Dinah Lerdahl Holm: Postkort fra The Grampians

Vi havde fra en tidligere guide fået anbefalet Grampians nationalpark som et ’must’ da det skulle være helt fantastisk, og det var det også.

Første stop var The Brambuk Aboriginal Cultural Centre, hvor der var information om, hvordan ‘the aboriginal people’ lever/levede. Der blev via udstillingen, som bestod af plancher, som blandt andet fortalte om hvordan aboriginal mennesker lavede/laver påsatte, kontrollerede bushfires, da de ved, at det er nødvendigt for denne type skov, at den bliver brændt ned en gang imellem. Dette var meget fascinerende syntes jeg, især fordi der er så mange bushfires nu, som oftest er ude af kontrol eller er tæt på, og det kan gå så frygteligt galt. Der var også aboriginal kunst.

Så gjorde vi frokost stop i den lille by Halls Gap, som vist er den eneste rigtig by i det område. Jeg hørte omkring en uge senere, at der havde været bushfires i området og denne by var blevet evakueret. Underligt at tænke på, at det var så kort tid efter vi havde været der, så kom det lige pludselig tæt på, det med alle de brande de har. Jeg ved dog ikke, hvor meget der brændte i det område.

Så kom vi endelig til den fascinerende natur!

Første sted var Mackenzie Falls. Dette vandfald var virkelig flot og der var en masse vand i, trods den tørre årstid. Sammenlignet med andre vandfald jeg har set, var selve faldet ikke så stort, men til gengælde var det rigtig flot at se et bredt vandfald med en masse vand i.

Vi besøgte stedet som er kendt under to forskellige navne The Balconies eller Jaws of Death. ’Balkonerne’ lyder som et noget mere fredfyldt sted end ’Dødens gab’ eller ’Dødens kæber’, men steder som disse skal man nu passe på, da naturen kan være barsk og ikke kun fredfyldt. Der var mange skrænter og der var rigtig langt ned, så kunne godt forstille mig, hvorfor den også har fået det sidste, men noget mere barske navn.