Fortsættelsen som følger, eller som skulle følge, kommer her

Jeps, men hvis I ikke ved det eller er sikre er jeg kommet tilbage til Danmark og bliver foreløbig ;)
I blev jo lidt snydt for en masse gode røverhistorier fra Afrika, så dem må jeg jo hellere også fortælle, så de vil forhåbentlig komme lidt efter lidt :)

Det er jo ved at være længe siden at jeg kom hjem til de gamle, trygge rammer igen. Men det vidste sig faktisk, til min egen forbavselse, da jeg satte benene i et gråt og koldt land, at jeg ikke havde tænkt på hvordan det ville være at komme hjem igen. Jeg havde hele tiden fokuseret på min rejse, men havde slet ikke tænkt på at jeg jo også havde bestilt en returbillet. Det kom bag på mig at det faktisk kunne være svært at vende hjem til de trygge, kendte rammer. Jeg havde vendt mig til at liv uden rammer, hvor jeg levede i nuet, hvor alt var nyt og hvor jeg skulle være udadvendt, hvor der ikke var nogen der kendte mig, så jeg havde ikke gamle fordomme jeg skulle bryde med. Dette liv, langt fra det gamle, med nye venner, uden hverdagens trumme-rum eller danskernes stress, et eventyr-liv hvor jeg skulle ud og opdage en masse med mig selv under armen var pludselig slut. Derfor var det en kold tyrker at komme til Danmark. Det var i sig selv, faktisk koldt, og mørkt, så det var ikke fordi Danmark i sig selv var så indbydende. Ferie livet var slut og hverdagslivet skule langsomt til at indfinde sig.

Måske er dette indlæg kommet til at lyde en smule negativt, og det var ikke for at ”disse” mit eget land, men nogle gange kan man jo godt komme til at træde på en torn når man nu danser rundt på roserne, livet er jo langt fra altid en leg(jeg kan lige til info sige, at der kommer en god slutningJ)
Jeps, en dag var der nemlig et lille lys der tændes i mit hoved og jeg kom i tanke om at starten i Afrika havde været lidt hård, men at jeg havde mødt denne vidunderlige kvinde fra Israel som bare havde en vidunderlig positivt sind. Hun viste virkelig hvad ordsproget ”Smil til verden, så smiler den til dig” betyder, og det var det jeg gjorde i Afrika jeg smilede til verden – og den smilede tilbage til mig J
Jeg havde lidt følt at alle mine eventyr stoppede lige så snart jeg var kommet til Danmark, ”For nu er jeg jo vendt hjem fra min eventyrrejse, så ikke flere eventyr lige nu!”. Men mit flash back mindede mig om, at det kun er mig der kan sætte begrænsninger op for mig selv, så hvorfor ikke tage på eventyr i Danmark? Hvis verden smiler tilbage til en i Afrika, mon så den ikke også vil gøre det i Danmark, selvom det kan være gråt og koldt?

Kort og godt

Jeg vil bare lige give et livstegn fra mig, for det er saa laenge siden.
Men det bliver nok ikke saa langt, for jeg har oplevet saa meget, saa hvis jeg skal fortaelle om det hele, bliver det meget, meget langt.
Jeg har redet paa en elefant, jeg har set meget af landet, da jeg har vaeret ude paa mange ture for at hente doede dyr til loeverne. Loeveungerne er meget soede, og jeg er ikke blevet aedt endnu :)
Jeg kan godt lide at vaere her, jeg har haft en masse "farmwork", og det kan jeg godt lide, for det minder mig om at vaere hjemme. Dem der arbejder her er rigtig, rigtig flinke og det er ogsaa en anden grund til at jeg nyder at arbejde her.
Men alt er langt fra rosenroedt. Parken er rigtig god, men dem der arbejder for firmaet som soerger for at der kommer volenterer til parken, er ikke saa flinke. Det foeles som om at de kun kan lide os fordi vi har penge, saa men der vil altid vaere en daarlig side.
Jeg vil smutte igen.
Naar jeg kommer hjem vil jeg proeve at laegge nogle billeder ind :)

Et kapitel slutter saa et nyt kan begynde

Dette bliver saa mit sidste blog-indlaeg fra Sydney, i hvert fald for denne gang.
Det er lidt maerkeligt, at skolen, endnu en gang, er slut. Jeg har faaet et meget fint bevis paa, at jeg har vaeret her i 5 uger, og at min tilstedevaerelse har vaeret paa 100 %, i hvert fald fysisk.
Nogen af oplevelserne siden sidst.
Jeg har vaeret inde i en meget stor og flot kirke for at tande et lys for Rita, den dag hun skulle begraves. Det blev til to lys, et for fred og et for kaerlighed. Det var rigtig dejligt at maerke stilhed og fred, der er nemlig ikke meget stilhed her, i denne store, travle by. Paa den maade var det som om, jeg ogsaa var med derhjemme, og afstanden foeles ikke saa stor.
Jeg har vaeret ude at sejle :) Jeg kender en der arbejder paa faergerne her i Sydney, og jeg fik lov til at sejle den baad der gaar til Manly. Det er den stoerste faerge, og ja der var passengere med ombord, saa vidt jeg ved sejlede jeg ikke mindre baade ned, og der var ingen der klagede over en slingrende kurs, saa det maa vel betyde, at jeg gjorede det meget godt. Det var rigtig sjovt at proeve saa hvem ved om det er det, der bliver min fremtid.
Men foreloebelig skal jeg jo til Sydafrika, og passe paa loeverne, saa Sydney faergerne maa vente lidt endnu.
Jeg glaeder mig virkelig til at have dyr omkring mig igen, og de har ogsaa zebraer :) Saa det kan vaere, at jeg kan tage en ven med hjem til Sabrina. Men det kan vaere, at farverne minder hende for meget om koeerne, og striberne vil forvirre hende, det vil i hvert fald vaegtmaessigt vaere lettest at lade vaere, men vi faar se.
Saa maa jeg jo bare haabe, at de har med nok til loeverne, og mig, saa loeverne ikke faar andre gode ideer, for at stille deres sult
Weekenden ser ud til at skulle blive varm, saa det er jo en god maade at slutte af paa.

Livet...

Livet har jo desvaerre sine nedture, men heldigvis ligeledes sine opture.
Det er svaert at vaere saa langt vaek, naar der er sket et doedsfald i familien. Det er netop nu jeg har brug for min familie - og min familie for mig.
Det saetter en masse tanker igang, naar man lige har mistet en man havde kaer.
Livet er der - vi kan paavirke det i den retning vi gerne vil, men vi kan aldrig vide os sikre paa, hvad der egentlig vil ske.
Derfor er en af de vigtigste ting vel, at vi lever i nuet? Nyder de smaa glaeder livet kan give os, i vores hverdag.
Derfor proever jeg at fortsaette mine eventyre her nede, jeg haaber samtidig at mine eventyrer og oplevelser kan give en form for glaede, for dem der laeser om dem. Jeg er i hvert fald meget taknemlig over, at jeg har mulighed for at opleve livet her nede og nyde alle de ting de har her i Sydney som vi ikke har i Danmark. Jeg proever at nyde stemningen, vejret og det at vaere under den samme himmel, men et helt andet sted.

En af de ting der goer mig glad her nede er Operahuset, jeg ved ikke helt hvorfor den bygning er SAA speciel. Maaske er det fordi den er et bevis paa, at jeg rent faktisk er i Australien, i Sydney, saa langt vaek fra mit eget land, at jeg skal til at staa paa egne ben, finde ud af i hvilken retning jeg vil paavirke mit liv.
Jeg har vaeret paa en guided tur inde i Operahuset, det er en fantastisk bygning. Der er en fantastisk udsigt, og salene er storslaaede. Begejstringen blev ikke mindre for Operahuset, da jeg opdagede, at arkitekten er fra Danmark(maaske burde jeg vide det allerede, ved det ik), det gjorde lige, at der kom en ekstra forbindelse til Operahuset. Jeg har ogsaa studeret det udefra og har taget rigtig mange billeder. Tror jeg har taget alle de vinkler der er mulige, lidt maerkeligt for nogle gange hader jeg virkelig at tage billeder, men denne foelelse fik ikke lov til at bestemme denne gang.
Ellers kan jeg godt lide at udforske min stedsans, heldigvis er den vist ret god. Somme tider er Sydney ret nem at finde ud af, da gaderne oftes er paralelle. Ellers er kortet over byen ogsaa flittigt benyttet, men somme tider er jeg virkelig lost! Som om at kortet ikke passer til virkeligheden. Men det har da heldigvis lykkes mig at finde hjem hver dag. Naar man bare gaar der ud af i den retning man tror der er rigtig, foeler jeg virkelig, at jeg lever i nuet. Jeg nyder, at jeg har tid til at goere hvad jeg vil. Det er ekstra fedt naar man saa faktisk finder det man leder efter, det er virkelig en dejlig foelelse.
Men jeg var lige ved at give mig selv en alvorlig laerestreg paa en loebetur. Det var lidt sendt(lys-maessigt, det bliver saa tideligt maerkt her), og naar jeg loeber tager jeg lidt tilfaeldigt hoejre og venstre, saa jeg skal huske hvilken vej jeg kom fra. Naa, men jeg ville saa proeve at loebe "rundt" paa den maade, at jeg haabede at komme tilbage til den samme vej igen. Det begyndte at maerkne(hvis du kan sige det), og vejen tilbage til den gade jeg havde loebet paa, var bare saa lang. Jeg begyndte at panikke lidt, for jeg havde ikke rigtig nogen ide om hvor langt der var hjem! Jeg gik i den retning jeg troede der var rigtig, og proevede at finde ud af, hvad jeg ville goere, skulle jeg spoerge om vej eller ikke? Hvorfor var det jeg ikke havde taget min mobil med, meget, meget dumt! Men heldigvis kom jeg op til den gade jeg havde loebet paa lige foer, og jeg kunne loebe ruten "baglaens", og paa den maade finde hjem. Skraekken blev lavet om til energi, saa jeg kunne komme hurtigt hjem :) Puh ha! - Men jeg ved dog ikke om jeg har laert lektien, kunne sikkert godt finde paa at tage nogle flere chancer fremover.
Familien har jo ikke nogen mor i huset i oejeblikket, da hun er paa familiebesoeg, men det gaar faktisk meget godt. Faren proever det bedste han kan at holde sammen paa familien, og det klarer han rigtig godt. Maden kommer nok lidt senere paa bordet end den ellers vil havde gjort, men det er stadig god mad(det skal saa lige siges, at moren har forsynet fryseren ret godt - det tror jeg i hvert fald). Stedet havde nok vaeret lidt renere, hvis hun var hjemme, men det er ikke slemt, jeg tror, som det er nu, er det jeg vil kalde normalt rent.
Til sidst kan jeg jo lige fortaelle om det dejlige vejr.
Dog har det vaeret lidt koldt i denne uge :( Jeg tror alle de hoeje bygninger skal have noget af skylden, for de skygger saa meget. Indenfor er det ogsaa lidt koldere, end udenfor, saa jeg proever at komme ud i pauserne og nyde solen. Men lige meget hvad, bliver det rigtig dejlig varmt i weekenden, 26 grader! Saa tror stranden kalder...

Hverdag igen...

Det betyder, at jeg nu vil beskrive min hverdag igen, og forhaabentlig kan I nu laese den.
Vi har faaet et nyt skema, og det betyder at vi moeder senere, samtidig med at moderen er rejst. Men jeg beskriver den som den var de to foerste uger, saa kan i faa den "nye" en anden gang.
Vaekkeuret ringede omkring halv 7, proevede at regulere det en gang i mellem for at se om jeg stadig kunne naa det hele, jeg har kun loebet efter bussen en gang, saa det betyder jo bare jeg ikke har trukket tiden langt nok...
Deres vand tager bare saa lang tid om at blive varmt, det er bare iskoldt og lige pludselig er det selvfoelgelig brandt varmt. Men jeg er ved at laere det. Saa er der morgenmaden, det er en slags muslie med maelk, har nemlig spist dem der ligner corn flaks mest, saa jeg matte finde noget andet. De har rigtig mange forskellige slags. Ca. halv 8 koerer bussen fra et busstopsted naer huset og til stationen i Hurstville. Derefter er det med tog til en station i byen der hedder Town Hall. Den er saa svaer at finde ud af for der er mange udgange, men nu ved jeg hvilken retning jeg skal gaa i(det tog mig en uge, tror jeg, foer jeg vidste hvilken retning, jeg skulle gaa i, for at finde den rigtige udgang). Naa skolen startede 8:30 AM, saa var der time til 10:00AM. Pause og time igen til 12:00 hvor der saa er en times frokost pause. Det er bare generalt engelsk som en nivoau-inddelt. Efter pausen er der det mere delt op efter oenske, hvor jeg saa har valgt gramma, den foerste uge havde jeg skrivning. Skolen slutter kl 2, med mindre du gerne vil lave nogle flere aktiviteter, saa som sport eller oplaeg af en eller anden art.
Jeg kommer typpisk hjem kl 4 PM saa er det oftes tid til en kop te, meget gerne med en tim tam, og maaske et stykke kage. Eftermiddagen og aftenen gaar med lidt lektier, fjernsyn, hjaelpe til eller snakke med moren hun er nemlig altid i koekkenet. De spiser ca. samme tid som der hjemme omkring kl 7 PM. Deres mad ligner egentlig meget vores og alligevel ikke, da vi har kartogler og koed, deres er lidt mere enkelt, hvis du kan bruge det ord, maaske bare pasta med ganske lidt koed. Moren er italiener saa det er inspireret af det lasange og den slags. Vi faar 'ofte' kyllinge stykker med en slags floedekartofler. Det var vist det. Hvis der er noget der skal uddybes, maa I endelig sige til. Saa kommer der et indlaeg senere med aendringerne.

ARH!

Okay, jeg har lige skrevet et langt, langt indlaeg om min hverdag, fordi der var nogen der gerne ville hoere lidt om dette emne. Men da jeg skulle til at udgive det forsvandt det:( Nitte!
Maaske ville computeren beskytte jer for at skulle laese dette meget lange indlaeg, men alligevel...
Saa der kommer et indlaeg paa et tidspunkt om min hverdag, men tror ikke det bliver lige nu.
I stedet vil jeg fortaelle noget andet, for jeg har nemlig set selveste operahuset:)
Det er bare saa stort! Paa billeder ser det bare saa lille ud, men det er bare helt vildt stort. Jeg var der mandag aften sammen med en ven, han var saa venlig at vise mig det. Da det var sent, gik vi ikke rundt om det, saa det har jeg til gode i weekenden, hvor jeg rigtig skal studere det. Men det er en rigtig flot bygning, det ligger ud til vandet og paa den anden side er centrum af byen som er en masse flotte hoejhuse, som er rigtig flotte da de har en masse lys. Jeg har ogsaa gaaet paa den kendte bro som er taet paa operahuset(kan ikke huske navnet), der kan man rigtig se byen og skibene med alle lysene, det var et smukt syn. Men som sagt, skal jeg studere det hele naermere i weekenden, saa haaber at det er rigtig godt vejr.
Det var kort, men saa kan I jo glaede jer til, at jeg faar skrevet et langt indlaeg om min hverdag he he

ELC

E: English. L: Language. C: Company! Det er saa min skole, som hedder det, hvor jeg helt uden tvang har sagt ja til at gaa. Alderen er lidt svingende, jeg tror den gaar fra omkring de 20 til 24 maaske, men der er ogsaa nogle stykker som er omkring de 30. Skoleopholdet bliver i 5 uger, og det er saa laenge mit jeg skal vaere her i Sydney, naar man snakker skoledage. Jeg ved ikke, hvor mange vi er, men maaske omkring 11 - 12 klasser, det skal saa lige siges inden i falder ned af stolene at vi ikke er saa mange i klasserne, i min er vi kun 9 stykker. Det er dejligt, at der ikke er saa mange i klasserne, det goer det lidt nemmere at kaste sig ud i det englske med de spoergsmaal og svar man nu har. Der er rigtig mange fra Japan, Korea og Thailand, men det afspejler egentlig ogsaa bare den australske befolkning(der er mange china towns). Der er ogsaa rigtig mange fra brasilien. Jeg er den eneste dansker, saa der er ikke den store mulighed for at undslippe paa nogen maade, jo det tyske selvfoelgelig, men der er graensen sat! Der er faktisk en del tyskere i forhold til, hvad jeg havde forventet, regnede ikke rigtig med at der var nogen naar der ikke var nogen andre danskere. Skolen er i en hoej bygning ligesom en butik vil vaere og saa er den saa ret lang, paa den maade at den ikke fylder saa meget ud til gaden, men langt ind i bygningen, hvis man kan sige det saadan. Paa den made foelels det ogsaa som om vi er forholdsvis mange, da der ikke er voldsomt meget spildplads. Ja... Det er en god skole(ogsaa ud over det frie internet:) der er en god stemning i klassen, det goer at man kan tage det mere afslappet, man behoever ikke at saette sig bagerst i klassen for at undgaa at laeren skal se en og frygte for, at man skal laese op naar man ikke vil(som i tysk...)
Saa jeg haaber, at det fortsaetter i samme gode stil ogsaa med hensynet til maengden af lektier :) (og nej, det er ikke fordi, vi ikke har faaet nogen for, vi har bare ikke faaet saa mange for:)

NO JUNK MAIL

Jeg kunne bare ikke lade vaere med at smile da jeg saa denne tekst paa en postkasse paa vej til busstopstedet, den foerste skoledag(som var i gaar). Jeg synes bare at dette er en meget komisk tekst paa en post kasse.
Det gaar faktisk ret godt har nede, selvom dagen i gaar var lige ved at blive traumatisk ;) Turen til skolen forloeb uden problemer, okay jeg "loeb" frem og tilbage paa den samme gade i maaske 15 min fordi jeg ikke kunne finde skolen, men det er jo ingen ting ;) Naa men det blev eftermiddag og jeg havde gaaet lidt rundt i Sydney for at se byen, saa tilsidst ville jeg gerne hjem hurtigt. Jeg kunne ikke finde det sted, hvor toget gik fra selvom jeg troede jeg var paa det rigtige sted. Jeg fandt saa tilsidst ud af, at der, hvor toget afgik var laengere nede i undergrunden ihh naar men det ved jeg i det mindste i dag :) Naa men jeg kom til Hurstwil hvor jeg saa skulle tage en bus hjem. Saa var det bare lige hvor busstopstedet var... Den gade hvor jeg kom af var ensrettet, saa jeg startede med at gaa i den rigtige retning, for derefter at skifte fordi jeg troede at den var forkert. Ja jeg matte vende om og fortsaette... Men naar man nu skal i den modsatte retning saa skal man jo over paa den anden side af vejen, men hov hvorfor koerer bilerne saa maerkeligt??? Arh det er bare saa forvirrende naar de koerer, for saa er der ensrettet og saa er der ik og saa vender man sig til at de koerer i den anden side end i DK og saa blander man alligevel det hele sammen. Naa min taalmodighed var virkelig ved at svinde, og dem jeg spurgte vidste ingen ting! Er det deres egen by eller hvad? Naa der kom en bus saa jeg kunne spoerge ham, ja jeg skulle bare gaa tilbage af samme vej jeps super :) Saa lige naar jeg er godt paa vej vaek kommer den rigtige bus og jeg naaede den ikke :( Ihh der gad jeg ikke mere, jeg ville hjem til det store hus! Det er vildt farligt at krydse vejene her nede hvis man bare skal over(det foelses i hvert fald saadan) saa det gjorde ogsaa eftersoegningen laengere! Men til sidst spurgte jeg en kineser(dem er der bare mange af her nede, gad vide om jeg egentlig er kommet godt og sikkert frem til det rigtige sted...?? Naa lige meget...) manden kunne hjaelpe mig og jeg fandt et busstopsted og bussen kom da ogsaa efter lidt tid... Saa dagen endte jo godt :)
Naa jeg tror jeg vil skrive en anden gang. Saa I maa vente i dyb, dyb spaending for at hoere om min foerste skoledag he he Men jeg elsker skolen for der er gratis internet :)
I maa have det godt, bare forsaet med at skrive mails, jeg er ikke blevet traet af dem endnu

Eventyret begynder snart...

Så, nu kan nedtællingen til rejsen for alvor begynde. Den sidste vagt på arbejdet er taget, bogen er læst færdigt, så en ny kan påbegyndes, der er ikke flere store opgaver eller oplevelser i vente, da Bornholm rundt på cykel er veloverstået, så der er kun nedtællingen til afrejsedagen, som er den 29. august!
Denne er min første blog og den er kun blevet oprettet for, at folk kunne følge lidt med på min rejse. Så det bliver spændende at se om jeg får skrevet herinde. Jeg lover ikke velformulerede indlæg uden stavefejl og i et nuanceret og velformuleret sprog, min dansklærer har gjort, hvad hun kunne med sine grønne ”hjælpe streger” i stilene, for at få mig til at skrive velformuleret, men nu er jeg jo overladt til mig selv, så må i selv afgøre om hendes streger har hjulpet.
Mine planer for min ca. 2 måneder lange eventyrtur er først at rejse til Australien nærmere betegnet Sydney, der skal jeg gå på sprogskole for at forbedre mit engelsk. Jeg skal bo hos en værtsfamilie med 3 børn en ældre og to yngre end mig, de har også en hund så den kan jeg vel altid snakke lidt med, hvis jeg har brug for lidt adspredelse til det engelske. Efter 5 uger der går turen til Sydafrika der skal jeg arbejde frivilligt i en løvepark. Jeg håber, at det bliver et rigtigt eventyr med mange fantastiske oplevelser, og måske kan det være, at jeg selv er med på det næste løvebillede…
Jeg vil stoppe med at skrive for denne gang, der skal pakkes og ordnes småting.