Livet...

Livet har jo desvaerre sine nedture, men heldigvis ligeledes sine opture.
Det er svaert at vaere saa langt vaek, naar der er sket et doedsfald i familien. Det er netop nu jeg har brug for min familie - og min familie for mig.
Det saetter en masse tanker igang, naar man lige har mistet en man havde kaer.
Livet er der - vi kan paavirke det i den retning vi gerne vil, men vi kan aldrig vide os sikre paa, hvad der egentlig vil ske.
Derfor er en af de vigtigste ting vel, at vi lever i nuet? Nyder de smaa glaeder livet kan give os, i vores hverdag.
Derfor proever jeg at fortsaette mine eventyre her nede, jeg haaber samtidig at mine eventyrer og oplevelser kan give en form for glaede, for dem der laeser om dem. Jeg er i hvert fald meget taknemlig over, at jeg har mulighed for at opleve livet her nede og nyde alle de ting de har her i Sydney som vi ikke har i Danmark. Jeg proever at nyde stemningen, vejret og det at vaere under den samme himmel, men et helt andet sted.

En af de ting der goer mig glad her nede er Operahuset, jeg ved ikke helt hvorfor den bygning er SAA speciel. Maaske er det fordi den er et bevis paa, at jeg rent faktisk er i Australien, i Sydney, saa langt vaek fra mit eget land, at jeg skal til at staa paa egne ben, finde ud af i hvilken retning jeg vil paavirke mit liv.
Jeg har vaeret paa en guided tur inde i Operahuset, det er en fantastisk bygning. Der er en fantastisk udsigt, og salene er storslaaede. Begejstringen blev ikke mindre for Operahuset, da jeg opdagede, at arkitekten er fra Danmark(maaske burde jeg vide det allerede, ved det ik), det gjorde lige, at der kom en ekstra forbindelse til Operahuset. Jeg har ogsaa studeret det udefra og har taget rigtig mange billeder. Tror jeg har taget alle de vinkler der er mulige, lidt maerkeligt for nogle gange hader jeg virkelig at tage billeder, men denne foelelse fik ikke lov til at bestemme denne gang.
Ellers kan jeg godt lide at udforske min stedsans, heldigvis er den vist ret god. Somme tider er Sydney ret nem at finde ud af, da gaderne oftes er paralelle. Ellers er kortet over byen ogsaa flittigt benyttet, men somme tider er jeg virkelig lost! Som om at kortet ikke passer til virkeligheden. Men det har da heldigvis lykkes mig at finde hjem hver dag. Naar man bare gaar der ud af i den retning man tror der er rigtig, foeler jeg virkelig, at jeg lever i nuet. Jeg nyder, at jeg har tid til at goere hvad jeg vil. Det er ekstra fedt naar man saa faktisk finder det man leder efter, det er virkelig en dejlig foelelse.
Men jeg var lige ved at give mig selv en alvorlig laerestreg paa en loebetur. Det var lidt sendt(lys-maessigt, det bliver saa tideligt maerkt her), og naar jeg loeber tager jeg lidt tilfaeldigt hoejre og venstre, saa jeg skal huske hvilken vej jeg kom fra. Naa, men jeg ville saa proeve at loebe "rundt" paa den maade, at jeg haabede at komme tilbage til den samme vej igen. Det begyndte at maerkne(hvis du kan sige det), og vejen tilbage til den gade jeg havde loebet paa, var bare saa lang. Jeg begyndte at panikke lidt, for jeg havde ikke rigtig nogen ide om hvor langt der var hjem! Jeg gik i den retning jeg troede der var rigtig, og proevede at finde ud af, hvad jeg ville goere, skulle jeg spoerge om vej eller ikke? Hvorfor var det jeg ikke havde taget min mobil med, meget, meget dumt! Men heldigvis kom jeg op til den gade jeg havde loebet paa lige foer, og jeg kunne loebe ruten "baglaens", og paa den maade finde hjem. Skraekken blev lavet om til energi, saa jeg kunne komme hurtigt hjem :) Puh ha! - Men jeg ved dog ikke om jeg har laert lektien, kunne sikkert godt finde paa at tage nogle flere chancer fremover.
Familien har jo ikke nogen mor i huset i oejeblikket, da hun er paa familiebesoeg, men det gaar faktisk meget godt. Faren proever det bedste han kan at holde sammen paa familien, og det klarer han rigtig godt. Maden kommer nok lidt senere paa bordet end den ellers vil havde gjort, men det er stadig god mad(det skal saa lige siges, at moren har forsynet fryseren ret godt - det tror jeg i hvert fald). Stedet havde nok vaeret lidt renere, hvis hun var hjemme, men det er ikke slemt, jeg tror, som det er nu, er det jeg vil kalde normalt rent.
Til sidst kan jeg jo lige fortaelle om det dejlige vejr.
Dog har det vaeret lidt koldt i denne uge :( Jeg tror alle de hoeje bygninger skal have noget af skylden, for de skygger saa meget. Indenfor er det ogsaa lidt koldere, end udenfor, saa jeg proever at komme ud i pauserne og nyde solen. Men lige meget hvad, bliver det rigtig dejlig varmt i weekenden, 26 grader! Saa tror stranden kalder...