torsdag den 30. januar 2014

Januar up date

Jeg håber, at jeg i den nærmeste fremtid kan få lavet en lille ’postkort serie’ med billeder fra de forskellige steder jeg har været. Jeg vil så gerne sende jer alle et postkort fra de forskellige steder, men det bliver så dyrt i længden, så derfor gør jeg det på denne måde :-)

Her kommer der lige en generel up date om, hvad jeg har lavet her i januar.

Omkring nytår fik jeg besøg af en veninde fra København, Astrid. Hun havde ikke nogen eksamener i januar, så hun havde tid til at rejse. Derfor har der været 'travlt' i januar fordi vi har rejst rundt.

Vi rejste fra Sydney til Adelaide, hvor vi var i ca. en uge. I den uge brugte vi to af dage på 'Kangeroo island' som er en ø der ligger i "nærheden" alt er relativt her i Australien. Det var en ø der var lidt større end Bornholm, og der var rigtig mange flotte natur steder at se, helt specielt og fantastisk. Derudover så vi fåreklipning, et sted hvor de producerede eukalyptus olie. Vi så vilde koalaer! og kænguruer, dem er jeg dog ved at have set nogle stykker af, så det er ikke så vildt mere ;-)

I Adelaide var vi ude og besøge et heste sted. Hun hed Di Schaeffer og hendes datter som er voksen og nu bor i England hedder Wendy Schaeffer. Wendy var med til at vinde de olympiske lege i 1996, det var simpelthen så vildt at være der, hvor hun havde trådt sine barndoms- og ungdoms fodspor! Moren var rigtig flink til at vise rundt og forklare, så det var rigtig interessant at tilbringe en dag der ude. Så fik vi også lov til at ride en lille tur på nogle af deres heste.

Derefter tog vi til Melbourne. Vi fik ikke rigtig set byen, da vi havde travlt med at tage på tur. Vi var på 'Great ocean road' en smuk kystvej og så 'de 12 apostle'. Så havde vi en dag hvor vi så pingviner. En dag var vi på udflugt i 'the grampiens' som er et stort naturområde med mange bjerge og en masse skov. Der var en fantastisk natur og udsigt, et perfekt sted for en vandre tur. Der var ugen efter at vi havde været der, en kæmpe bushfire i det område vi havde besøgt, så ved ikke hvordan det ser ud nu. Den sidste dag vi havde sammen i Melbourne blev brugt til at se tennis, da Australian open startede der. Det var en stor oplevelse at være med til det, desværre så jeg ikke Caroline spille.

Jeg skulle arbejde, så jeg tog hjem til det, mens Astrid blev i Melbourne nogle ekstra dage og hun så en af Carolines kampe.

Astrid besøgte mig i Nowra sammen med en af mine australske venner, vi var ude og gå i en regnskov og så et flot vandfald. Dejligt med en gåtur i skoven, selvom den er meget anderledes end den vi har der hjemme.

Efter ca. en uges arbjede mødtes jeg med Astrid i Sydney, hvor hun også havde haft nogle dage selv. Vi slappede lidt af sammen og spiste kængurobøf, som var rigtig lækkert. En af dagene tog vi til blue mountains sammen med en dask pige Astrid havde mødt i Sydney, det var rigtig hyggeligt og super flot natur. Så vi fik vandret en masse den dag, heldigvis var der dejlig sol.

I lørdags tog Astrid så hjem igen. Jeg blev i Sydney en dag ekstra for at opleve 'australia day' deres national dag. Jeg tilbragte dagen med en ven, hans kæreste og nogle af deres venner. Vi var på Bondi Beach, var ude at bade lidt i de enorme bølger. Der var nogle forskellige konkurrencer. Spiste fish and chips, som er meget australsk. Senere var vi inde i byen, det var ikke fordi der skete så meget det første sted vi var, senere tog vi videre til Darling Harbour hvor der skete meget mere og hvor der blev sluttet af med et kæmpe festfyrværkeri, som var helt fantastisk og storslående.

Jeg tog så tilbage til Nowra, på malkekvægbesætningen, hvor jeg lige havde nogle arbejdsdage. Havde min sidste dag der i onsdags og er nu i Sydney nogle dage, hvor jeg bare skal slappe af, inden jeg lørdag morgen tager til Tamworth.

Tamworth ligger 6 timer ord vest for sydney, så det bliver en noget længere tur en jeg er vandt til. Det bliver meget spændende, jeg starter arbejde der, men ved ikke 100 % hvad det bliver. Der skulle gerne blive noget mere fri end der har været på kvæggården. På kvæggården synes jeg også selv jeg fik arbejdet igennem, da jeg på ca. 8 dage kom op og have 70 timer. Så det vil være dejligt med noget mere fritid nu. De har heste, der hvor jeg skal hen, så håber virkelig, at jeg kan få lov til at ride, det savner jeg!

Da jeg arbejde i januar, boede jeg hos sønnen og hans kone, de havde 3 børn, så der var nok at se til i pauserne, der blev spillet og generelt var der bare gang i huset.

Nå det er vist lige det meste af det jeg har lavet på det sidste.

torsdag den 23. januar 2014

Kulturforskel

Blogindlægget kommer til sent, da jeg har været i Australien et stykke tid nu. Men kører efter sloganet ”bedre sent, end aldrig”, så derfor kommer det nu.

 Pushkar
  Sydney

Der har været meget stor kontrast mellem de to lande jeg har valgt at rejse rundt i, Indien og Australien.
Umiddelbart har Australien, nærmere betegnet Sydney været lidt kedelig at ankomme til.
I Indien var der mange forskellige, meget spændende typer mennesker, her i Australien er der mange ”normale” og kontrasten til der hjemme er ikke så stor. I Indien var der mænd med flotte turbanner, gamle, tynde mænd, hvor rynkerne i deres ansigt og turbanen bare vidnede om et langt og spændende liv som er meget fjernt for det, jeg kender der hjemme fra. Det virkede bare som om der var mange forskellig typer i Indien, eller også var det bare fordi det hele var så anderledes.
I Sydney går de fleste klædt meget lignende der hjemme, så kontrasten fra mit eget land til Sydney er ikke så stor.
 Harbour bridge. Sydney.

Der har været varmt i begge lande, men der er stor forskel på hvordan man forholder sig til dette. I Indien har kvinderne deres traditionelle klædning, sharien. Det er et langt meget bredt tørklæde, som så bliver foldet så det ligner, at de har en lang nederdel på. Derefter går den op, bag om ryggen, og op over den ene skulder og ned foran, så den dækker foran. Kvinderne har gerne en lille top på foroven også, da sharien ikke dækker alt. Denne påklædning dækker knæ og skuldre, og for det meste kan man ikke se deres ben, dog viser noget lidt maveskind der hvor sharien ikke lige dækker helt. Derudover er der mange som har et ekstra tørklæde som de har over håret og nogle har det endda ned over deres ansigt. Så det er en måde at klæde sig på, hvor meget af koppen er dækket til. Det skal dog også lige siges, at selvom jeg jo synes, at det var ret varmt, så var det deres vinter, og det virkede som om mange indere synes det var koldt, og dækkede sig derfor godt til med varme trøjer.
Udaipur.

I Sydney er det nok noget varmere, og også deres sommer. Her er sommerstilen for kvinderne korte cowboyshorts og en sommertop eller en flot, smart cocktails kjole (for det meste en kort, lettere tætsiddende kjole i flot stof, som udstråler en pæn festlig stemning). Mændene inde i centrum ses meget i jakkesæt, eller i hvert fald pæne bukser og skjorte. Jeg har godt kunne mærke, at jeg har været i Indien, dette fastlåste, stramme kulturelle land, hvor der var stor opdeling mellem mænd og kvinder, og hvor kvinderne for egen sikkerhedsskyld ikke skulle bryde den kulturelle fastlåste måde at gå klædt på, ved at gå mere udfordrende klædt. Dette er dog bestemt ikke et problem i Australien, eller rettere, det afholder i hvert ikke nogen i at gå klædt som de vil. Jeg blev opmærksom på, da jeg kom til Australien, hvor meget den traditionelle beklædning og opdeling i samfundet havde påvirket mig. Jeg havde i Indien tænkt noget over, hvad jeg gik klædt i, for ikke at skille mig for meget ud og sørgede for at gå i løst tøj, samt at jeg dækkede knæ og skuldre til, så jeg ikke havde noget på, der var kortere end det. Så da jeg kom til Australien, synes jeg, at de shorts de andre havde på, var meget korte, og synes det var helt underligt at se den form for påklædning, der følte jeg mig pludselig lidt gammeldags.

Det har dog samtidigt været dejligt at komme til et land, hvor man må gå klædt som man vil. Og folk kikker jo slet ikke efter en på gaden når man går i shorts. Det er lige før jeg også skulle vende mig til den manglende opmærksomhed på gaden, efter at jeg i Indien blev overfladet som hvid turist. Der var hele tiden nogen der kikkede efter en, eller snakkede til en fordi man var anderledes, og fordi de forventede, at man havde en masse penge.

Turisttyperne er ligeså forskellige som de to lande er.
Hoveddelen af turisterne i Indien var den flippede type. Der var mange med dredlocks, store støvler og løst tøj. Mange var veganere (at de ikke spiser kødprodukter, eller andre produkter som kommer fra dyr, fx mælk og æg) eller som det mindste vegetar (at man ikke spiser kødprodukter). Ikke alle har den holdning, men med flere af dem, der var veganere, fulgte også en generel livsholdning om, hvordan der skulle være mindre produktion i verden og der skulle fokuseres meget mere på bæredygtighed. En rigtig god holdning generelt, men som i nogle diskussioner kunne vise sig at blive meget filosofisk og, hvor jeg lige synes, at det hele kammede lidt over. Fx at man ikke måtte tage mere end man gav tilbage til verden/naturen, og derfor skulle man fx ikke få børn, da de så også bare ville forbruge af jordens ressourcer. Det er noget svært at forklare uden at gå i detaljer, men håber at det har givet et lille indblik.
Hoveddelen af turisterne i Sydney virker helt anderledes! Det virker umiddelbart som om de er lidt yngre, derud over er det strandtyperne, dvs. shorts, sommertop og så på vej til stranden, gerne i små grupper. Ved ikke om der skulle være nogle specielle præferencer for dem mht. mad, men kunne ikke forstille mig at det var udpræget vegetar retter der er på menuen, mere noget let mad, som fx fastfood retter og take away.

Thali en klassisk ret i Indien, vegetar ret.
    

En lækker pizza fra Sydney. Moderne mad, fra forskellige kulturer. I Indien kunne de bestemt ikke finde ud af at lave pizza, de kunne kun deres eget køkken!
 

Bybilledet er vist også en så stor kontrast som det kan være mellem de to lande.
Indien er spraglet, det sker en masse på en gang. Der er køer på gaden, som bare går rundt som det passer dem, der er nogen der sider og sælger hø på gaden, andre sider i små vogne og sælger slik, majs, chai te eller noget andet der er til at købe. Nogle gange kommer der en flok æsler ned af gaden, som er ved at fragte byggematerialer, oftest jord og sten, fra et sted til et andet. Gadehundene løber også rundt som det passer dem. Der kan være mange mennesker på gaden især føles det sådan når man skal sno sig mellem de mange tuctuc/rickshaw, køer, hunde og mennesker på de smalle gader. Derudover dem der går på gaden, er der også mange der hænger ud foran deres butik, så de står på gaden, klar til at overbevise en turist om at de skal købe en masse souvenirs. Så er der i Indien også ofte pyntet op til festival, for dem har de rigtig, rigtig mange af.

Udaipur.

 
 
Udaipur.
 Udaipur.
 Udaipur.

I Australien sker der ikke så meget forskelligt i bybilledet. De fleste mennesker er på vej til eller fra et arbejdssted, måske en frokost pause, så er der turister. Der er mange mennesker på gaden, men ligner nogen der er på vej til noget, det er ikke mennesker som hænger ud foran deres butik, eller sidder og sælger noget på gaden. Er der hunde så er de i snor, og større dyr ses ikke. Så er gaden jo også delt op, så alle bilerne er på gaden sammen med de få cykler der er, og alle der går, er på fortovet. Utrolig smart opdeling, så struktureret ;-)

 Newtown, forstad i Sydney.
 Melbourne.
 
Det var lidt observationer, om de kulturforskelle jeg har oplevet på min tur.

 
 
 

torsdag den 16. januar 2014

Nytåret 'Down under'

 


Julen er en betydningsfuld højtid, som af de fleste tilbringes sammen men med familien. Derfor havde jeg, min familie, mine venner, samt dem der var omkring i Australien fokuseret mest på, hvordan det var at tilbringe julen så langt væk hjemme fra. På den anden side af jordkloden, hvor vejret er helt det omvendte. Så nytårsaftensdag slog det mig pludselig, hvad med nytåret?!? Det havde jeg helt glemt at tænke på. Hvordan ville det være at tilbringe så langt væk og uden mine venner?

Og jeg vil sige, at måden man holder nytår på i Australien er meget anderledes end der hjemme. Det var faktisk til underligt, savnede vennerne samt den danske nytårsaften, selvom jeg virkelig nød at holde en varm nytårsaften.
 
Jeg havde valgt at holde nytår i Sydney, da det må være et af de flotteste steder at se fyrværkeri. Så det ville jeg prøve, når jeg nu havde chancen og var i nærheden. Jeg har en ven i Sydney, og jeg havde fået lov til at holde nytårsaften med ham og hans venner. Jeg var ret heldig, at jeg kunne holde det med dem, især fordi de også stod for forberedelserne, så jeg kunne prøve at sove længe om morgen den 31. december, efter mange dage med morgenarbejde.

Nytårsaftensdag starter for mange i Sydney rigtig, rigtig tidligt! Her i denne by er det nemlig rigtig vigtigt at man får en god sideplads, i en af byens mange parker, til aftenens fyrværkerishow. Så på de populære steder/parker er folk på ’pladserne’ omkring 5-6 om morgenen!!! Det synes jeg er helt vildt. Nytårsteamet som stod for vores nytårsaften, var oppe omkring 8 – halv 9 for at få en god plads. De havde udtænkt en ret smart taktik, som går ud på, at de sætter et telt op og ligger nogle tæpper, så det ser ud som om der er nogen der, og så tager de hjem igen og kommer igen sidst på eftermiddagen. Med denne taktik har de nemlig ’fri’ hele dagen modsat de andre som ligger og er på deres ’spot’ eller plads hele dagen. Jeg synes, at det må være en meget lang dag, bare side der og vente. Selvom man er i godt selvskab, kræver det jo både vand, mad og underholdning til hele dagen. Især hvis det er sol og 30 grader vil jeg mene, at det bliver en ekstra lang dag, fordi det bare bliver så stegende hedt, og den australske sol brænder ekstra kraftigt, så det er ikke til at være ude så længe, da man vil blive alvorligt solbrændt og ikke bare bliver (hvis man er heldig) brun som der hjemme.
Vi ankom så ved en 5-6 tiden om aftenen, efter at havde købt ind til sandwich i supermarkedet. På det tidspunkt var der bare propfyldt med mennesker over alt. Hver en lille træstup man kunne side på, og hvor der var udsigt sad der nogen. Vores telt stod heldigvis stadig rigtig fint, så det var godt med et spæret sæde midt i menneske mylderet.

 
 
Som nævnt bestod nytårsmiddagen af hjemmelavet sandwich, vi havde købt noget toastbrød, pålæg, ost, salat og dressing. Det var virkelig underligt for mig, at der ikke blev gået mere op i maden. Aftenen gik med at spise, gå lidt rundt og se på, og tage billeder af, udsigten og alle menneskerne, samt snakke og spise snacks. Der var et fyrværkerishow kl 9 el. 21, for at tilgodese børnefamilierne og så var der det store brag af et fest fyrværkeri til midnat. Fyrværkeriet kommer jeg tilbage til.

 
 
 
 
 
 
 
 
Jeg har spekuleret lidt på hvordan det er, at omgivelserne former traditionerne. I dette varme land bliver maden let og simpel, da den bliver nydt ude i det fri og hele dagen og aften bliver brugt udenfor, for at se det flotte fyrværkeri. Men der er temperaturen jo også til, at man kan være ude og se fyrværkeri i timevis, hvis det skulle være, for kulden tvinger ikke en inden døre.
Der hjemme synes jeg, at nytårsaften handler om god mad, rigtig god mad. Maden bliver nydt med gode venner inden døre, hvor der er rigtig god tid til at spise. Derefter bliver der hygget inde i varmen. Omkring midnat våger man sig ud for at se noget fyrværkeri, og det bliver så længe man kan holde det ud, inden kulden tvinger en hjem igen.
Så forskelligt, men det har været spændende at prøve noget nyt, selvom jeg savnede, delen med den gode mad.

Fyrværkeriet!
Dette er også meget forskelligt, hvordan det foregår. I Sydney er fyrværkeriet virkelig vigtigt, og det er dét der bliver gået op i. Her kan folk ikke gå ud og købe deres eget grej, nej her er det ”byen” der står for det, så fyrværkeriet er seriøst et show! Ret vildt når man er vant til at se efter, hvad det er naboen fyrer af, og så handler det om at have en nabo der køber kvalitetsfyrværkeri, så det er værd at se på.

Men i Sydney bliver der brugt penge på fyrværkeri fra ’by-kassen el. ’kommune-kassen’, hvad de nu kalder det. Ret vildt at der laves budget til fyrværkeri, men så skal jeg også love for at det er et flot og sammenhængende show der bliver leveret, ikke som der hjemme, hvor folk til højre og venstre fyrer af på samme tid, og man ikke ved hvilken retning det er bedst at kikke hen. Det er ligesom en måde Sydney tiltrækker turister på, og det virker, der var i hvert fald ufattelig mange mennesker. Det gør så også, at det bliver et fantastisk show med fyrværkeri, hvor der er tænkt meget over tingene, og derfor bliver noget specielt. Dog savnede jeg lidt tanken om, at man kan fyrer sin egen raket af. Det var noget, jeg virkelig synes var sjovt som barn, og stadig synes, og derfor kunne jeg godt unde dem den oplevelse.



Nytårsdag gik med afslapningJ Sove længe og ellers ikke lave det store, tiden blev prioriteret til at gennemgå og vurdere billederne fra forrige aftens fangst.

Apropos traditioner, så er jeg vokset op med, at der nytårsdag er nytårskoncerten fra Wien i fjernsynet samt skihop fra Norge. Det tænker jeg på hvert år, uden det i fjernsynet, er det bare ikke rigtig nytår for mig, det skal bare være der som en slags baggrundsbilleder og baggrundsstøj. I år var det slet ikke nogen mulighed for, at jeg kunne se det, da det bliver vist efter europæisk tid og ikke australsk. Jeg blev nemlig lige omkring nytår, virkelig opmærksom på, hvor mange timers tidsforskel der er mellem Danmark og Australien. De ti timer føltes pludselig længere, når jeg kunne regne ud at folk i DK ikke en gang var begyndt at spise endnu eller høre dronningens nytårstale. Men efter noget tid blev det da også nytår hos jerJ

Julen 'Down under'


 
 
 
 
 
 
 
 
Dette blogindlæg bliver lige en lille opfølgning på højtiden der har været, hvor jeg så kan fortælle hvordan det faktisk var at holde jul så langt væk.
På den ene side føles det som om det er meget længe siden det har været jul. Sommervejret gør, at tankerne bliver trukket i en helt anden retning, og der er ikke skyggen af vintervejr som kan minde mig om at det faktisk er vinterhalvår, i hvert fald i Danmark, som jeg er vant til.
Dog er jeg på det seneste alligevel blevet mindet om at det ’lige’ har været jul, for julepynten er ikke blevet taget ned i de australske byer endnu. På landet er der ikke spor af julen, men fordi jeg i de seneste uger har været på tur, har jeg set, at det samme ikke gælder de australske byer.
Jeg har nemlig rejst rundt med en god veninde fra Danmark, som har været så sød at komme ned på besøg. Vi har besøgt byerne Adelaide, som er den største by i staten/regionen Syd Australien, samt Melbourne, som er staten/regionen Victoria’s største by. I disse storbyer er julepynten ikke taget ned endnu. Der er stadig en flot udsmykning i byen med kranse, juletræer, vel at mærke af plastisk, og andet juleudsmykning. Det er rigtig flot julepynt, men jeg synes, at det har haft sin tid i gadebilledet for denne gang.
På en af de ture vi har været på, spurgte jeg guiden om han vidste, hvad årsagen var til at julepynten stadig ikke var blevet taget ned. Han mente at det groft sagt var en form for dovenskab, til det skal det dog siges, at det i Australien er sommer nu og derfor også sommerferie. Så i stedet for dovenskab er det måske mere rigtig at sige, at det er på grund af ferie. Det er dog lidt pussigt, da jeg som turist ikke mærker at der er sommerferie i byerne. Dog kan australierne selv mærke feriestemningen, da der ikke er så mange biler i gaderne som der ellers ville være, det er dog ikke noget jeg har tænkt på, men ved så bare, at byen plejer at være mere travl end den er nu. For som turist, har jeg i hvert fald ikke bemærket feriestemningen, alle butikkerne har åbent, og jeg synes der er travlhed og mange mennesker på gaden.
Så lige på punktet med julepynt, passer sanglinjen ”…og julen vare lige til påske…” bedre til Australien end til Danmark.

 

 
 
 
Jeg havde hørt fra australierne selv, at det plejer at være så varmt, så varmt i julen, og den australske jul derfor vil foregå på stranden. Jeg var ret spændt på at se, hvordan sådan en julefejring ville være.
Jeg synes, at det var underligt, at der ikke skete et eller anden den 24. december, især fordi det for mig var jul. Men det virkede ikke som om der var nogen specielle ’lille juleaften’ traditioner, som vi ellers har i min familie. Juleaftensdag (den 25. december) startede med en hurtig morgenmad, da arbejdet lige skulle gøres færdig først. Til morgenmaden var der så julegaver, jeg var så heldig at få en gave af min arbejdsgiver. Dejligt, at jeg også havde noget at pakke op samtidig med dem. De to dejlige julegaver hjemmefra, havde jeg nemlig pakket op den 24. som for mig var det mest naturlige. Så jeg havde holdt min egen lille, form for juleaften der. Julegudstjenesten startede allerede kl 9, og var en time med lidt forskellige indslag af musik og læsninger, samt prædiken. Det der var det mest underlige og anderledes, var gudstjenestens afslutning. Afslutningen blev efter sidste sang skudt af med serpentiner, truthorn og konfetti raketter, mens der blev råbt ’merry el. happy christmas’ og tillykke med fødselsdagen. Jeg følte, at vi var ved at skyde det nye år ind, men det var dog lidt for tideligt til det. Det var en meget anderledes måde at fejre det på, synes jeg.
Vejret skuffet mig dog virkelig. Det var ikke det varme sommervejr, som jeg havde forventet, men føltes derimod næsten koldt. Derfor var det rigtig dejligt med en varmkakao der hjemme efter gudstjenesten. Efter den lille forfriskning kørte vi til stranden for at spise julefrokosten, men det var ikke vejrets solskin der trak en til stranden. Det blev ikke til nogen juledukkert, derimod var vi bare glade for at vi kunne nyde vores frokost i tørvejr og holde varmen, for vejret var slet ikke så lovende. Til julefrokosten var der barbecue, som der skal være, når det er australsk, dette dækker bare over at der bliver grillet pølser, på en af de flere udendørs grill der er et hvert picnic sted. Til de grillede pølser var der nogle lækre salater. Til dessert var der triffel, som er en slags roulade der er blevet skåret ud i skiver, og så laves der en form for lagkage i en skål. Kagen består af nogle lag med kagecream, frugt samt den kage der er blevet skåret i stykker og danner lagene. Der var til sidst nogle julesmåkager, mint-tærter og chokolade trøfler. Et virkelig lækkert måltid. Vejret påvirker, hvad det er jeg har lyst til at spise, så når det er varmt er det rat med salat og mad der ikke er for tungt, men jeg må sige, at jeg savnede min mors hjemmelavede julemad da jeg snakkede med familien i kort telefonen deres juleaften, og igen, da jeg så billederne fra juleaften.



 


 



 



Det var ikke længe vi var på stranden da Ron, min arbejdsgiver og jeg, skulle hjem og malke. Det skal jo også passes, sådan er det også der hjemme. Det begyndte at regne, slet ikke et passende julevejr synes jeg, men det fik da køerne hurtigere hjem fra marken, så det var ikke så skidt, at det ikke var godt for noget. Om aftenen var vi hjemme hos deres datter til sammenskudsgilde, sammen med familien, hvor alle havde medbragt deres rester fra julefrokosten. Det var en meget afslappet og hyggelig familie aften, der blev taget lidt julegaver i brug, da det lige skulle afprøves om krøllejernet også kunne krølle håret så let som tegningen viste, og det kunne det sandelig! Jeg fik oplært nogle i den svære danske stjernekunst, så vi fik også flettet nogle julestjerner den aften.
Deres første juledag, er slet ikke rigtig nogen første juledag. Den 26. december hedder ’Boxing day’ og navnet fortæller, at det er den store byttejulegave dag, samt udsalgsdag! Så der er ikke meget tid til fordøjelse af julemaden, hvis man er en af dem der skal ud og have fat i de gode tilbud. Er man mere til en stille dag, så er der også en stor cricket kamp i fjernsynet den dag, så der kan blive slappet af på sofaen, eller en tur på stranden selvfølgelig;-) Den 27. december er hverdagen så tilbage igen, bortset fra det der er ramt af sommerferien.
Alt i alt en ret kort jul, sammenlignet med der hjemme, hvor vi har lille juleaften og juleaften, samt både 1. og 2. juledag. Jeg savnede, vores traditioner der hører til de forskellige dage, eller bare nogle traditioner som markerer dagene lidt tydeligere fra hinanden, end jeg synes at de blev her. Derudover har australierne jo lige så mange forskellige familie traditioner som vi har, men det var i hvert fald sådan min jul blev hos familien Graham, down under.