Påske update

 

Jeg har læst et klogt lille ordsprog, som jeg har oversat og omformuleret lidt: ”Livet er det, der sker omkring dig, mens du har travlt med at planlægge el. tænke på andre ting”.

Jeg så det i påskeugen da jeg var i Sydney, og det fik mig til at tænke lidt over tingene. Jeg synes, det er et ordsprog der er meget rammende for mit liv, og specielt lige den uge. Jeg har derfor bestemt mig for, at jeg vil prøve at lægge min perfektionisme og kontrol lidt fra mig, og være lidt mere i nuet. Jeg vil frygtelig gerne skrive blogindlæg, da jeg elsker at skrive, men samtidig vil jeg ikke gå så meget op i det, at det holder mig fra at se disse spændende, fremmede ting omkring mig. Min glæde over at alt skal være i orden, vil jeg nu prøve at lægge lidt fra mig, og derfor vil jeg skrive blogindlæg om det jeg oplever nu. Så må resten af blogindlæggene, jeg ikke har fået skrevet om mine tidligere oplevelser, komme hen ad vejen.

Ugen omkring påske…

Jeg håber, at I alle har haft en rigtig god og dejlig påske. Mange af jer har sikkert været sammen med familien, og nydt dette selvskab. 

Igen har der været meget anderledes at fejre denne højtid, for mig, da jeg ikke har været hjemme til at fejre den, og det har ikke været det samme, da det har været uden min familie.  

Jeg kom til Sydney dagen efter palmesøndag, efter at havde været på Tasmanien. I ugens løb har der været flere omvæltninger i luften, Sydney var egentlig bare et springbræt, vil min videre tur. Jeg har været i Sydney ’mange’ gange efterhånden, og der er ikke så mange flere turiststeder at se, som jeg ikke allerede har set. Min hensigt var også, at jeg ville bruge tiden på at skrive blogindlæg, samt måske at læse lidt faglitteratur. Men uden den hjemmelige tryghed har det ikke været det samme, og energien og arbejdsindsatsen til det forskellige jeg gerne ville, har været meget mindre end jeg havde håbet. Det var som om at stemingen til at skrive ikke rigtig var der, som jeg havde håbet, og derfor var det ikke det værd, når der er så meget andet at opleve her på den anden side af jorden. Derudover skulle jeg også træffe en beslutning for, hvad jeg ville med resten af min rejse. For at have muligheden for at få et visa mere af samme slags senere, skal man udføre 3 måneders praktisk arbejde/farm arbejde under det første visa. Jeg mangler omkring en måneds arbejde for at have gjort det, og det var nu tid til at bestemme, hvorvidt jeg ville prioritere denne chance, for at komme tilbage senere, over at jeg havde længere tid til at rejse. En svær beslutning, da jeg rigtig gerne ville bruge tiden på at rejse.   

Dagene op til påske var præget af hjemve. Jeg havde hovedet fuld af disse tanker om rejsen, hvad jeg ville se, job, ansøgninger osv. og alle disse tanker og beslutninger der skulle tages, fik mig bare til at savne min familie og venner endnu mere i denne tid.

Men pludselig var det som om, at det hele vente på en tallerken, fra at være noget rod med hjemve, til at jeg fik rejsegejsten tilbage og jeg fik et (forhåbentlig) godt jobtilbud.

Jeg var så heldig, at jeg kunne bo hos en tysk veninde, med det australske kaldenavn Anka. Jeg mødte hende i Melbourne, men hun bor nu i Sydney indtil sommer. Men det var dog alligevel lidt tricky, da hun boede til leje hos et institut, og derfor følte jeg mig alligevel ikke helt så velkommen, da jeg ikke ønskede at dem fra instituttet så mig i huset. Men i weekenden havde hun fri, og det var bare rigtig dejligt at bruge tid sammen med en ven. Jeg fik også set nogle andre venner, og det hjalp også på humøret.  

Jobbet var et hestejob, og jeg blev meget glad, da det faktisk har været min drøm hele tiden, at arbejde med heste og få redet en masse. Dog sidder sidste jobs oplevelser stadig i mig, og jeg vil se det før jeg tror det, så jeg venter med at glæde mig alt for meget indtil jeg ser, hvad det er.

 

Min påske

Skærtorsdag er ikke en helligdag i Australien. Langfredag blev brugt i Wollongong, som er 1,5 time syd for Sydney. Anka havde nogle venner der nede så vi tog der ned torsdag aften til en koncert og blev fredagen med. Om fredagen tog vi til stranden, vi gik tur langs vandet, og så, hvad de havde af fyrtårne samt små havne. Vejret var rigtig skønt, og det var dejligt at være ude og bruge tiden i godt selvskab.

 

Påskesøndag var jeg til gudstjeneste i den danske kirke, i Sydney. Det var meget underligt i starten, at der blev snakket dansk, men derefter dejlig hjemligt. Det var som om der var en speciel dansk stemning, det var rigtig dejligt at mærke. Derudover var det også godt at være i kirke i påsken. Jeg havde mødt en dansk pige i Melbourne, da jeg hørte hun snakkede dansk med en anden, og hun var sandelig også i kirke, det var noget af et sammentraf.

 

 

Anden påske dag var jeg ude at gå en tur fra Bondi beach til Coogdee beach, sammen med Anka og nogle af hendes venner fra arbejdet. Anka er hende helt til venstre i billedet.

 

 

 

Livet kan hurtigt tage en helt anden drejning end man havde troet, det har jeg oplevet flere gange under denne rejse. Igen her i påsken, hvor det gik fra hjemve til rejseglæde.

”Når man beslutter noget, kaster man sig i virkeligheden ud i en stærk strøm, som fører én til et sted, man aldrig havde drømt om, da beslutningen blev truffet” citat fra Alkymisten af Paulo Coelho.

Jeg synes, at dette citat passer meget godt ind til livets sving.

Jeg vil lige dele en sidste ting: nuet, livsglæde og rejseglæde. Jeg har en usynlig liste med ting jeg gerne vil gøre her på min rejse. En af mine ting på listen var at løbe rundt om operahuset. Det har været en fantastisk oplevelse at få muligheden for at se operahuset, men jeg tænkte, at det ville være specielt at løbe rundt om operahuset. Dette kræver noget mere, end at være ’normal’ turist, og jeg kan godt lide at løbe, da det giver mig mere energi. Så da det hele vendte til noget mere positivt fik jeg motivationen til at få afkrydset et punkt på min liste. Det var en rigtig dejlig løbetur, og det var fantastisk og specielt at have muligheden for at løbe rundt om operahuset.  

 

De daglige arbejdsopgaver

Morgen rutinerne

Bytte heste

Præsentation af Clarry.

 

Dette er Amandas anden konkurrencehest, han er stadig ret ny i det, så hun har ikke startet konkurrencer på ham endnu, og skal også starte helt fra bunden af. Han har været i Hong Kong og skulle være galophest, men kom aldrig så langt, og nu er han altså her. Dog har Clarry også lige udskudt planerne om ridning og konkurrencer, da han har været oppe og toppes med hegnet, og har derfor fået et stort sår på det ene bagben. Han er sådan en hest der bare nemt kommer galt af sted, og heller ikke rigtig selv prøver at undgå det, da han rigtig gerne vil lege og have at der sker noget.

 

Dette uheld har så også lige givet noget ekstra arbejde. Han skal holde benet i ro, og derfor skal han stå i boksen. Amanda og Rafe siger, at han ikke kan stå i boksen alene, og derfor HELE tiden skal have en stående ved siden af sig, det har så bare givet endnu mere ekstra arbejde.

 

Så morgenrutinen var som følger: Jeg gik hele vejen ned i den store indhegning for at fange en hest, selve indhegningen var også ret stor, så det kunne godt blive noget af en gå tur. Selvfølgelig var Ben-dog med til selvskab og til lidt leg på vejen frem og tilbage.
 

 

Fik fanget hesten, og skulle så tilbage med den til stalden, oppe på bakketoppen.



 

Jeg kom tilbage med hesten. Tog den ’gamle’ hest ud af boksen, puttede den ’nye’ ind i boksen.

Gik hele vejen ned med hesten, slap den fri, og gik så tilbage. Der var en rigtig god bakke jeg skulle gå ned og op af, så fik noget motion af alt den bytten rundt.

 

 

Derefter skulle der skiftes vand i de to bokse, samt gøres rent.

Jeg blandede også foder til om aftenen, så kunne jeg nemlig blive hurtigere færdig med aftenfodringen.

Tjekke dyr samt vandkar

Da det er så frygteligt varmt, er det livsvigtigt for dyrene at vandkarrene bliver tjekket hver dag, da det kunne få alvorlige følger, hvis et vandkar holdt op med at virke, og det ikke blev opdaget. Nogle af vandkarrene behøvede måske ikke lige at blive tjekket hver dag, men det var nemmere at lave det til en fast rutine, da det var en virkelig vigtig arbejdsopgave. Derudover skulle det også tjekkes, at alle dyr havde det godt, og var sunde og raske. Køerne blev ikke tjekket så grundigt, det var mere bare at flokken var, hvor den skulle være. Hestene blev tjekket nærmere, for at sikre sig, at de ikke havde fået sår fra hegnet eller andet. Til denne daglige runde havde jeg fået et køretøj stillet til rådighed, jeg kaldte den ”golf-vognen”. Jeg synes, at det lignede sådan en golfspillerne kører rundt i.

 

’Golf-vognen’ var bestemt ikke et ligeså godt køretøj, som ATV’eren havde været i Nowra, men det gik da. Ben-dog var flink til at løbe med når jeg kørte min runde, så kunne han også få en dukkert i en af de mange vandkar vi passerede på vejen. Nogle gange kunne det faktisk godt lidt føles som om at jeg var på safari.

 

Aftenfodringen

Så startede bytteriet med hestene forfra igen, bare med en ny hest fra marken.

Derudover havde jeg også fået den ”ære” at se efter at unghesten ’Flame’ fik spist sin aftensmad i ro og mag. Det var en indhegning med 5 heste, den gamle hest ’ET’ skulle fodres, da han var lidt tynd, men da han var leder af flokken holdt han selv uvedkommende væk. Så var der ’Flame’ hun var ligeledes undervægtig, men da hun var nederst i hierarkiet, skulle hun have en til at vogte hende mens hun spiste, så hun kunne få maden i fred. Så mit arbejde var stå og glo på at hun spiste, og svinge med pisken, hvis de andre heste kom for tæt på. Desværre var hun ikke en gang en der spiste hurtigt, det kunne godt føles lidt som spild af tid at stå der og kikke på hende, dog tror jeg, at hun nød sin mad.   

Welcome to the Outback!

Jeg skal love for, at jeg er kommet ud i ’the real Australia’, den ægte side af Australien. Australien er et så mega stort land, og selvom de fleste billeder fra Australien måske viser lækre strande med palmer, flotte storbyer, kænguruer, koalaer og operahuse, så dette kun fordi det er det der tiltrækker turister. Men langt, langt den største del af Australien er bare ørken og outback, jeg ved ikke helt, hvad ordet outback kan oversættes til på dansk. Jeg vil forklare det, som meget store arealer med tørt gulbrunt græs, så langt øjet rækker er der bare tørre, bare marker.  

 

 

 

På disse store arealer går der får eller kvæg som leder efter noget der ligner græs mellem alle de tørre stængler. Eller hvad værre er, dyrene går på marker som er det bare jord, her går de og søger og nipper til de få planter der er.
 

 

Så når de snakker om at landmændene oplever voldsomme og alvorlige tørkeperioder, så forstår jeg nu, hvad det vil sige. Det kan være svært helt at forstår, hvor slemt tørke kan være, hvis man ikke lige kan se det, eller har oplevet det, men jeg har nu fået øjnene op for, hvad det vil sige. En rigtig tørke er når græsset ikke har været grønt det sidste halve år. I Nowra ønskede Sam at der ville komme regn, så græsset kunne gro hurtigere og bedre, her i Tamworth, håber de på regn, så græsset bare vil begynde at gro, hvis de er heldige, og der kommer nok regn.
 

 

Her på gården havde de ikke haft et rigtig godt regnvejr siden november og jeg var der i februar og marts, det er rigtig lang tid uden regn, især når de siger, at den periode plejer at være deres ’regn-periode’, det er slet ikke til at forstå.

Så åer, vandløb og damme var helt tørret ud, og så lidt uhyggelige ud.

 

En anden ting der også kan vidne om, at jeg var ude i den tørre outback, var deres regnmåler. Ikke fordi den var så meget anderledes og så alligevel. Målenheden var anderledes, her svarede en cm i regnmåleren til 1 mm regn! Der hjemme plejer det er være, at en cm svare til 10 mm regn. Forholdet var lavede så det passede sammen med vandmængde og tal, men det var bare mere at når jeg stod og kikkede på regnmåleren lignede det, at der var kommet så meget regn, men det var nærmest det rene ingenting. Det vidner virkelig også om, hvor lidt regn der så kommer på de egne, siden vandmængden bliver målt så detaljeret.

Tamworth præsentation

 

 

 

Parret jeg har boet hos hedder Amanda og Rafe, og de er begge omkring de 34.

Amanda arbejder inden for business verdenen, hvor det firma hun arbejder for sælger printere, meget mere end det, ved jeg ikke. I hendes fritid er kun konkurrence rytter inden for noget der hedder eventing, og det er en konkurrence som består af tre discipliner. De tre discipliner er dressur, ridebanespringning og terrænspringning, og varer over et par dage.

 

Jeg er ikke helt 100 % inde i niveauerne her nede, men kan sige, at hun er en rigtig dygtig rytter, og rider på et meget højt niveau. Jeg ved ikke, hvad de ’lavere’ niveauer hedder, men de ’højere’ konkurrence niveauer kan være fra et 1-stjerne konkurrence til 4 stjerner, og derefter komme OL-niveauet. Amanda rider 2-stjerne niveau når hun tager til konkurrencer. På billederne rider Amanda på hendes hest Willy.
 

Rafe arbejder i en mine. Denne ligger et stykke væk, måske omkring 150 km, der er i hvert fald en del transport for at komme der til. Han arbejder 4-5 dage og har så efterfølgende 4-5 fridage, og sådan kører mønsteret, skiftende med en ’uges’ dagsvagter eller natevagter. Ved dagvagterne tager han afsted omkring kl 4 om morgenen og kommer hjem ved en 8-tiden om aftenen. Ved nattevagterne tager han afsted ved en 4-5 tiden om eftermiddagen, og kommer hjem næste morgen ved en 8-tiden, og så går hans dag gerne med at sove.
 

Rafe rider det jeg vil kalde western ridning, eller cowboy ridning. Der er rigtig mange genre inden for denne ridestil, og han rider det de kalder ’cutting’. Kort fortalt er cutting en ridning, hvor der ’arbejdes’ med køer og hesten skal være trænet til at skille et ønsket stykke kvæg ud fra flokken og holde kvæget adskilt fra gruppen. Rafe er i gang med at bygge en arene, hvor han så kan træne med heste og køer, denne tager dog bare meget lang tid, da den skal omgives med træhegn hel vejen rundt.

 

Så er der alle de dejlige dyr!

Jeg vil præsentere mine to favoritter, og så vil de andre blive præsenteret hen af vejen.

Ben, og så kaldet Ben-dog.

I har nok gættet at dette er hunden, en dejlige labrador, som virkelig formåede at stjæle mit hjerte. Han blev ligesom min best-buddy, da han fulgte mig i tykt og tyndt, og jeg kunne hente opmuntring hos ham når arbejdsdagene blev lange. Han elskede at lege med pinde, så det gjorde vi ret meget, selvom jeg havde fået af vide at det var der ikke tid til når jeg skulle arbejde. Men han var ikke til at stå for, så det gav mig lige en lille pause at kaste en pind til ham og se, hvor glad han løb efter den. Han nød også at komme med mig på løbetur, og jeg nød at han var med, så jeg ved ikke helt for hvis skyld vi løb. Som sagt fulgte han mig over alt, og det var rigtig dejligt altid at have en med sig.

 

 

Cutie! Min yndlings hest.

 

Hun hed vitterligt Cutie, så det var ikke bare noget jeg kaldte hende fordi hun var min yndlingshest. Hun havde fået navnet som føl, fordi hun simpelthen var det sødeste lille føl.
Jeg ’fik’ hende som min ridehest, da hun var en god, rolig hest. Dog hørte jeg ikke noget godt om hende. Hun var denne her virkelig dovne hest, som var rigtig god til sit arbejde, men som bare ikke gad at udføre det. De fortalte også at efter en lang pause var hun fin, men blev hun redet for tit, satte dovenskaben ind. Så jeg var noget spændt på at skulle ride denne hest. Der kommer selvfølgelig et helt blogindlæg med mig som cowboy, men jeg kan sige at Cutie og jeg blev meget gode venner! Hun var ikke doven når jeg red på hende, hun virkede glad og nysgerrig, hun kom når jeg kaldte, så jeg kunne selvfølgelig ikke andet end at holde af hende! 

Tamworth intro

Det er lidt underligt for mig at skulle præsentere og skrive om mit ophold i Tamworth, da jeg i skrivende stund har sagt op og forladt stedet. Min umiddelbare plan var at være på stedet i Tamworth i 2-3 måneder afhængigt af, hvor godt jeg synes om det.

Jeg bestemte efter ca. halvanden måned, at jeg nu havde været på stedet længe nok.

Det er svært at skulle uddybe dette nærmere, når jeg samtidig gerne vil være professionel om det, hvis man kan bruge det ord. Der var nogle uoverensstemmelser med timeantallet, som jeg ikke helt kunne føle mig til rette med, derudover havde jeg håbet, at arbejdet ville indeholde en større mængde med dyr, end det gjorde. Efter at hesten, Clarry, blev bedre og kom ud i sin egen indhegning, blev arbejdet hovedsageligt af anden karakter, frem for daglig arbejde der omhandlede dyrene, og det kom derfor til at handle mest om arenaen.

Jeg ved, at det må være meget bagvendt, at jeg starter med slutningen, men jeg havde bare brug for, at fortælle den del af historien også. Så håber jeg, at det hele kommer til at give mere mening efterhånden som jeg forklarer om de forskellige ting og beskriver, hvad jeg har lavet.

Livet giver jo ar på krop og sjæl, og det kan måske lyde lidt voldsomt at sige, at jeg har fået begge dele her, men ikke desto mindre er det rigtigt nok. Fysisk har jeg faktisk fået et ar på min ryg, det er et mærke der er kommet af en meget kraftig solskoldning. Det skete en af mine første dage, hvor jeg skulle male springene på springbanen. Jeg havde ikke været opmærksom på, at den trøje jeg havde lånt stumpede på ryggen, og da jeg gerne ville gøre mit arbejde færdigt, og derfor arbejdede igennem i frokostheden, så resulterede det i denne solskoldning, som var så slem, at det er blevet til et ar.

På sjælen, må jeg indrømme, at der har været nogle hårde nedture, ved at være på dette sted. Det var et flinkt par, men også et par som kunne skifte til at være det modsatte. I disse situationer, synes jeg ikke, at jeg har mødt bare lidt forståelse, og evne til at de ville lytte til, hvad jeg havde at sige og mente. Dette har ført til nogle ubehagelige diskussioner, da jeg ofte kan være for flink i situationer som disse. Der ud over, er det heller ikke let når man rejser alene, og så tage en diskussion med dem begge, som bor i huset, der er man bare helt naturligt på udebane. Det kan jo være forskelligt, hvad der påvirker en her i livet, og selvom at det måske ikke lyder vildt voldsomt, så har det bare betydet noget for mig, og har påvirket mig og mit humør.

 

Der er nogle ting, jeg gerne vil havde været for uden, men bort set fra det, handler det om at komme videre, og se på det positive af det jeg har oplevet. Som sagt har det været et flinkt par, når vi har haft det godt sammen, og heldigvis har der været flest af de stunder. Dog har der så også været de situationer, hvor vi ikke har klinget sammen, men modsat gået hinanden på klingen.

Jeg er glad for, at jeg tog beslutningen om at holde. Dette har givet mulighed for nye eventyr.

Så nu vil jeg se tilbage på alle de gode minder fra Tamworth, og fortælle om dem i de næste blogindlæg.