lørdag den 22. februar 2014

Postkort fra Great Ocean Road


Billede fra Great Ocean Road, som de kalder denne bestemte kyststrækning.



Indledningsvis vil jeg lige fortælle, at vi tog natbussen fra Adelaide til Melbourne.Vi havde bestemt at vi senere ville se Melbourne hver især, og derfor brugte vi tiden sammen, til at tage på ture.

Noget af det Melbourne er mest kendt for er 'Great Ocean Road' som er den flotte kyststrækning som strækker sig fra omkring Melbourne og vest på. Denne kyst tur er et 'must' når man er på de kanter, så det stod højt på Astrid og min liste for, hvad vi skulle se når vi var i Melbourne.

Vi tog en guidet bustur, for at sikre, at vi fik set alle de vigtigste steder, disse kunne vi måske let overse, hvis begav os af sted på egen hånd. Derud over sparede vi så også pengene for, hvad det ville koste at leje en bil.


Vi fik set en masse strande den dag, første stop var Torquay.





Billeder fra Bell Beach.
 




Vi kørte bl.a. også gennem skov, og et område, hvor byen for nogle år siden var brændt helt ned, pga. buchfires, undtagen et hus i byen.


Gæt selv hvor det hus ikke brændte ned som de andre…


Vi kørte igennem turistbyen Lorne som er den by, hvor de kendte og berømte holder til og tager på ferie, så det var et fint sted. Jeg så ikke nogen, som jeg synes var kendte, men jeg ved selvfølgelig heller ikke, hvem der er kendt her nede. Det var en rigtig travl turist by med mange cafeer og iskiosker, og så var der mange på stranden.



I området som hed Kennett River var det meningen at vi skulle havde håndfodret papegøjer, men der var ingen papegøjer i nærheden der var sultne, de var alle fløjet et andet sted hen. Ret ærgerligt synes jeg, men til gengæld var der to koalaer, og den ene var meget tæt på! Så de tog opmærksomheden i stedet.  

Det ser måske ikke sådan ud på billedet, men min håns var meget tæt på den sovende koala.


Apollo Bay var en by som vi kørte igennem og bare så landskabet omkring, igen en populær strand-by. Dog var der også landbrug i dette område, men det er nok ikke det, der trækker turister til området.


Cape Otway var der lidt mere at se. Der var en skov med koalaer, der stoppede vi da lige igen, sammen med de andre turister, for at få nogle flere koala billeder, dem kan man ikke få for mange af (eller...).


Vi fik barbecue frokost (det betyder grillede pølser) og derefter var der tid til at besøge fyrtårnet, som man også kunne komme op i. De har rigtig mange fyrtårne her i Australien, men de har selvfølgelig også rigtig meget kyststrækning.



Langt om længe kom vi til selve hovedattraktionen, 'De 12 Apostle'. Det var et fantastisk syn. Jeg havde ikke troet, at jeg ville blive så betaget af dem, men det gjorde virkelig indtryk. Derfor blev der også taget en masse billeder, som lige kommer for sig selv, så I kan få et glimt af den fantastiske udsigt.



Til sidst var det Gibsons Step som var navnet på det sted, hvor man kunne kom ned og gå på stranden og se to af sandstøtterne lidt tættere på.




I alt var det en rigtig flot tur, med en lang og flot kyststrækning. 

 
 

Ingen kommentarer: