Dette er udsigten når man står, med ryggen til havet, og kikker op mod fyrtårnet, der står på bakken.
'I gamle dage' var det ikke et særlig godt job at være fyrmester, selvom det måske kunne virke prestigefyldt. Vores guide fortalte os om de dårlige sider af dette job. Da familien boede så tæt på fyrtårnet, blev de forgiftet med det kviksølv der var i fyrtårnet. Det gjorde dem både skøre og syge. Med en tilstand af halv sindssyge pga. kviksølv, var det heller ikke nogen fordel, at det var en lille folk huse der lå sammen ved fyrtårnet, for det gav bare nabostridigheder. Der ud over var der rigtig langt til den nærmeste by, så det har været et noget ensomt liv, hvis det ikke har fungeret med naboerne.
I den modsatte retning, 180° rundt, var der denne flotte udsigt ud over havet.
Det aboriginale sagn fortæller om, hvordan disse to øer er blevet til, og har fået deres navn deraf.
Sagnet fortæller om en mand, der nærmest var som en vind, han rejste rundt og skabte hele verden. Han rejste rundt med sine to koner der fulgte ham overalt i verden, hvor han rejste rundt og formede verden med sø, hav og land. Disse to koner blev til sidst noget træt af denne lange rejse, hele verden rundt. Så de gjorde oprør, og ville ikke rejse med ham mere. Det gjorde ham så dybt skuffet og vred, at han endte med at slå dem begge ihjel for deres manglende opbakning til ham. De to lig af kvinderne blev så til de to øer man kan se ud fra Cape Du Couedic. Øerne er derfor opkaldt efter dem, jeg kan dog ikke lige huske navnene.
Men historien ender ikke helt her. Manden fik nemlig en frygtelig dårlig samvittighed over, at han i vrede havde handlet så hårdt mod hans to koner, og fortrød det bittert. Da han rejste over Kangeroo Island (som har et andet aboriginal navn) forfulgt kvindernes ånder, som søgte efter ham med deres skrig, råb og gråd, og det pinte ham. Denne dårlige samvittighed samt genfærdenes søgen efter ham, pinte ham til sidst så meget at han begik selvmord på øen. Sagnet går, at hvis de på en eller anden måde dør før deres tid er inde, eller hvis de gør noget virkelig forkert, så vil de komme til denne ø, hvor de skal tage samme rejse over øen som han gjorde. Her vil de også blive forfulgt af disse skrig og råb, og det vil pine dem til døde.
Der er stor respekt om denne ø pga. dette sagn, men også fordi der samtidig i aboriginal historie ikke bliver talt om de døde. Når de er døde er de glemt, og deres navn vil aldrig blive nævnt igen. Derfor betyder Kangeroo Islands aboriginal navn (som jeg ikke kan huske), "Intet navn". Simpelthen fordi de aldrig ville tale om denne ø, pga. historien om den, og da den handler om død, og det bliver der ikke talt om.
Det var sådan jeg huskede historien, som vores guide fortalte os. Det kan godt være den er blevet ændret lidt, det tør jeg ikke sige, men det har i hvert fald ikke været med vilje. Men det gode er, at I ikke har mulighed for at tjekke op på, om jeg har hørt ordentligt efter ;-)
Dette er et billede jeg så et sted, og jeg synes, at det passer så godt til sagnet om de to øer, og hvordan de blev til.
Men det var faktisk noget helt andet, og meget mere fascinerende vi kom for at se.
Dette sted er nemlig kendt for noget helt specielt som hedder:
Admiral’s Arch
Dette var simpelthen så fantastisk flot og tog helt vejret fra mig, lige et kort øjeblik.
Det er gamle trærødder som så er blevet forstenet og nu hænger ned og danner disse formationer.
Der ud over var stenene og klippevæggene i dette område bare kunstneriske og anderledes.
Det var bare virkelig et flot sted.
Der var også dyreliv i området.
Den New Zealandske søløve holdte til her. Det kan måske virke lidt misvisende at den sådan bor i Australien, men det kommer sig af at den type af søløve først blev set/opdaget på New Zealand, hvor den så blev opkaldt. Derefter opdagede de så at den altså også levede i Australien, men der havde den bare fået sit navn, så det blev ikke lavet om.
Vores guide fortalte at søløverne godt kunne finde på at svømme til New Zealand, på en slags ferie, men de ville dog komme tilbage igen. Sæler og søløver virker til at være meget bundet til det sted de bliver født. Det sted hunnen bliver født, det er også det sted hun vil leve og føde sine unger, lige meget hvor meget hun så svømmer omkring. Hannerne virker ikke så stedbundne, de er mere de steder, hvor de ved der er mange hunner.
Vi var lige så heldige at finde en mor med sin unge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar