søndag den 13. april 2014

Tamworth præsentation

 
 

 
Parret jeg har boet hos hedder Amanda og Rafe, og de er begge omkring de 34.
Amanda arbejder inden for business verdenen, hvor det firma hun arbejder for sælger printere, meget mere end det, ved jeg ikke. I hendes fritid er kun konkurrence rytter inden for noget der hedder eventing, og det er en konkurrence som består af tre discipliner. De tre discipliner er dressur, ridebanespringning og terrænspringning, og varer over et par dage.
 
Jeg er ikke helt 100 % inde i niveauerne her nede, men kan sige, at hun er en rigtig dygtig rytter, og rider på et meget højt niveau. Jeg ved ikke, hvad de ’lavere’ niveauer hedder, men de ’højere’ konkurrence niveauer kan være fra et 1-stjerne konkurrence til 4 stjerner, og derefter komme OL-niveauet. Amanda rider 2-stjerne niveau når hun tager til konkurrencer. På billederne rider Amanda på hendes hest Willy.
 

Rafe arbejder i en mine. Denne ligger et stykke væk, måske omkring 150 km, der er i hvert fald en del transport for at komme der til. Han arbejder 4-5 dage og har så efterfølgende 4-5 fridage, og sådan kører mønsteret, skiftende med en ’uges’ dagsvagter eller natevagter. Ved dagvagterne tager han afsted omkring kl 4 om morgenen og kommer hjem ved en 8-tiden om aftenen. Ved nattevagterne tager han afsted ved en 4-5 tiden om eftermiddagen, og kommer hjem næste morgen ved en 8-tiden, og så går hans dag gerne med at sove.
 
Rafe rider det jeg vil kalde western ridning, eller cowboy ridning. Der er rigtig mange genre inden for denne ridestil, og han rider det de kalder ’cutting’. Kort fortalt er cutting en ridning, hvor der ’arbejdes’ med køer og hesten skal være trænet til at skille et ønsket stykke kvæg ud fra flokken og holde kvæget adskilt fra gruppen. Rafe er i gang med at bygge en arene, hvor han så kan træne med heste og køer, denne tager dog bare meget lang tid, da den skal omgives med træhegn hel vejen rundt.
 

Så er der alle de dejlige dyr!
Jeg vil præsentere mine to favoritter, og så vil de andre blive præsenteret hen af vejen.
Ben, og så kaldet Ben-dog.

I har nok gættet at dette er hunden, en dejlige labrador, som virkelig formåede at stjæle mit hjerte. Han blev ligesom min best-buddy, da han fulgte mig i tykt og tyndt, og jeg kunne hente opmuntring hos ham når arbejdsdagene blev lange. Han elskede at lege med pinde, så det gjorde vi ret meget, selvom jeg havde fået af vide at det var der ikke tid til når jeg skulle arbejde. Men han var ikke til at stå for, så det gav mig lige en lille pause at kaste en pind til ham og se, hvor glad han løb efter den. Han nød også at komme med mig på løbetur, og jeg nød at han var med, så jeg ved ikke helt for hvis skyld vi løb. Som sagt fulgte han mig over alt, og det var rigtig dejligt altid at have en med sig.
 
 
Cutie! Min yndlings hest.

 

Hun hed vitterligt Cutie, så det var ikke bare noget jeg kaldte hende fordi hun var min yndlingshest. Hun havde fået navnet som føl, fordi hun simpelthen var det sødeste lille føl.
Jeg ’fik’ hende som min ridehest, da hun var en god, rolig hest. Dog hørte jeg ikke noget godt om hende. Hun var denne her virkelig dovne hest, som var rigtig god til sit arbejde, men som bare ikke gad at udføre det. De fortalte også at efter en lang pause var hun fin, men blev hun redet for tit, satte dovenskaben ind. Så jeg var noget spændt på at skulle ride denne hest. Der kommer selvfølgelig et helt blogindlæg med mig som cowboy, men jeg kan sige at Cutie og jeg blev meget gode venner! Hun var ikke doven når jeg red på hende, hun virkede glad og nysgerrig, hun kom når jeg kaldte, så jeg kunne selvfølgelig ikke andet end at holde af hende! 

Ingen kommentarer: