Animal Aid

 Jeg vil forklare lidt om, hvad det er jeg gar og laver nu. Jeg arbejder\hjalper til pa et projekt der hedder Animal Aid.

Projektet er startet og bliver kort af et amerikansk par som hedder Erika og Jim, samt deres datter Clara, der er et ar yngre end mig.

Stedet blev vist officielt grundlagt i ar 2002. Men processen har varet noget langere, da det startede med at de rejste pa ferie hjalp nogle dyr rejste hjem igen og kom tilbage aret efter. De blev dog sa involveret i arbejdet, at de besluttede at tage orlov\sige deres job op og bruge deres tid, fuld pa at hjalpe dyrene i omradet. I starten har det varet arbejde og hjalp for egen pengepung og langsomt har de faet donationer, faste givere som hjalper med omkostningerne til at kore projektet.

De har ingen som sadan baggrund med dyr, sa de har taget tingene som det kom, sogt hjalp og langsomt har det bare vokset sig storre og storre. Dette har ogsa medfort at de har flyttet lokalitation flere gange. Stedet hvor det er nu, er det tredje, dette har varet blandt andet pga. pladsmangel. Det er facinerende synes jeg, hvordan de bare har provet sig frem, og hvordan projektet har vokset fordi der har varet brug for at projekt som det. Det er vist meningen at der skal ansattes en dyrlage i oktober pa fuld tid. Dette er der ogsa brug for, da de har rigtig mange dyr, og mange af dem har det rigtig darligt. Som det nu har de rigtig mange arbejdere og nogle som er en slags veterinar sygeplejesker, og det er dem der star for at finde problemerne hos dyrene og behandle dem.

Projektet har vist omkring 200 dyr i alt. Dette dakker over rigtig mange hunde, en del asler og kvag, og derudover har de duer, en papegoje samt nogle andre fugle, grise, skildpadder og en abe, ved ikke om de har katte i ojeblikket, men de er ogsa velkommende, dem er der bare ikke sa mange af i Indien.

Min dag starter med morgenmad pa resturant "Den lille prins", omkring 8:30. Vi har lavet en god aftale med stedet sa vi far en lakker skal morgenmad, samt en flaske vand og en kop te for 100 Rupees. Ejeren gik ned i pris da han horte at vi arbejdede pa 'Animal Aid', han syntes at vi gjorde et godt stykke arbejde for landet og derfor lavede ha denne gode deal med os. Det er sadan en lakker morgenmad, som jeg glader mig til her morgen.

Kl 9 tager vi en tuc tuc fra hotellet og ud til animal aid, og sa er vi derude ca. 9:30. Der skulle ikke vare mere end 5-6 km, men det gar ikke sa hurtigt.

Mellem 9:30 og 10 gores der rent hos dyrene, samt gives van dog de skal lukkes ud I forskellige indhegninger. Efter kl 10 er det sa tid til at behandle dyrene, og det gar hele dagen med. Forste pause er tea-time kl 11, ca. et kvarter og derefter frokostpause fra 13-14. Omkring kl 16 er der tea-time igen. Efter denne pause og frem til kl 17 fodres dyrene og der rydes op, og sa er det fri og en tuc tuc tur hjem igen.

Det var lidt om stedet og projektet, og hvordan det forlober i grove trak. Sa vil jeg skrive mere om selve arbejdet en anden gang.

Billedgalleri: Kamelsafari og 'bjergbestigning'

Det var min mening at jeg vil bombardere jer med nogen af alle mine billeder, men internet cafeen lukkede ned, sa derfor kommer de nu.

TOLFA

TOLFA star for Tree of Life for Animals,  og det var dette projekt, det var meningen, at jeg skulle vare pa. Projektet tager skadede gadehunde, koer, asler ind, og behandler dem. Det kan vare lokale der ringer angaende et dyr de har set. De tager ogsa ud og henter hunde som de sterilisere eller kasterere og satter dem ud igen. Men meget mere ved jeg heller ikke, da jeg kun naede at vare der nogle fa timer.
For at starte historien fra begyndelsen af, sa ligger projektet i narheden af byen Pushkar. Hele lordagen, for et par uger siden, brugte jeg i en taxa fra Delhi og til Pushkar. Sondag havde jeg fri, til lige at falde til og se byen. Sondag aften var der en update fra TOLFA, som andrede de planlagte ting. Der er en dame der har varet en del af TOLFA i rigtig, rigtig mange ar, men har flere gange i denne periode gjort ting der modarbejdede TOLFA. Jeg ved ikke sa meget om problematikken, men det viser sig, at hun flere gang har lojet om ting, og modarbejdet projektet bag om deres ryg. Den weekend jeg ankom var hun gaet pa landsdakkende TV og kommet med flere forskellige pastande om projektet. Pastandende var blandt andet, at der kom studerende fra vesten/europa og eksperimenterede med dyr. Samt at de volontorer der arbejder pa projektet er her pa falske visa, hvad hvilket desvarre er rigtigt. Jeg har et turist visa, men udforer du volontorarbejde burde du have et slags arbejdsvisa, som er meget dyrere og nasten umuligt at fa fat i, eller det tager i hvert fald en del ihardighed, tid og noget held. Sa det er her problematikken ligger, at vi volontorer faktisk kunne komme i klemme i denne situation. Hvad forvarrede situationen var, at hun ogsa politianmeldte stedet, sa det var faktisk ikke sikkert at vare pa stedet langere. Sondag aften fik vi af vide, at de havde lavet noget alternativt til os, da det var bedst vi ikke blev i byen.Vi tog ud pa projektet mandag, sa de volontorer der havde varet der noget tid lige kunne sige farvel til stedet, tage billeder osv. Men der kom dog en ret brat afslutning pa dagen, da der lidt for frokost dukkede et filmhold op. Sa var det lige pludselig overhovedet ikke sjovt at vare der ude langere. Det var svart at finde ud af, hvor alvorlig situationen var, og hvor bekymrede vi skulle vare. Vi skulle gemme os, og vi fik fat i taxaen som havde kort os der ud, sa vi hurtigt kunne komme vak og tilbage til byen.
Det var underligt, at have folelsen af, at vi var pa flugt, hvor meget kunne vi foretage os, og skulle vi direkte skjule os eller bare slappe af og se det sidste af byen?
Mandag eftermiddag havde vi alle volontore planlagt en falles kamal tur, som vi ogsa holdt fast i at tage pa. Mandag aften synes vi, at vi sa tra politibiler kore rundt i omradet, som ellers ikke er noget man ser. Det ogede lige pulsen en smule, men det hele folob roligt.
Tirsdag naede vi lige en turist ting mere inden afrejse. Vi stod forholds tidligt op, for at bestige et af deres 'bjerge', jeg ved ikke en gang om jeg kan tillade mig at kalde det et bjerg, for ved ikke hvad hojde definitionen er pa sadan et er. Danmark er nok heller ikke det bedste sted at tage udgangs punkt i, da vi som et af de eneste lande har et himmel-bjerg. Men lige meget hvad, sa var der en masse trapper, det var varmt, men vi kom da op til toppen, hvor der ligger et tempel, og hvor man kan nyde den flotte udsigt over hele byen, samt mradet.
Tirsdag over frokost var der sa afgang. Der var fire volontorer fra england som var studiekammarater pa dyrelagestudiet derhjemme, de blev sendt til Jaipur, hvor de skulle vare pa en klinik. Jeg skulle sa til Udaipur. Den sidste volontor som ogsa er engelsk, og uddannet dyrlage valgte at tage med mig. Hun havde kun fire dage tilbage, men havde ikke lyst til at blive  i byen, sa hun holdt  mig med selvskab i nogle dage :-) 
Det er sa forklaringen pa, hvorfor jeg er, hvor jeg er nu, pa et projekt der hedder Animal Aid.

Jeg vil kort fortalle om vores kamel tur og 'bjerg-bestigning', inden jeg en anden gang fortaller om Aminal Aid.
Jeg har redet en del i sommer (i hvert fald sammenlignet med hvad jeg 'plejer'), sa jeg folte mig godt udrustet til en kamel ridetur. Men jeg som (snart) dyrlage burde jo vide, at der er vasentlige forskelle, det fandt jeg i sadhed ud af da jeg sad pa ryggen af kamelen. For det forste har de jo deres helt egen made at rejse sig pa, spandende unik stil. Derudover er de meget hoje, jeg synes virkelig der var langt ned. De virkede noget hojere, nar jeg sad pa ryggen af en, sammenlignet med da jeg havde staet pa jorden. Til sidst er der rytmen. De dyr har sikkert ogsa rytme, men det er i hvert flad ikke noget der minder om hestens. Puh det var lidt at en mundfuld i starten, isar fordi min medrytter gerne ville vare i front af flokken og derfor smalob kamlenen hele tiden, som ikke gjorde det nemmere at folge rytmen. Det var dog en stor fornojelse, at se byen lidt fra en anden vinkel og komme ud af den og se det omkringliggende landskab.Vi red ud i 'orkenen', som dog var ret gron, hvor vi holdt en pause og sa solnedengangen, inden vi red hejm igen. Det var virkelig sjovt at prove, og synes ogsa jeg fik vendt mig til den rytme der var :-)
Dagen efter var det sa 'bjerg-bestigning'. Det var de fire der rejste sammen og mig. Den ene var noget sloj og derfor blev det til mange pauser pa vej op af bjerget. Det kom sa for mit vedkommende til at resultere i et utal af billeder, da tiden skulle fordrives med et eller andet, og det la meget narliggende for mig. Det var en super flot tur, og godt med lidt motion for den lange koretur som ventede forude.

Great India

Et nyt eventyrkapitel er startet! Et langere eventyr venter forude og det tager sin start i Indien! Det er nok ved at vare passende med et livstegn fra mig efter at havde varet i Indien i ca. halvanden uge. Forst meget kort, jeg har har det godt! Det var en lettere mistanksom indisk man som lod mig komme ind i landet, efter at han meget noje havde set mit pas og visa igennem samt de papirer der skulle udfyldes i flyveren med informationer fra mit pas og visa. Derefter tjekkede han lige det hele igen, og lod mig mistanktsomt, men med et venligt ansigtsudtryk passere ind i landet. Det var en lettelse, tank sig, jeg fik lov til at komme ind i landet, det var sandeligt heldigt :-) Derefter ventede der et hektisk byliv samt en endnu mere hektisk trafik. Der er gang i den i Indien, specielt hvad angar stojniveauet. Bylivet kan virke ret stressende med alle de motercykler, tuctuc's, mennesker, dyr osv. som er pa gaden. Dog virker stemningen utrolig rolig, specielt de omstrejfende koer pa gaden, ser ud som om at de tager det helt roligt, du kan narmest se det i deres ojne, at de bestemt ikke har stress pa. Kvaget gar derfor helt stille og roligt midt pa gaden, sa ma trafikken jo flytte sig, hvis den gerne vil forbid, - lidt hellig har men vel lov til at vare. Min forste dag i Indien startede med at vare en bilkoretur pa ca. 8-9 timer, fra New Delhi til Pushkar. Velkommet til ‘Great India’ som der stod pa flere af lastbilernes bagsmakke, ellers stod der teksten ‘Blow horn’ som ogsa blev flittigt opfyldt at alle billisterne med deres bytten og batten. I Indien sidder de fleste sidespejle foran pa bilen\lastbilen, sa de ikke fylder til siden. Det er enten fordi sidespejlet er blevet kort af, eller for at det ikke skal ske. Derfor er det meget praktisk, at de bagvedkorerne biler dytter nar de overhaler, sa de andre biler ved, at de ikke skal skifte vejspor. Det kan nasten blive en helt musisk oplevelse, da de faktisk har nogle ret specielle og flotte byt, som narmere er en kort melodi. Koretojerne forstar virkelig at udnytte pladsen pa vejbanen, de korer tat ved siden af hinanden. Det virker ikke som om der er nogle regler om overhaling, dette kan bade foretages venstre og hojere om de andre bilen. Sa lange der er plads, sa gar du bare, hvad der nu passer dig bedst, og hvis der er et smuthul sa bare dyt og brug det. Det var faktisk lige for, at det var mig der var blevet chaffor, da jeg ville side ved siden af, pa forsadet, som der hjemme. Her nede har de nemlig flyttet rattet til den anden side. Sa var det jo heldigt, at jeg valgte, at side pa bagsadet. Koreturen foltes ikke sa lang, som timerne fortalte at den var. Der var gang i den, med den tatte trafik og alle overhalingerne, og med den meget nargaende trafik, tankte jeg da ogsa, gar det aldrig galt? Og jo det gor det, alt andet vil nasten ogsa vare underligt, vi korte forbi tre biluheld I vores vejbane pa koreturen. Uheldene virkede ikke sa voldsomme som de gor her hjemme, og bestod af en skadet eller valtet bil, hvor der gerne stod en stor gruppe mennesker som kikkede, pegede og diskuterede. Det var spandende, at se pa landskabet der korte forbi uden for bilvindueren. Der var en masse sma shops med sodavand, chips og farverigt pynt til bilen. Sa var der marker, nogle indhegtet med en mur omkring sig, sa er man da sikker pa, hvor ens egen og naboens mark gar til. Kvag og en masse forskellige farvelige mennesker i vejkanten. Jeg sa ogsa nogle kameler pa turen. Derudover er indien et utroligt farveligt land, og der er nok for at opveje de ellers meget stovede og beskidte omgivelser. Sa er landet i sandhed ogsa et land, hvor der altid er to sider at samme sag. Den anden side af det meget flotte og farverige land er, at det ogsa kan vare mogbeskidt. Gaderne ser pa afstand fine ud, men der ligger meget affald som dyrene kan ga rundt og rode i, grise og kvag. Jeg bor tat pa en flod, og der er sa flot at kikke ud over den, indtil du ser, hvor beskidt det er, og alt det affald der er i den. Indernes flotte farverige toj bliver ogsa vasket i denne flod, ligesom dem selv. Der er sikkert tusind sporgsmal, jeg ikke har besvaret, men jeg vil prove at fortalle lidt mere om, hvad jeg laver og hvor jeg er naste gang. Den forste uge har bare varet utrolig hektisk, og derfor har jeg ikke faet skrevet noget, men jeg satser starkt pa at forbedre dette. Derfor har jeg provet at skrive dette lidt som en generel introduktion til landet og kulturen. Mor, jeg har provet at lase korrektur og satte komma, det kunne nok havde varet bedre. Men sa er der jo plads til forbedring, til naste gang ;-)