måder. Der har været lærerigt med de op og nedture det har bragt med sig, og de udfordrende situationer man kommer ud for. Det har styrket mig på forskellig vis og bragt mange gode oplevelser med sig i bagagen.

Efter Indien, tog jeg i slutningen af november til Sydney. Mine forældre kom på besøg i Australien og vi har rejst rundt sammen i 3 uger. Vi lejede en bil og har set en masse fantastiske steder i Australien, hvor der er et fantastisk dyreliv, som vi også har fået lov til at se på nært hold. Efter at mine forældre rejste hjem, tog jeg tog byen Nowra, som ligger, 3 timers togtur, syd for Sydney. Her har jeg fået arbejde på en kvægfarm med omkring 400 malkekøer. Jeg troede, at jeg skulle ned og malke nogle australske køer, men så viser det sig at mange af køerne her, har danske rødder, det gælder dog kun farmen her, så det er jo dejlig hjemligt, selvom jeg ikke kan se på koen at hun er fra en dansk tyr. Det er et dejligt sted at arbejde, jobbet minder mig om at være hjemme, og det er spændende at prøve og lære noget nyt. Jeg har fået lov til, at give småkalvene, så har jeg kørt lidt traktor, tiden går også med at hente og følge køerne ud til græsmarkerne, da der er et stykke vej, og tager noget tid, derud over har jeg også prøvet at malke et par gange. Familien jeg arbejder for og er indkvarteret hos er meget flinke, og servicen er helt i top, hvad angår værelse og god hjemmelavet mad. Et typisk australsk udtryk er ”no worries” og det gælder især også når vi arbejder, så bliver bestemt ikke overbebyrdet med arbejde, hvad hvilket er dejligt at jeg kan følge med og nyde det. 


Julen bliver nok fejret omtrent på samme tid som i Danmark, da de fejre julen den 25. december om morgenen, så med tidsforskellen kommer det til at passe med den danske juleaften. Jeg kommer med al sandsynlighed nok fejre julen på stranden i år. Efter kirke om morgenen, står juledag på strandtur med en af deres sønner, samt kone og børn, de er meget flinke, så det skal nok blive en hyggelig dag.
Jeg er meget glad for de to julegaver der er blevet smuglet til Australien, jeg glæder mig til hvad de indeholder, indtil da glæder jeg mig bare over den omtanke de udståler med deres julepapir. Så jeg er klar til den australske jul, har købt Tim Tam som er min yndlings slik/kiks fra Australien og som ikke kan fås hjemme, så dem vil jeg nyde denne jul.





Den nærmeste fremtid kommer fortsat til bestå af arbejde. Nytåret skal fejres i Sydney, ser frem til det fantastiske syn det må blive at se fyrværkeri i denne flotte by. Til nytåret kommer der en god veninde ned på besøg, vi skal rejse rundt og se noget af Australien sammen. Jeg glæder mig til godt selvskab, og spændende eventyr i dette flotte og fascinerende land. De sidste uger af januar kommer igen til at gå med at arbejde på farmen. Fra februar af begynder der igen nye eventyr, som jeg endnu ikke ved, hvad de kommer til at indeholde.
Jeg vil til slut ønske jer en rigtig glædelig jul, håber at det bliver en dejlig højtid med familie og venner.

Samtidig vil jeg gerne ønske jer et rigtig godt og lykkebringende nytår, håber at det bliver fyldt med mange gode og spændende oplevelser.

De kærligste hilsner Dinah


mandag den 9. december 2013

Lige en tilføjelse til den indiske dobbelthed

Jeg havde glemt af det noget allerbedste/komiske ved Indien! Så det skal altså lige med.
Indien har et problem med byttepenge. Jeg ved ikke helt hvordan det egentlig kan lade sig gøre, at alle mange veksle penge eller småpenge, men det går de altså. Der er ingen indere der er gode til at give tilbage, når man har købt noget, specielt ikke, hvis det handler om små beløb.
Det er så her den kreative indiske ånd kommer til udtryk, for har man ikke småpenge, så kan man fx give noget andet til gengæld. Dette kunne fx være en lille pose chips i stedet for 5 rupees, eller en lille pakke tyggegummi. Det vender man sig til, men at de også gør det som en fast del af supermarkedets byttepenge, synes jeg virkelig var komisk, og indisk! Så da vi handlede i supermarkedet fik vi lige lidt slik med, i stedet for de sidste rupees, som vi skulle have haft. Slikket var altså en fast del af kassebeholdningens byttepenge.

 

lørdag den 7. december 2013

Den indiske dobbelthed

Indien er nogle gange sa selvmodsigende.
Indien har ofte to meget modstridende sider, og de er ofte så tæt på hinanden, og dette understreger bare kontrasten endnu mere.

Her er det flotte med det grimme. Den sa flotte natur og so, som sa indeholder alt det grimme affald. Samtidig ligger disse flotte blomster i vandet og pynter side om side med det stinkende affald.

 



Sa er der den dognabne ATM (haveautomat) som er lukket. Billedet af denne ligger desværre på mit memorycard til kameraet som er gået i stykker.



Trafikken er også noget for sig. Det virker ikke rigtig som om der er nogle regler og dog tror jeg bare at de har en generel regel som de alle overholder, og det er at der ikke er nogen regler. Her kommer kontrasten frem på anden måde, hvordan alt bare bliver blandet sammen i Indien. Det giver en sjov ironi, når man ser en kæmpe elefant gående blandt dyttende tuktuks og biler.

 
 





Der er andre ting ved trafikker, hvor man bare tænker: Indien! Det hænger også sammen med deres afslappede måde at køre på. Et træ midt på kørebanen? Det er da ikke noget problem, der er i hvert fald ingen grund til at fælde træet. I stedet for deles de så om den plads der er, og dytter lidt for at sikre sig at de andre flytter sig, hvis det alligevel skulle være lidt trængt med pladsen. Det ironiske er at de ikke en gang kører hver sin side om træet, nej for vejen er lidt dårlig i den ene side af vejen, så det bliver til at alle deles om den ene banehalvdel.






Kontrasten mellem rig og fattig er meget stor, og dette bliver meget tydeligt i Indien da afstanden mellem rig og fattig er meget lille. Her ses kontrasten mellem det flotte luksus hotel og det meget lokale indiske hus.


 
Her er en anden kontrast mellem rig og fattig og det er kun cm det drejer sig om. Det er underligt at jeg selv er med til at udføre denne kontrast mellem rig og fattig.
 


 
 
 
De fleste huse i Indien er gamle huse. Men i de store byer, kan deres byer nogle steder godt minde lidt om de store moderne byer. Der ses højhuse og moderne bygninger. I Jaipur kom vi forbi dette moderne højhus, som i sig selv faktisk var underligt at se, da det virkelig ikke er typisk indisk at se det. Dette højhus var dog indisk kunne man se, for man vil vist ikke se noget lignende et andet sted i verden. Det høje moderne hus var omgivet af et indisk stilads, som er en masse bambusstammer bundet sammen på må og få. Dette syn var virkelig ironisk, noget så moderne, der var omgivet af noget så simpelt og gammeldags.
 

 

Dinah Dyrlæge

Jeg vover mig ud i at skrive denne titel, da jeg synes, at billederne giver en dokumentation for denne titel og udtalelse.

Der var jo en del rod med at jeg blev flyttet fra et projekt til et andet, men i sidste ende lykkes det at jeg fik det kirurgi som jeg kom for. Det var rigtig, rigtig spændende og en stor ting for mig, da jeg ikke har fået lov til at prøve meget praktisk på mim uddannelse. Det fungerede sådan at der var en dyrlæge der stod for det, Jordana, hun fortalte og forklarede, hvad der var vigtigt når man opererede og viste hvordan det foregik. Så fik jeg lov til at sy såret sammen og langsomt fik jeg lov til lidt mere. Jeg fik ret hurtigt lov til at kastrere selv, det var godt at få lov til at lave noget og ikke bare stå og assistere. Derud over steriliserede vi nogle hunde, hvor jeg assisterede på de fleste. Arbejdsfordelingen var sådan at hun åbnede hunden op, fjernede det der skulle fjernes, og så kunne jeg ellers bare få lov til at sy det hele sammen igen. Det blev i alt til at jeg fik steriliseret 4 hunde samt kastreret omkring 20, derud over assisterede jeg til et kejsersnit på en ko, amputation af et ben på en kat og fjernelse af et øje på en hund.
Det var meget lærerigt og jeg havde det godt med rollen som kirurg. Det var noget grænseoverskridende at kaste sig ud i denne nye rolle, men jeg følte mig hurtig tryg og synes at det gik rigtig fint, så jeg behøvede ikke at være urolig. Derud over var Jordana jo altid lige ved siden af til at hjælpe og holdt øje med at jeg gjorde det ordentligt, måske var det bedste af det hele også at jeg stadig har rollen som studerende, og derfor ligger ansvaret for operationen og dyret på hendes skuldre og ikke mine.
Jeg håber, at disse erfaringer kan hjælpe mig når jeg skal søge job i Australien, måske jeg er så heldig at finde noget, hvor jeg kan assistere ved nogle operationer.
 




fredag den 6. december 2013

Turbaner og flotte farverige kvinder




Jeg syntes simpelthen at der er mange af de indiske mænd der er så flotte og kunstneriske med deres turban. Turbanen og rynkerne de har i ansigtet vidner bare om et langt og spændende liv, fyldt med oplevelser som aldrig ville havde fundet sted i Danmark, da vores lande og kulturer bare er så forskellige.
Jeg har prøvet at fange nogle af disse personers fortællinger som de fortæller ud fra et billede. Ved ikke om det er lykkes, det kan være svært at lege fotograf, især hvis mam heller ikke vil være for nærgående.



 


 


Så er der de indiske kvinder, det er så flot med deres farverige tøj i gadebilledet.
Jeg elsker alle de forskellige farver der kommer frem i det indiske gadebillede.






mandag den 25. november 2013

Indisk luksus!



Et kapitel er afsluttet og skrevet færdigt. Første etape af den planlagt tur i Indien er færdig. Et nyt kapitel kan påbegyndes. Anden etape af eventyret i Indien skal nu til at skrives. Første del var med arbejde, anden halvdel bliver ferie og rundrejse, og endda med godt selskab hjemmefra, da min kusine Sara er kommet til Indien og tager del i eventyret. Efter to måneders hårdt arbejde med at rende rundt og fange dyr i både støv og mudder så følte jeg at der virkelig var brug for noget afslapning og luksus. Derudover ville Sara også være træt efter en meget lang rejse så regnede med at vi begge vil værdsætte et rigtig godt hotel. Så jeg gik all in og bestilte et vildt lækkert hotelværelse til os. Jeg mængde mig, bare for at prøve det en gang i mit liv, med de rige.



 Jeg opgraderede hotellet fra at have et med andre på min egen alder til mere at møde aldersgruppen der havde tid til at rejse efter at være fratrådt fra arbejdsmarkedet. Derudover var forskellen for pengepungen også tydelig, det nye værelse kostede mere pr. nat end hvad jeg havde givet samlet i husleje for de sidste 3 uger. Jeg ved ikke helt om denne sammenligning siger mest om det billige eller dyre hotel. I hvert fald er det sikkert at vil man give sig selv en oplevelse af den slags, så er Indien landet, hvor det kan lade sig gøre, uden at man mister alle sine penge.
Hotellet var så flot og skønt! Og så var det også rent, samt lækker dyne og seng som der hjemme. Noget af det helt enestående var også hotellets pool. Jeg fik taget nogle morgensvømmeture, og det var skønt. Der var en fantastisk udsigt fra poolen, med udsigt ud over byen og søen, da det er Udaipurs eneste hotel med pool på tagterrassen.



tirsdag den 12. november 2013

Arbejdet på Animal Aid



- Jeg skal advare om at der kan komme voldsomme billeder fra det virkelige liv!
Det gik maske lidt hurtigt sidst jeg skrev, sa denne gang vil jeg prove at skrive lidt narmere om selve arbejdet. Projektet har en telefon som de lokale og andre kan ringe til, de kan sa forklare, hvor de har set det tilskadekommende dyr og sa kommer en af projektets biler, ambulance, og henter det. De kører ud og henter dyr ca. to gange om dagen. Der kan vare meget forskellige grunde til at der bliver ringet, det kan være en påkørsel eller et dyr i vejkanten og så pludselig bliver der handlet, selvom det måske har været skadet nogle dage. Ofte er det gamle sår som dyret har haft rigtig længe. Jeg arbejder med de store dyr, dvs. æsler og kvæg. Det er så dejligt hjemligt. Langt de fleste dyr har sår som skal behandles. Æslerne får sår fordi deres ben bliver bundet sammen for at sikre sig at de ikke løber for langt væk, men de skal alligevel arbejde hårdt og det slider på dem. Køerne har ofte store sår efter en svær kælving. Det kan også være andre sår, skadet eller brækket knogler eller led. Som sagt er det oftes meget gamle sår, og disse er derfor  fyldt med maddiker pga. alderen og varmen, fluerne er vildt hurtige og kommer sværmende ligeså snart der er noget for dem, og i denne varme udvikler dette sig hurtigt til et meget, meget grimt syn. Det er virkelig klamt at rense sadan et sår, men ens grænse rykker sig, så det er ikke så slemt senere hen at vaske og rense sådan et sår, som det var i starten. Der kommer lidt opdateringer fra arbejdet.

Animal Aid har en facebook side, hvor de lobende opdatere nogle af de dyr de far ind og som bliver behandlet. Har I mulighed for at tjekke det ud vil jeg opfordre jer til det, sa kan I se hvad det er jeg har gaet og lavet. Jeg er faktisk med pa et billede pa siden, med et af de asler jeg har behandlet, faktisk mit yndlings asel. Deres facebook side hedder: Animal Aid Unlimited.  
Det forste indlag er fortallingen om et asel og der er opdateringer fra den 23. september, den 25. september, samt den 18. oktober, hvor det sidste billede er fra.
Jeg har faktisk omtalt dette asel for i en falles mail, jeg har bare aldrig faet samlet op pa historien, da flere synes det var for voldsomme billeder jeg sendte med mailen. Det havde jeg ikke tankt pa, da det var livet og hverdagen for mig, og jeg matte tage arbejdet uden censur. Jeg skrev om dette dejlige asel og kunne ikke finde pa et navn, fik et bud som jeg godt kunne lide: Bileam, sa det kaldte jeg ham. Som billederne ogsa viser, sa kom han sig pant og ret hurtigt. Da historien blev udgivet pa deres facebook side kunne jeg sa se, at vi ikke lige har varet enige om navnet, Animal Aid og jeg, men skidt pyt nu med det, det vidste hverken jeg eller Bileam, og vores kommunikation forlob fint.

Sa har jeg ogsa varet med at at hjalpe kalven som bliver omtalt den 12. oktober, og kan ses her.
Han var noget af en vildbasse, som har voldt os en del problemer, nar han skulle fanges, men det er jo ogsa forstaeligt nok, da det er et frygteligt sar han har og det er svart at fange ham uden igen at ranne eller irritere hans sar. Han har ogsa kommet sig rigtig pant og hurtigt, har dog desvarre ikke lige et billede af det. 

Der ud over har der ogsa varet opgaver som er helt almindelige og som burde vare nemme, sa som at fodre kalvene. Men fordi det er Indien har det ikke varet nemt. Jeg har staet for at fodre kalvene og fa malk til dem, det lyder ret simpelt, men det har det nu ikke varet. Det er ikke sa lige til at fa den mangde malk man har bestilt, det kan vare butikken ikke havde mere, eller hvad nu undskyldningen har varet, og sa matte jeg, eller endnu vigtigere, kalvene nojes med den mangede malk der var. Jeg har ogsa bestemt, at hver kalv skulle have mere malk pr. dag, sa det var ogsa noget de skulle overbevises om. Til sidst provede jeg at lare kalvene at drikke af skalen, i stedet for at skulle flaske fodres. Det var kalvene faktisk overraskende hurtige til at lare, det var nok mere personalet, der synes, at det var markeligt, at kalvene kunne drikke selv. Men pa et tidspunkt ma det jo komme, at de skal lare at drikke selv, de kan jo ikke blive ved med at blive flaske fodres.



Det var lige opdateringen for denne gang.

fredag den 18. oktober 2013

Billedegalleri fra Indien

Nogle siger at billeder siger mere end ord. Andre siger at ord siger mere end billeder.
Jeg ved det ikke, men i mangel pa tid, til at beskrive alt det jeg ser og oplever med ord, far I denne gang en billed-lig update.
Jeg ser og oplever ogsa andet end dyr...