tirsdag den 15. april 2014

Welcome to the Outback!


Jeg skal love for, at jeg er kommet ud i ’the real Australia’, den ægte side af Australien. Australien er et så mega stort land, og selvom de fleste billeder fra Australien måske viser lækre strande med palmer, flotte storbyer, kænguruer, koalaer og operahuse, så dette kun fordi det er det der tiltrækker turister. Men langt, langt den største del af Australien er bare ørken og outback, jeg ved ikke helt, hvad ordet outback kan oversættes til på dansk. Jeg vil forklare det, som meget store arealer med tørt gulbrunt græs, så langt øjet rækker er der bare tørre, bare marker.  
 
 
 
På disse store arealer går der får eller kvæg som leder efter noget der ligner græs mellem alle de tørre stængler. Eller hvad værre er, dyrene går på marker som er det bare jord, her går de og søger og nipper til de få planter der er.
 
 

Så når de snakker om at landmændene oplever voldsomme og alvorlige tørkeperioder, så forstår jeg nu, hvad det vil sige. Det kan være svært helt at forstår, hvor slemt tørke kan være, hvis man ikke lige kan se det, eller har oplevet det, men jeg har nu fået øjnene op for, hvad det vil sige. En rigtig tørke er når græsset ikke har været grønt det sidste halve år. I Nowra ønskede Sam at der ville komme regn, så græsset kunne gro hurtigere og bedre, her i Tamworth, håber de på regn, så græsset bare vil begynde at gro, hvis de er heldige, og der kommer nok regn.
 
 
Her på gården havde de ikke haft et rigtig godt regnvejr siden november og jeg var der i februar og marts, det er rigtig lang tid uden regn, især når de siger, at den periode plejer at være deres ’regn-periode’, det er slet ikke til at forstå.
Så åer, vandløb og damme var helt tørret ud, og så lidt uhyggelige ud.
 

En anden ting der også kan vidne om, at jeg var ude i den tørre outback, var deres regnmåler. Ikke fordi den var så meget anderledes og så alligevel. Målenheden var anderledes, her svarede en cm i regnmåleren til 1 mm regn! Der hjemme plejer det er være, at en cm svare til 10 mm regn. Forholdet var lavede så det passede sammen med vandmængde og tal, men det var bare mere at når jeg stod og kikkede på regnmåleren lignede det, at der var kommet så meget regn, men det var nærmest det rene ingenting. Det vidner virkelig også om, hvor lidt regn der så kommer på de egne, siden vandmængden bliver målt så detaljeret.


Ingen kommentarer: