torsdag den 24. april 2014

Påske update

 
Jeg har læst et klogt lille ordsprog, som jeg har oversat og omformuleret lidt: ”Livet er det, der sker omkring dig, mens du har travlt med at planlægge el. tænke på andre ting”.

Jeg så det i påskeugen da jeg var i Sydney, og det fik mig til at tænke lidt over tingene. Jeg synes, det er et ordsprog der er meget rammende for mit liv, og specielt lige den uge. Jeg har derfor bestemt mig for, at jeg vil prøve at lægge min perfektionisme og kontrol lidt fra mig, og være lidt mere i nuet. Jeg vil frygtelig gerne skrive blogindlæg, da jeg elsker at skrive, men samtidig vil jeg ikke gå så meget op i det, at det holder mig fra at se disse spændende, fremmede ting omkring mig. Min glæde over at alt skal være i orden, vil jeg nu prøve at lægge lidt fra mig, og derfor vil jeg skrive blogindlæg om det jeg oplever nu. Så må resten af blogindlæggene, jeg ikke har fået skrevet om mine tidligere oplevelser, komme hen ad vejen.

Ugen omkring påske…
Jeg håber, at I alle har haft en rigtig god og dejlig påske. Mange af jer har sikkert været sammen med familien, og nydt dette selvskab. 
Igen har der været meget anderledes at fejre denne højtid, for mig, da jeg ikke har været hjemme til at fejre den, og det har ikke været det samme, da det har været uden min familie.  
Jeg kom til Sydney dagen efter palmesøndag, efter at havde været på Tasmanien. I ugens løb har der været flere omvæltninger i luften, Sydney var egentlig bare et springbræt, vil min videre tur. Jeg har været i Sydney ’mange’ gange efterhånden, og der er ikke så mange flere turiststeder at se, som jeg ikke allerede har set. Min hensigt var også, at jeg ville bruge tiden på at skrive blogindlæg, samt måske at læse lidt faglitteratur. Men uden den hjemmelige tryghed har det ikke været det samme, og energien og arbejdsindsatsen til det forskellige jeg gerne ville, har været meget mindre end jeg havde håbet. Det var som om at stemingen til at skrive ikke rigtig var der, som jeg havde håbet, og derfor var det ikke det værd, når der er så meget andet at opleve her på den anden side af jorden. Derudover skulle jeg også træffe en beslutning for, hvad jeg ville med resten af min rejse. For at have muligheden for at få et visa mere af samme slags senere, skal man udføre 3 måneders praktisk arbejde/farm arbejde under det første visa. Jeg mangler omkring en måneds arbejde for at have gjort det, og det var nu tid til at bestemme, hvorvidt jeg ville prioritere denne chance, for at komme tilbage senere, over at jeg havde længere tid til at rejse. En svær beslutning, da jeg rigtig gerne ville bruge tiden på at rejse.   
Dagene op til påske var præget af hjemve. Jeg havde hovedet fuld af disse tanker om rejsen, hvad jeg ville se, job, ansøgninger osv. og alle disse tanker og beslutninger der skulle tages, fik mig bare til at savne min familie og venner endnu mere i denne tid.
Men pludselig var det som om, at det hele vente på en tallerken, fra at være noget rod med hjemve, til at jeg fik rejsegejsten tilbage og jeg fik et (forhåbentlig) godt jobtilbud.
Jeg var så heldig, at jeg kunne bo hos en tysk veninde, med det australske kaldenavn Anka. Jeg mødte hende i Melbourne, men hun bor nu i Sydney indtil sommer. Men det var dog alligevel lidt tricky, da hun boede til leje hos et institut, og derfor følte jeg mig alligevel ikke helt så velkommen, da jeg ikke ønskede at dem fra instituttet så mig i huset. Men i weekenden havde hun fri, og det var bare rigtig dejligt at bruge tid sammen med en ven. Jeg fik også set nogle andre venner, og det hjalp også på humøret.  


Jobbet var et hestejob, og jeg blev meget glad, da det faktisk har været min drøm hele tiden, at arbejde med heste og få redet en masse. Dog sidder sidste jobs oplevelser stadig i mig, og jeg vil se det før jeg tror det, så jeg venter med at glæde mig alt for meget indtil jeg ser, hvad det er.
 
Min påske
Skærtorsdag er ikke en helligdag i Australien. Langfredag blev brugt i Wollongong, som er 1,5 time syd for Sydney. Anka havde nogle venner der nede så vi tog der ned torsdag aften til en koncert og blev fredagen med. Om fredagen tog vi til stranden, vi gik tur langs vandet, og så, hvad de havde af fyrtårne samt små havne. Vejret var rigtig skønt, og det var dejligt at være ude og bruge tiden i godt selvskab.
 
Påskesøndag var jeg til gudstjeneste i den danske kirke, i Sydney. Det var meget underligt i starten, at der blev snakket dansk, men derefter dejlig hjemligt. Det var som om der var en speciel dansk stemning, det var rigtig dejligt at mærke. Derudover var det også godt at være i kirke i påsken. Jeg havde mødt en dansk pige i Melbourne, da jeg hørte hun snakkede dansk med en anden, og hun var sandelig også i kirke, det var noget af et sammentraf.
 
 
Anden påske dag var jeg ude at gå en tur fra Bondi beach til Coogdee beach, sammen med Anka og nogle af hendes venner fra arbejdet. Anka er hende helt til venstre i billedet.

 
 

 
Livet kan hurtigt tage en helt anden drejning end man havde troet, det har jeg oplevet flere gange under denne rejse. Igen her i påsken, hvor det gik fra hjemve til rejseglæde.

”Når man beslutter noget, kaster man sig i virkeligheden ud i en stærk strøm, som fører én til et sted, man aldrig havde drømt om, da beslutningen blev truffet” citat fra Alkymisten af Paulo Coelho.
Jeg synes, at dette citat passer meget godt ind til livets sving.
Jeg vil lige dele en sidste ting: nuet, livsglæde og rejseglæde. Jeg har en usynlig liste med ting jeg gerne vil gøre her på min rejse. En af mine ting på listen var at løbe rundt om operahuset. Det har været en fantastisk oplevelse at få muligheden for at se operahuset, men jeg tænkte, at det ville være specielt at løbe rundt om operahuset. Dette kræver noget mere, end at være ’normal’ turist, og jeg kan godt lide at løbe, da det giver mig mere energi. Så da det hele vendte til noget mere positivt fik jeg motivationen til at få afkrydset et punkt på min liste. Det var en rigtig dejlig løbetur, og det var fantastisk og specielt at have muligheden for at løbe rundt om operahuset.  



 

Ingen kommentarer: