Indisk luksus!

Et kapitel er afsluttet og skrevet færdigt. Første etape af den planlagt tur i Indien er færdig. Et nyt kapitel kan påbegyndes. Anden etape af eventyret i Indien skal nu til at skrives. Første del var med arbejde, anden halvdel bliver ferie og rundrejse, og endda med godt selskab hjemmefra, da min kusine Sara er kommet til Indien og tager del i eventyret. Efter to måneders hårdt arbejde med at rende rundt og fange dyr i både støv og mudder så følte jeg at der virkelig var brug for noget afslapning og luksus. Derudover ville Sara også være træt efter en meget lang rejse så regnede med at vi begge vil værdsætte et rigtig godt hotel. Så jeg gik all in og bestilte et vildt lækkert hotelværelse til os. Jeg mængde mig, bare for at prøve det en gang i mit liv, med de rige.

 Jeg opgraderede hotellet fra at have et med andre på min egen alder til mere at møde aldersgruppen der havde tid til at rejse efter at være fratrådt fra arbejdsmarkedet. Derudover var forskellen for pengepungen også tydelig, det nye værelse kostede mere pr. nat end hvad jeg havde givet samlet i husleje for de sidste 3 uger. Jeg ved ikke helt om denne sammenligning siger mest om det billige eller dyre hotel. I hvert fald er det sikkert at vil man give sig selv en oplevelse af den slags, så er Indien landet, hvor det kan lade sig gøre, uden at man mister alle sine penge.
Hotellet var så flot og skønt! Og så var det også rent, samt lækker dyne og seng som der hjemme. Noget af det helt enestående var også hotellets pool. Jeg fik taget nogle morgensvømmeture, og det var skønt. Der var en fantastisk udsigt fra poolen, med udsigt ud over byen og søen, da det er Udaipurs eneste hotel med pool på tagterrassen.

Arbejdet på Animal Aid

- Jeg skal advare om at der kan komme voldsomme billeder fra det virkelige liv!
Det gik maske lidt hurtigt sidst jeg skrev, sa denne gang vil jeg prove at skrive lidt narmere om selve arbejdet. Projektet har en telefon som de lokale og andre kan ringe til, de kan sa forklare, hvor de har set det tilskadekommende dyr og sa kommer en af projektets biler, ambulance, og henter det. De kører ud og henter dyr ca. to gange om dagen. Der kan vare meget forskellige grunde til at der bliver ringet, det kan være en påkørsel eller et dyr i vejkanten og så pludselig bliver der handlet, selvom det måske har været skadet nogle dage. Ofte er det gamle sår som dyret har haft rigtig længe. Jeg arbejder med de store dyr, dvs. æsler og kvæg. Det er så dejligt hjemligt. Langt de fleste dyr har sår som skal behandles. Æslerne får sår fordi deres ben bliver bundet sammen for at sikre sig at de ikke løber for langt væk, men de skal alligevel arbejde hårdt og det slider på dem. Køerne har ofte store sår efter en svær kælving. Det kan også være andre sår, skadet eller brækket knogler eller led. Som sagt er det oftes meget gamle sår, og disse er derfor  fyldt med maddiker pga. alderen og varmen, fluerne er vildt hurtige og kommer sværmende ligeså snart der er noget for dem, og i denne varme udvikler dette sig hurtigt til et meget, meget grimt syn. Det er virkelig klamt at rense sadan et sår, men ens grænse rykker sig, så det er ikke så slemt senere hen at vaske og rense sådan et sår, som det var i starten. Der kommer lidt opdateringer fra arbejdet.

Animal Aid har en facebook side, hvor de lobende opdatere nogle af de dyr de far ind og som bliver behandlet. Har I mulighed for at tjekke det ud vil jeg opfordre jer til det, sa kan I se hvad det er jeg har gaet og lavet. Jeg er faktisk med pa et billede pa siden, med et af de asler jeg har behandlet, faktisk mit yndlings asel. Deres facebook side hedder: Animal Aid Unlimited.  
Det forste indlag er fortallingen om et asel og der er opdateringer fra den 23. september, den 25. september, samt den 18. oktober, hvor det sidste billede er fra.
Jeg har faktisk omtalt dette asel for i en falles mail, jeg har bare aldrig faet samlet op pa historien, da flere synes det var for voldsomme billeder jeg sendte med mailen. Det havde jeg ikke tankt pa, da det var livet og hverdagen for mig, og jeg matte tage arbejdet uden censur. Jeg skrev om dette dejlige asel og kunne ikke finde pa et navn, fik et bud som jeg godt kunne lide: Bileam, sa det kaldte jeg ham. Som billederne ogsa viser, sa kom han sig pant og ret hurtigt. Da historien blev udgivet pa deres facebook side kunne jeg sa se, at vi ikke lige har varet enige om navnet, Animal Aid og jeg, men skidt pyt nu med det, det vidste hverken jeg eller Bileam, og vores kommunikation forlob fint.

Sa har jeg ogsa varet med at at hjalpe kalven som bliver omtalt den 12. oktober, og kan ses her.
Han var noget af en vildbasse, som har voldt os en del problemer, nar han skulle fanges, men det er jo ogsa forstaeligt nok, da det er et frygteligt sar han har og det er svart at fange ham uden igen at ranne eller irritere hans sar. Han har ogsa kommet sig rigtig pant og hurtigt, har dog desvarre ikke lige et billede af det. 

Der ud over har der ogsa varet opgaver som er helt almindelige og som burde vare nemme, sa som at fodre kalvene. Men fordi det er Indien har det ikke varet nemt. Jeg har staet for at fodre kalvene og fa malk til dem, det lyder ret simpelt, men det har det nu ikke varet. Det er ikke sa lige til at fa den mangde malk man har bestilt, det kan vare butikken ikke havde mere, eller hvad nu undskyldningen har varet, og sa matte jeg, eller endnu vigtigere, kalvene nojes med den mangede malk der var. Jeg har ogsa bestemt, at hver kalv skulle have mere malk pr. dag, sa det var ogsa noget de skulle overbevises om. Til sidst provede jeg at lare kalvene at drikke af skalen, i stedet for at skulle flaske fodres. Det var kalvene faktisk overraskende hurtige til at lare, det var nok mere personalet, der synes, at det var markeligt, at kalvene kunne drikke selv. Men pa et tidspunkt ma det jo komme, at de skal lare at drikke selv, de kan jo ikke blive ved med at blive flaske fodres.

Det var lige opdateringen for denne gang.