Logi i Forbes

Forbes, den 22. april til 12. maj 2014

 

 

Dette sted har haft en anden type af logi, sammenlignet med de to andre steder, jeg har arbejdet. De andre steder har jeg boet hos familien/parret, og delt hus med dem. I Forbes havde jeg mit ”eget” hus, som jeg dog skulle dele, når der kom en anden backpacker, men det blev kun til ca. en uge med selvskab.

 

 

’Mit’ lille hus havde en entre, badeværelse, toilet, køkken som lidt hang sammen med stuen, og så to værelser, hver med dobbeltseng. Det lyder rigtig fint, men det var gammelt, og man kunne bare se, at det hele var anden sortering, samtidig med, at det var slidt og også beskidt.

 

Måske er jeg bare vant til en høj standard, når jeg ikke lige synes, at det her hus er så særligt gæstfrit. Men ’mit’ hus kom altså også til at se ældre ud sammenlignet med deres.

De havde den flotteste grønne, velholdte have med forskellige blomsterbede, figurer, har kun set den fra vejen, men den så meget flot ud. De havde også en særlig indkørsel som førte, gennem noget af haven, til garagen, til deres meget store og flotte bil (kæmpe firhjulstrækker). 

 

Deres hus virker stort og virkelig lækkert, de har stort område udenfor som er overdækket med forskellige spiseborde, og så har de en lækker swimmingpool!!!

 

Især poolen gør, at jeg dømmer dem som rige, men det bygger også på helhedsindtrykket af huset og haven. Haven er så velholdt, at den bliver vandet for at holde sig pæn, også noget der viser prioritering af, at det er vigtigt at tingene ser godt ud. 

  

I det hele taget er gården meget pæn og rydelig. Her billede af hundehusene.

 

Oppe ved indkørslen har de også et kæmpe skilt med gårdens navn, samt, at de har forskellige ting til ’udstilling’, så deres indkørsel virkelig ser ud af noget, og jeg synes, at fortæller, at her bor der en familie som har styr på tingene, og som ejer en prægtig gård.

Alle disse indtryk fra mit hus og deres hus, står bare i kontrast til hinanden, og især når jeg har set deres flotte hus, kommer mit hus til at se mere faldefærdigt ud.

Det er ikke fordi, jeg ikke vil være taknemlig, og bare ser mig sur på deres hus, men jeg synes faktisk, at det har været lidt underligt at opleve denne store kontrast der er mellem mit hus og deres. Jeg ved ikke, om jeg bare forventer for meget, og ikke er taknemlig nok over bare at have tag over hovedet. Men jeg synes godt det kan være lidt svært, at få strengt at vide, at jeg virkelig skal spare på vandet og ikke tage længere bade end 5 min, fordi deres vand er så kostbart og de ikke har meget af det. Men alligevel er der vand nok til vande haven, og at hestene kan blive vasket hver dag (og der fik jeg ikke at vide, at det skulle være et kort bad de skulle have, der skulle jeg bare gøre det ordentligt). 

Jeg tror, også at denne følelse, af at blive rangeret så lavt, kommer da jeg føler, at jeg lever i anden sortering og de i første sortering. Følelsen bliver også forstærket af, at logi’en er min betaling for det arbejde jeg udfører. Hvis de stillede dette hus til rådighed, og jeg fik løn for at arbejde, ville jeg synes det var okay, at det ikke var det nyeste og fineste hus, og kunne forstå forskellen. Men når min løn er kost og logi, så føles det underligt, at det jeg får er lige hvad de har kunnet skrabe sammen, og ikke har tænkt sig at yde lidt ekstra for at give mig et godt/pænt sted at bo.

Jeg synes godt, at de i det mindste kunne værdsætte mit arbejde så meget, at de købte de samme slags madvare til mig, som de selv bruger, i stedet for, at jeg får de billige mærker til morgenmad og frokost (som er de to måltider jeg spiser for mig selv, i mit hus). Derudover synes jeg også, at de i det mindste kunne gøre hytten hovedrent en gang om året, så alle væggene ikke er dækket af et lag brunt støv.

Dog har hun hjulpet med at forklare mig om vaskemaskinen, så jeg kunne bruge den, og vasket mit sengetøj en enkelt gang mens jeg var der, men det virkede mere som om, at det var det niveau hun ville strække sig til mht. rengøring og hjælp, da det sikkert var det, der var lettest at gøre rent.

Ja, så har jeg også prøvet det, følelsen af at bo ved siden af de rige. Jeg har fundet ud af, at der er mange små ting som kan gøre, at folk vil føle sig mere velkomne og værdsat. Samt hvordan det føles at komme et nyt sted, hvor man gerne vil prøve at passe ind i familiens liv, uden at forstyrre for meget. Jeg håber, at jeg kan tage disse erfaringer med mig, og hvis jeg kommer i en lignende situation, så formår at give det jeg har til andre, og vise dem at deres arbejde er værdsat, og ikke bare tage deres arbejdskraft for givet og give dem til takke med anden sortering.