Ridning

Forbes, den 22. april til 12. maj 2014

 

Da jeg kom til Forbes var det ca. lidt over en måned siden, at jeg havde redet sidst. Det plejer godt at kunne mærkes når jeg har været ude og ride efter en lang pause, så var lidt spændt på, hvordan det ville blive at starte på dette nye job. Selvom børnene var hjemme til at ride nogle af hestene de første dage, red jeg stadig 3 heste, så jeg ved ikke helt om det var en blød start, det føltes i hvert fald ikke sådan for mine ben.
 

Mine ben blev virkelig ømme, efter al den ridning. Leggings og korte støvler er ikke lige det skabte ride tøj, heldigvis fandt jeg senere nogle ridebukser, som en anden havde efterladt, de var virkelig gode at ride i, og skånede benene lidt mere. Jeg blev nød til at tage bandager på mine lægge, for at skåne mine ben lidt, og det hjalp, hvis ikke havde mine ben været endnu mere ømme. Den første uge føltes det som om der var nogen der havde stået og slået på mine ben, og jeg kunne mærke det når jeg gik. Efter en uge gik det bedre, mine ben havde vænnet sig til det, og begyndte at være normale.
 

 

Ridningen er konditræning, da hestene skal have en god kondition, til når de skal ride polo cros. Derfor skal hestene traves for lang tid, hver dag. Der er en kæmpe mark som jeg skal ride rundt om, 3 gange, i trav, og så er den hest færdig. Han sagde at marken var på et areal af 80 hektar, men det synes jeg nu lyder noget overdrevet i forhold til hvor stor den ser ud, men det er en meget stor mark. Nogle gange var der får med lam på marken, som jeg skulle passe på at jeg ikke red ned.

 

Det tager mig omkring en 35-45 min at ride de 3 omgange, tiden kommer an på hvilke heste det er jeg har med, nogle er bare langsomme af natur, så jeg har bestemt fået mine favoritter ;-) Derfor tror jeg at runden omkring marken er lidt under 2 km, dette er bare mit gæt.

 

 

For at nå at få alle hestene motioneret har jeg to af gangen, og hestene er lidt delt op i par, så det er heste der kan enes som jeg har med på tur.

 

 

5 af hestene skal rides hver dag, og det svinger lidt med de 3 sidste, 2 skal sælges og den sidste er ung, og skal derfor ikke rides lige så ofte. Så jeg har et par der skifter lidt fra dag til dag, og så rider jeg de overskydende heste alene, så jeg rider altid mindst 3 heste om dagen, og de dage hvor jeg rider flere, rider jeg 4 eller 5 heste. Jeg skifter, så jeg rider hver hest hver anden dag, og den anden dag får de lov til at løbe med ved siden af.
 

 

Det har været dejligt at være ude og ride, dog var den første uge mere arbejde end fornøjelse, da mine ben var så ømme, og derfor var det ikke rigtig nogen nydelse at være ude. Men derefter var det dejligt at få redet en masse og arbejde med heste. Dog blev ridningen noget rutine præget, så derfor blev glæden endnu større når jeg red på en af de heste der skulle sælges (Bullseye eller Emely) da de bare skulle have en tur, og jeg måtte derfor godt ride op på den anden mark bagved.

 

 

Det gav ny energi, da det lige pludselig var lidt andet vi så, og jeg følte, at jeg bestemte lidt, i stedet for bare at ride som planlagt og følge et bestemt spor rundt om marken. Jeg kunne specielt godt lide at ride på Bullseye, han passede rigtig godt i størrelsen til mig, og han var en god hest at ride, for at lave noget sjovt prøvede vi at springe nogle af de små spring der stod ude på marken, jeg ved ikke helt om vi måtte det, men det var vildt sjovt, og det gik også rigtig fint.

 

 

Efter sådan en ridetur blev jeg helt høj over at ride, da friheden ved ridning betyder ret meget for mig, det giver det ekstra kick. Jeg glædede mig derfor til at komme hjem, og ride i skoven med Vikki, da jeg elsker at ride i skoven.    

Klargøring til ridetur

Forbes, den 22. april til 12. maj 2014

De første dage var jeg så heldig at børnene var hjemme, fordi de havde skoleferie, de red nogle af hestene, og dermed fik jeg en lidt blød start, jeg startede med at ride tre heste og så klarede de resten af dem.

Men feriedagene sluttede hurtigt, og jeg stod nu med opgaven helt selv. For at få motioneret alle de heste som skulle motioneres (8 stk.) blev jeg nød til at have en hest med som håndhest når jeg red, ellers ville jeg ikke kunne nå at få motioneret dem alle. Jeg ved ikke om alle helt ved, hvad en håndhest er, har fået spørgsmål om det før, jeg ved dog ikke, hvad jeg ellers skulle kalde det. Men når jeg siger, at jeg rider med en håndhest, betyder det, at jeg rider en hest og samtidig har en anden hest med, som jeg så holder i trække torvet, og så løber den ved siden af den anden hest, på den måde kan jeg få motioneret to heste på en gang. Avanda (tv) og Vouge (th).

 

Da jeg nu havde en håndhest med på tur betød det også, at jeg nu havde to heste der skulle gøres klar, i stedet for en. Lilly (tv) og Daisy (th).

 

Først skulle hestene fanges, det gik for det meste meget let. Her ses Vouge (tv) og Avanda (th).
 

Men hestene Cisco og Speck, var forfærdelige at fange de løb bare rundt i indhegningen. Jeg havde mine små kneb for at få dem fanget, men når man mindst skal ordne 6 heste om dagen, gider man ikke sådan nogle små ekstra ’jule’-lege. For det meste startede jeg med at ride dette par, da de var nemme nok at fange når de skulle have hø om morgenen, og så lod jeg bare være med at løsne dem efter det, og tog dem direkte hen, for at ordne dem til rideturen. Åhh det er sådan en god følelse, når man føler, at man har styr på det og lidt kan snyde dem til at opføre sig ordenligt J

Speck (tv) og Cisco (th).

Hovene skulle renses og hestene skulle have bandager på forbenene, heldigvis skulle de ikke strigles, men de var heller ikke særlig beskidte. Jeg brugte den samme sadel og næsten også det samme hovedtøj til alle hestene, så det var let nok. Her ses sadelrummet.

Så skulle ridehesten sadles op, dækkenerne skulle ordnes i forbindelse med dette. 

 Så var det ellers bare ud og ride.

 

Efterrideturen skulle sadlen af, begge heste skulle vaskes, skrabes for det værste vand (gummi-skraber som skraber det vand af der sidder i pelsen) og de heste der var blevet klippet, skulle tørres med et håndklæde. Bullseye.

 

Til sidst skulle de have dækken på (hvis de var blevet klippet) og så ellers ud på indhegningen, og næste par skulle fanges. Spek(tv) og Cisco(th).

 

De daglige opgaver i Forbes

Forbes, den 22. april til 12. maj 2014

 

 

Arbejdet forløb sådan, at jeg havde mine faste arbejdsopgaver som skulle udføres, og så havde jeg frihed under ansvar. Det var min egen opgave at planlægge mit arbejde, og sørge for at alt var som det skulle være. Jeg kunne derfor selv planlægge min dag og bestemme, hvornår det passede mig at holde pauser. Jeg fortrækker denne form for arbejdsstil, især når jeg alligevel skal udføre det hele selv. Jeg fik udarbejdet nogle rutiner, så jeg kunne klare arbejdet så hurtigt som muligt, og dermed holde lidt mere fri om eftermiddagen.

 

Dagene forløb meget ens, og startede med at hestene skulle have hø. De 8 heste var fordelt på 3 forskellige indhegninger, og jeg havde en ATV’er med en lille fin trailer, så jeg kunne køre rundt og fodre dem. Her på gården var det dog bestemt ikke tilladt at race rundt på ATV’eren, som det var hos familien Graham i Nowra. Samtidig med at jeg gav dem hø, skulle det også vurderes, hvorvidt de skulle have dækkenerne af eller beholde dem på, denne situation viser at hesteejere ikke altid er lige lette at tilfredsstille. Da 5 af hestene var blevet klippet, skulle det derfor hver morgen vurderes om de skulle beholde de to dækkener på, eller om de kunne nøjes med et dækken i løbet af dagen, og om jeg evt. skulle vente med at tage dækkenerne af i løbet af dagen. Det er altså ikke nemt at vurdere for andre, hvordan deres heste synes, at dagens temperatur er, når været skifter lidt fra dag til dag. Nemmere bliver det ikke når det er deres efterår, men for mig føles det mere som nogle sommerdage, selvom nogle dage var lidt køligere. Familien rider polo cros konkurrencer i vinterhalvåret, og hestene bliver klippet til denne sæson. Det er fordi hestene sveder så meget efter polo-kampen, og skal derfor vaskes for at køle dem ned, men har de lang pels vil det tage lang tid for dem at tørre pga. det kolde vejr, og de vil derfor blive kolde og have større risiko for at blive syge. Derfor bliver de klippet, da de dermed tørre hurtigere, og kan blive holdt varme ved hjælp af dækkener.

 

Efter morgen fodringen var det tid til at få redet hestene, mere om det i et andet afsnit.

 

Indhegningerne skulle også holdes pæne, og da de havde lidt små jordfolde, var det derfor vigtigt at rense indhegningerne for møg. Dette job kunne jeg dog heldigvis bare gøre hver anden dag, så jeg havde en dag, hvor jeg red en masse heste, og den anden dag red jeg så lidt færre og rensede indhegningerne. Heldigvis skulle indhegningerne ikke renses totalt, det var mere, så det var pænt og rent omkring foderet og omkring lågen. Der havde jeg også ATV’eren og en anden lille trailer til hjælp. Jeg håbede, at der ville komme en anden backpacker til at hjælpe med denne opgave, og med hestene, især fordi der i den første uge havde været en masse ekstra arbejde med at rense indhegningerne for gammelt hø. Jeg gik og drømte om, at der ville komme en anden backpacker der kunne komme mig til undsætning, også fordi de sagde, at de plejede at have to. Men det tog sin tid, den første der skulle komme, dukkede aldrig op som planlagt, og så var der lidt problemer med at få en anden, det endte med at jeg fik selvskab i min sidste uge, men han blev sat til at hjælpe James, så det var ikke så meget hjælp jeg fik med hestene.

 

Dagen sluttede af med fodring, og med at ordne dækkenerne til natten. Ved denne fodring skulle de ud over hø også have foder, som jeg blandede til dem. Heldigvis var børnene ret gode til at hjælpe med dette, og de skiftes til at komme ud og hjælpe til.  

 

Logi i Forbes

Forbes, den 22. april til 12. maj 2014

 

 

Dette sted har haft en anden type af logi, sammenlignet med de to andre steder, jeg har arbejdet. De andre steder har jeg boet hos familien/parret, og delt hus med dem. I Forbes havde jeg mit ”eget” hus, som jeg dog skulle dele, når der kom en anden backpacker, men det blev kun til ca. en uge med selvskab.

 

 

’Mit’ lille hus havde en entre, badeværelse, toilet, køkken som lidt hang sammen med stuen, og så to værelser, hver med dobbeltseng. Det lyder rigtig fint, men det var gammelt, og man kunne bare se, at det hele var anden sortering, samtidig med, at det var slidt og også beskidt.

 

Måske er jeg bare vant til en høj standard, når jeg ikke lige synes, at det her hus er så særligt gæstfrit. Men ’mit’ hus kom altså også til at se ældre ud sammenlignet med deres.

De havde den flotteste grønne, velholdte have med forskellige blomsterbede, figurer, har kun set den fra vejen, men den så meget flot ud. De havde også en særlig indkørsel som førte, gennem noget af haven, til garagen, til deres meget store og flotte bil (kæmpe firhjulstrækker). 

 

Deres hus virker stort og virkelig lækkert, de har stort område udenfor som er overdækket med forskellige spiseborde, og så har de en lækker swimmingpool!!!

 

Især poolen gør, at jeg dømmer dem som rige, men det bygger også på helhedsindtrykket af huset og haven. Haven er så velholdt, at den bliver vandet for at holde sig pæn, også noget der viser prioritering af, at det er vigtigt at tingene ser godt ud. 

  

I det hele taget er gården meget pæn og rydelig. Her billede af hundehusene.

 

Oppe ved indkørslen har de også et kæmpe skilt med gårdens navn, samt, at de har forskellige ting til ’udstilling’, så deres indkørsel virkelig ser ud af noget, og jeg synes, at fortæller, at her bor der en familie som har styr på tingene, og som ejer en prægtig gård.

Alle disse indtryk fra mit hus og deres hus, står bare i kontrast til hinanden, og især når jeg har set deres flotte hus, kommer mit hus til at se mere faldefærdigt ud.

Det er ikke fordi, jeg ikke vil være taknemlig, og bare ser mig sur på deres hus, men jeg synes faktisk, at det har været lidt underligt at opleve denne store kontrast der er mellem mit hus og deres. Jeg ved ikke, om jeg bare forventer for meget, og ikke er taknemlig nok over bare at have tag over hovedet. Men jeg synes godt det kan være lidt svært, at få strengt at vide, at jeg virkelig skal spare på vandet og ikke tage længere bade end 5 min, fordi deres vand er så kostbart og de ikke har meget af det. Men alligevel er der vand nok til vande haven, og at hestene kan blive vasket hver dag (og der fik jeg ikke at vide, at det skulle være et kort bad de skulle have, der skulle jeg bare gøre det ordentligt). 

Jeg tror, også at denne følelse, af at blive rangeret så lavt, kommer da jeg føler, at jeg lever i anden sortering og de i første sortering. Følelsen bliver også forstærket af, at logi’en er min betaling for det arbejde jeg udfører. Hvis de stillede dette hus til rådighed, og jeg fik løn for at arbejde, ville jeg synes det var okay, at det ikke var det nyeste og fineste hus, og kunne forstå forskellen. Men når min løn er kost og logi, så føles det underligt, at det jeg får er lige hvad de har kunnet skrabe sammen, og ikke har tænkt sig at yde lidt ekstra for at give mig et godt/pænt sted at bo.

Jeg synes godt, at de i det mindste kunne værdsætte mit arbejde så meget, at de købte de samme slags madvare til mig, som de selv bruger, i stedet for, at jeg får de billige mærker til morgenmad og frokost (som er de to måltider jeg spiser for mig selv, i mit hus). Derudover synes jeg også, at de i det mindste kunne gøre hytten hovedrent en gang om året, så alle væggene ikke er dækket af et lag brunt støv.

Dog har hun hjulpet med at forklare mig om vaskemaskinen, så jeg kunne bruge den, og vasket mit sengetøj en enkelt gang mens jeg var der, men det virkede mere som om, at det var det niveau hun ville strække sig til mht. rengøring og hjælp, da det sikkert var det, der var lettest at gøre rent.

Ja, så har jeg også prøvet det, følelsen af at bo ved siden af de rige. Jeg har fundet ud af, at der er mange små ting som kan gøre, at folk vil føle sig mere velkomne og værdsat. Samt hvordan det føles at komme et nyt sted, hvor man gerne vil prøve at passe ind i familiens liv, uden at forstyrre for meget. Jeg håber, at jeg kan tage disse erfaringer med mig, og hvis jeg kommer i en lignende situation, så formår at give det jeg har til andre, og vise dem at deres arbejde er værdsat, og ikke bare tage deres arbejdskraft for givet og give dem til takke med anden sortering. 

 

 

Familien i Forbes

Forbes, den 22. april til 12. maj 2014

Familien består af faren, James, moren Tami, og de har fire børn fra alderen ca. 13 til 19 år. Det er en okay flink familie, jeg har lige skulle vænne mig til familiens meget hårde tone. Jeg synes, at de råber meget af hinanden, i stedet for at snakke sammen, og har en meget hård og direkte måde at sige tingene på, til hinanden. Det er bare slet ikke noget jeg er vant til fra min familie, så jeg har savnet min dejlige familie, hvor vi snakker sammen og behandler hinanden så pænt som muligt.

James er en helt anden type, end jeg er vandt til, det er hans meget hårde, og direkte måde at sige tingene på. Efter som jeg har lært ham lidt bedre at kende, er jeg blevet bedre til håndtere ham, den måde han siger tingene på får det til at lyde så hårdt, men det er ikke altid at han mener tingene lige så slemt som han får det til at lyde. Derudover er han meget punktlig, perfektionistisk, og derfor vil han have, at alt er perfekt. Han forventer også, at alt arbejde bliver udført til punkt og prikke, og han vil kun forklare tingene en gang, så har man bare at forstå tingene. Jeg synes også, at de forventer meget af deres backpacker, og tager lidt arbejdskraften for givet, jeg havde nok håbet at de var lidt mere taknemmelige over gratis arbejdskraft, men det føles ikke sådan. Som sagt går det fint, jeg ved det er sådan han er, og han vil også have, at man siger noget igen, hvis man ikke synes at tingene er i orden, så det prøver jeg at gøre. (James ses til højre ni billedet, på den hvide hest.)

 

Tami hun er heldigvis rigtig flink. Hun er stadig meget bestemt, men hun virker lige som familiens venlige ansigt ud af til, og er også hende der er bedste til at vise lidt venlighed og forståelse. Men det er ikke fordi, at der bliver givet ved dørene, man er backpacker og det føles som om, at man skal huske den afstand, man bliver ikke anset for at være en del af familien i den tid man arbejder hos dem. (Tami ses ved siden af James, det er Isac der står med hesten.)

Heidi hun er den ældste datter 18-19 år, og er flyttet hjemmefra. Hun går på universitetet og studere til lære. Hun ligner virkelig sine forældre på sin væremåde, hun er meget bestemt og kontant.

 

 

Isac han er 17 og går i det der vil svare til gymnasiet der hjemme. Det er bare nemmest, hvis man forstår tingene af sig selv, for der er ikke så meget overskud til at forklare. Men det må heller ikke være let at være teenager i den familie.

 

Tye han er omkring de 15 tror jeg. Han har været meget flink til at forklare, og har nærmest været boss, hvis James ikke lige var der. (Tye ses til højre på billedet.)

 

 

Hannah hun er 13 og nok hende jeg synes der er sødest, hun er i hvert fald den der er nemmeste at snakke med, trods den store aldersforskel. Hun har været flink til at snakke, og har nogle gange vist mig forskellige ting, bare for at snakke lidt. Jeg tror, at hun synes, at det var hyggeligt, og jeg synes at det var godt med en der viste lidt interesse og gav selvskab.

 

Det er ikke en familie der snakker meget sammen, så almindelig ’hyggesnak’, hvis man kan kalde det det, er der ikke meget af.

Måltiderne er meget, meget stille, og derfor bliver der mest set tv. Igen en ting der er helt i modsætning til min familie, hvor måltiderne er vores nøglepunkt, hvor vi får set og snakket med hinanden. (Den anden backpacker der kom senere, synes også, at familien var utrolig stille under aftensmaden, så det er ikke kun mig der har det sådan.)