Tamworth intro

Det er lidt underligt for mig at skulle præsentere og skrive om mit ophold i Tamworth, da jeg i skrivende stund har sagt op og forladt stedet. Min umiddelbare plan var at være på stedet i Tamworth i 2-3 måneder afhængigt af, hvor godt jeg synes om det.

Jeg bestemte efter ca. halvanden måned, at jeg nu havde været på stedet længe nok.

Det er svært at skulle uddybe dette nærmere, når jeg samtidig gerne vil være professionel om det, hvis man kan bruge det ord. Der var nogle uoverensstemmelser med timeantallet, som jeg ikke helt kunne føle mig til rette med, derudover havde jeg håbet, at arbejdet ville indeholde en større mængde med dyr, end det gjorde. Efter at hesten, Clarry, blev bedre og kom ud i sin egen indhegning, blev arbejdet hovedsageligt af anden karakter, frem for daglig arbejde der omhandlede dyrene, og det kom derfor til at handle mest om arenaen.

Jeg ved, at det må være meget bagvendt, at jeg starter med slutningen, men jeg havde bare brug for, at fortælle den del af historien også. Så håber jeg, at det hele kommer til at give mere mening efterhånden som jeg forklarer om de forskellige ting og beskriver, hvad jeg har lavet.

Livet giver jo ar på krop og sjæl, og det kan måske lyde lidt voldsomt at sige, at jeg har fået begge dele her, men ikke desto mindre er det rigtigt nok. Fysisk har jeg faktisk fået et ar på min ryg, det er et mærke der er kommet af en meget kraftig solskoldning. Det skete en af mine første dage, hvor jeg skulle male springene på springbanen. Jeg havde ikke været opmærksom på, at den trøje jeg havde lånt stumpede på ryggen, og da jeg gerne ville gøre mit arbejde færdigt, og derfor arbejdede igennem i frokostheden, så resulterede det i denne solskoldning, som var så slem, at det er blevet til et ar.

På sjælen, må jeg indrømme, at der har været nogle hårde nedture, ved at være på dette sted. Det var et flinkt par, men også et par som kunne skifte til at være det modsatte. I disse situationer, synes jeg ikke, at jeg har mødt bare lidt forståelse, og evne til at de ville lytte til, hvad jeg havde at sige og mente. Dette har ført til nogle ubehagelige diskussioner, da jeg ofte kan være for flink i situationer som disse. Der ud over, er det heller ikke let når man rejser alene, og så tage en diskussion med dem begge, som bor i huset, der er man bare helt naturligt på udebane. Det kan jo være forskelligt, hvad der påvirker en her i livet, og selvom at det måske ikke lyder vildt voldsomt, så har det bare betydet noget for mig, og har påvirket mig og mit humør.

 

Der er nogle ting, jeg gerne vil havde været for uden, men bort set fra det, handler det om at komme videre, og se på det positive af det jeg har oplevet. Som sagt har det været et flinkt par, når vi har haft det godt sammen, og heldigvis har der været flest af de stunder. Dog har der så også været de situationer, hvor vi ikke har klinget sammen, men modsat gået hinanden på klingen.

Jeg er glad for, at jeg tog beslutningen om at holde. Dette har givet mulighed for nye eventyr.

Så nu vil jeg se tilbage på alle de gode minder fra Tamworth, og fortælle om dem i de næste blogindlæg.