torsdag den 10. april 2014

Australia day

 
Den 26. januar 2014.
 
Dette er hele Australiens nationaldag, selvom den bliver fejret lidt forskudt pga. tidsforskellen, dagen bliver altid fejret den 26. januar.  
Jeg var sammen med en ven den dag, og senere nogle flere af hans venner, og vi tog til den kendte badestrand; Bondi Beach. Der kører udsendelser fra denne strand i Australien, men jeg har også set, at der har været vist udsendelser i Danmark fra denne kendte badestrand, som især om sommeren er meget travl. Derfor skulle der da også lige tages et billede af mig sammen med de ’kendte’ livredede. Dog vil jeg lige tilføje, at de livredere jeg har set klip af i tv, så noget mere veltrænet ud end dem jeg fik fat i, så blev måske lidt skuffet…
 
Dog var stranden, den dag, slet ikke så tavl som man kunne havde forstillet sig når det var sommer og nationaldag, det skyldes det kølige vejr, samt at det var overskyet og småregn.
 
 
Men jeg fik set noget som er typisk for Australiens nationaldag. Det er deres konkurrence med bademadresser, denne konkurrence kører over hele landet. Folk kan købe disse bademadresser, og så går konkurrencen ud på at få så mange som muligt til at ligge på deres madras ude i vandet på samme tid, den konkurrence var så løbet af stablen, inden vi kom der ud. Men de havde nogle andre konkurrencer, det var samme princip, der var bare nogle forskellige ting de skulle udføre med deres bademadres på samme tid.
 
 
 
Så der var mange orange mademadresser over der hele på stranden. Så var der barbecue (mulighed for at grille, eller købe grillet mad), det er meget typisk australsk. Vi fik dog noget andet, også meget typisk australsk, til frokost, nemlig ’Fish and Chips’.
Senere tog vi ind til byen, hvor der foregik en masse forskellige rundt omkring. Australierne bliver meget nationale denne dag, og virker til at gå ret meget op i denne nationaldag. Vi fandt bl.a. en informationsbod, men jeg ved ikke, hvor meget information de egentlig gav, deres hovedformål var at dele flag ud, som kunne sætte på huden som vandtatoveringer. En noget anderledes informationsbod sammenlignet med, hvad vi vil have i Danmark. Så jeg fik også nogle flag hist og her.
 
Mig og nogle af dem jeg fejrede dagen med.
Selv politiet var med på at fejre den nationale dag med maner, og jeg synes, at det var nogle meget flotte heste de havde.
 
Om aftenen tog vi til et sted der hedder Darling Habour, og der foregik rigtig meget forskelligt, der var musik, taler osv. Der var også fejring af ’Australian of the Yeah 2014’, årets australier, som for år 2014 blev fodboldspilleren Adam Goodes, som er aboriginal.
 
Dagen sluttede af med et kæmpe og ubeskriveligt fyrværkeri show. Jeg havde set denne åkande blomst nogle dage tidligere, og undret mig over, hvad det var, og hvornår den skulle bruges.
 
 
Blomsten var med i showet om aftenen, hvor den åbnede sig og lavede et form for springvand, hvor der så bliv vist billeder på springvandet, virkelig, virkelig flot.
 
 
Derudover var der en overvældende mængde af fantastisk fyrværkeri, og det var alt imens, at der også var musik til showet. Hele forestillingen varede omkring 20 til 25 min, så der var noget for pengene. Fyrværkeriet var ligeså flot som det havde været nytårsaften, og hele showet med musik og det hele, gjorde at det mindst var en lige så flot oplevelse som nytårsaften havde været, hvis ikke lidt flottere. 
 
 
 
 
Det siges at australierne er et dovent folkefærd, og jeg tror der er noget om snakken.
Australien har et meget specielt fridagssystem, som jeg ikke har hørt om andre steder i verden.
Den australske nationaldag er en offentlig fridag, men falder denne en weekend bliver den efterfølgende mandag til en offentlig fridag i stedet for, så australierne ikke bliver snydt for deres fridag. Det vil sige, falder ’Australia day’ en af hverdagene, mandag til fredag, så er dagen automatisk en offentlig fridag. Falder ’Australia day’ i weekenden, lørdag el. søndag, bliver mandagen en offentlig fridag. Det synes jeg altså er et ret sjovt system… J
 


Ingen kommentarer: