Postkort fra Phillip Island tour

Vi tog turen til Phillip Island for at se 'The Penguin Parade'.

 

Det var en heldagstur, hvor vi endte med at se meget mere, end bare pingviner. Jeg tror, det overraskede os lidt efterfølgende, hvor lidt pingvinerne egentlig fyldte i turens program. Men det var fordi pingvinerne kun kommer op af havet efter solnedgang, og siden at det var en heldagstur, ja så bød turen på en masse andre oplevelser.

Vi startede med at besøge dyreparken Moonlit Sanctuary Wildlife Conservation Park, som lå i nærheden af byen Tooradin. Dette var et sted, hvor de har forskellige af de australske dyr, tror de tager tilskadekomne dyr ind og behandler dem, og derefter får de så lov til at bo i parken. Jeg blev positivt overrasket over parken, nok fordi jeg så flere forskellige dyr, som var i vågen tilstand, det har de ellers ikke været før når jeg har set dem i zoologisk have. Der er mange af de australske dyr, der er meget glade for at sove og ellers skjule sig om dagen.

Dette er en wombat.

 

Den tasmanske djævel gemmer sig i træstammen.

 

Den tasmanske djævel.

Så fik jeg også prøvet at håndfodre en kænguru! Selvom det langt fra er naturligt, så må jeg indrømme, at jeg faktisk synes, at det var lidt sjovt at prøve, især efter at have set så mange vilde.

Her fodre jeg en wallaby.

Næste stop var Churchill Island, hvor man først skulle kører over broen til Phillip Island, før man kunne tage en lille broforbindelse videre til denne lille ø.
 

Broen der førte over til Phillip Island, fra 'fastlandet'.

 

På Churchill Island havde de en Heritage Farm, navnet betyder, at det er en kulturarvs gård. Det var en gård fra ’gamle dage’, hvor de havde lidt forskellige dyr og, hvor de viste forskellige ’aktiviteter’. Hyrdehunden var i aktion for at samle fåreflokken, fårene blev klippet, koen blev malket og hesten, den blev vist bare klappet. Der var også et hus som var indrettet, så man kunne se, hvordan de havde levet.

 

Vi havde kaffepause der, og en af guiderne gav et lille nummer på sin didjeridu, som er et meget kendt aboriginal musikinstrument. Jeg mener, at det er fra et træ, og så er det et langt rør på over en meter. Han var ret god til det, fascinerende hvordan der kan komme musik ud af den.

På Phillip Island gik vi en tur på en af deres strande, Anzars beach. Besøgte Koala Conservation Center, som var et sted, hvor de havde vilde koalaer, siden der var en indgang og området var hegnet ind, føltes det dog ikke så vildt. Der var også en udstilling, hvor der var en masse forskellig informationer om koalaer og hvordan de lever. Nogle af koalaerne i ’parken’ var tidligere tilskadekomne, som de så havde hjulpet videre, og så levede der efterfølgende. Det var et meget fint område til at gå en tur, Astrid og jeg fik set lidt forskellige fugle, samt en vågen koala der kravlede i træet! Det er ikke tit man ser det, de er nemlig utrolig glade for at sove.

 

Næstsidste punkt på dagsordenen var stedet Nobbies and Seal Rocks. Det var et fantastisk flot område lige ud til havet.

 

Vi gik en tur rundt, og fik spottet en pingvin. Ellers nød vi bare den fascinerende udsigt. Jeg synes, at landskabet mindede mig om Skotland, til trods for, at jeg aldrig har været der. Så på et tidspunkt bliver jeg nok nød til at tage der over, for at se om min fornemmelse var rigtig.

 

 

Endelig kom vi til det, det egentlig handlede om: ’The Penguin Parade’.

Jeg skal da love for, at der også virkelig var gjort noget ud af det, pingvinerne havde ikke lavet noget, men det var der nogen andre der havde. Vi kom ind i en bygning hvor der var information om pingvinerne og området, souvenirshop, mad osv. Samt ikke at forglemme det allervigtigste, nedtælling på fjernsynsskærm! Det virkede altså lidt overgearet.
 

Vi gik på gangbroer ned mod havet, der var rimelig mange, og nogle steder kunne man se pingvinunger der ventede på at deres forældre skulle komme hjem. Da vi kom ned til havet, var der bygget et slags stadion med udsigt ud over havet, så var det bare at tage plads og vente på at ”forestillingen” skulle begynde. Det virkede også lidt overdrevet. Der var mange mennesker, så det var bare at side og vente, for at holde sin plads. Trods dette store ’set up’ så måtte man ikke tage billeder! Det var skuffende, for jeg forventede noget vildt. Der fik dog sneget sig nogle billeder ind på mit kamera.

 

 

Efter noget venten og en varm kakao (ikke tit jeg kan nyde det her nede, pga. varmen) blev klokken hen ad 21, og pingvinerne begyndte så småt at komme hjem fra fisketur i havet.

Det var svært at vide, hvad man kunne forvente, med dette store ”show” der var blevet sat op pga. de små pingviner. Men de levede nu op til presset, for de var ret sjove at iagttage.

Man kunne se pingvinerne dukke op ude i havet helt tæt på land, og ligge lidt i vandkanten for at vente på nogle flere følgesvende, da de så var en 3-5 stykker lod de sig skylde op på stranden. Der stod de så fint på række og kikkede ind på publikum, og så drejede de ellers om på hælen og tog den ud i havet igen. Igen tog de mod til sig og lod sig skylde op på standen, lavede en fin parade, trissede lidt op på stranden mod deres jordhuler, men så lige pludselig blev det for meget for den ene, og de andre fulgte efter, ud i havet igen. Denne lille ’parade’ kunne de godt gentage 2-3 gange inden de til sidst tog den hele vejen op over stranden, og op mod deres jordhuler.

Det var virkelig komisk at se dette ’løb’ frem og tilbage. Især fordi det ikke var til at se, hvorfor de lige pludselig skiftede mening og løb tilbage til havet. Nogle gange var de mere end halvvejs oppe på stranden, men løb alligevel tilbage til havet.

Vi fik også set nogle pingviner tæt på, da vi gik tilbage ad gangbroerne. Det var en sjov oplevelse at se dem.

 

Postkort fra 'De 12 Apostle' - Great Ocean Road

 

Denne udsigt var simpelthen så fantastisk, så den har fået sit eget 'postkort'.

Det var bare så fascinerende. Jeg tror, at det bl.a. var fordi at disse sandstøtter var kæmpe store.

 

 

 

 Lidt forskellige anderledes formationer

 

 

 

 

 Så var der også en bugt et sted på kyststrækningen, hvor der var en lille lækker strand.

 

 

 

 

Her var der samme fænomen som på Kangaroo Island, forstenede trærødder

 

 

 

Vi var nede og gå på stranden, og se de store sandstøtter lidt 'nedefra'.

 

 

 

Det var virkelig et besøg værd. Fascinerende natur!

 

 

Postkort fra Great Ocean Road

Billede fra Great Ocean Road, som de kalder denne bestemte kyststrækning.

Indledningsvis vil jeg lige fortælle, at vi tog natbussen fra Adelaide til Melbourne.Vi havde bestemt at vi senere ville se Melbourne hver især, og derfor brugte vi tiden sammen, til at tage på ture.

Noget af det Melbourne er mest kendt for er 'Great Ocean Road' som er den flotte kyststrækning som strækker sig fra omkring Melbourne og vest på. Denne kyst tur er et 'must' når man er på de kanter, så det stod højt på Astrid og min liste for, hvad vi skulle se når vi var i Melbourne.

Vi tog en guidet bustur, for at sikre, at vi fik set alle de vigtigste steder, disse kunne vi måske let overse, hvis begav os af sted på egen hånd. Derud over sparede vi så også pengene for, hvad det ville koste at leje en bil.

Vi fik set en masse strande den dag, første stop var Torquay.

Billeder fra Bell Beach.
 

Vi kørte bl.a. også gennem skov, og et område, hvor byen for nogle år siden var brændt helt ned, pga. buchfires, undtagen et hus i byen.

Gæt selv hvor det hus ikke brændte ned som de andre…

Vi kørte igennem turistbyen Lorne som er den by, hvor de kendte og berømte holder til og tager på ferie, så det var et fint sted. Jeg så ikke nogen, som jeg synes var kendte, men jeg ved selvfølgelig heller ikke, hvem der er kendt her nede. Det var en rigtig travl turist by med mange cafeer og iskiosker, og så var der mange på stranden.

I området som hed Kennett River var det meningen at vi skulle havde håndfodret papegøjer, men der var ingen papegøjer i nærheden der var sultne, de var alle fløjet et andet sted hen. Ret ærgerligt synes jeg, men til gengæld var der to koalaer, og den ene var meget tæt på! Så de tog opmærksomheden i stedet.  

Det ser måske ikke sådan ud på billedet, men min håns var meget tæt på den sovende koala.


Apollo Bay var en by som vi kørte igennem og bare så landskabet omkring, igen en populær strand-by. Dog var der også landbrug i dette område, men det er nok ikke det, der trækker turister til området.

På Cape Otway var der lidt mere at se. Der var en skov med koalaer, der stoppede vi da lige igen, sammen med de andre turister, for at få nogle flere koala billeder, dem kan man ikke få for mange af (eller...).

Vi fik barbecue frokost (det betyder grillede pølser) og derefter var der tid til at besøge fyrtårnet, som man også kunne komme op i. De har rigtig mange fyrtårne her i Australien, men de har selvfølgelig også rigtig meget kyststrækning.

Langt om længe kom vi til selve hovedattraktionen, 'De 12 Apostle'. Det var et fantastisk syn. Jeg havde ikke troet, at jeg ville blive så betaget af dem, men det gjorde virkelig indtryk. Derfor blev der også taget en masse billeder, som lige kommer for sig selv, så I kan få et glimt af den fantastiske udsigt.

Til sidst var det Gibsons Step som var navnet på det sted, hvor man kunne kom ned og gå på stranden og se to af sandstøtterne lidt tættere på.

I alt var det en rigtig flot tur, med en lang og flot kyststrækning.