torsdag den 16. januar 2014

Nytåret 'Down under'

 


Julen er en betydningsfuld højtid, som af de fleste tilbringes sammen men med familien. Derfor havde jeg, min familie, mine venner, samt dem der var omkring i Australien fokuseret mest på, hvordan det var at tilbringe julen så langt væk hjemme fra. På den anden side af jordkloden, hvor vejret er helt det omvendte. Så nytårsaftensdag slog det mig pludselig, hvad med nytåret?!? Det havde jeg helt glemt at tænke på. Hvordan ville det være at tilbringe så langt væk og uden mine venner?

Og jeg vil sige, at måden man holder nytår på i Australien er meget anderledes end der hjemme. Det var faktisk til underligt, savnede vennerne samt den danske nytårsaften, selvom jeg virkelig nød at holde en varm nytårsaften.
 
Jeg havde valgt at holde nytår i Sydney, da det må være et af de flotteste steder at se fyrværkeri. Så det ville jeg prøve, når jeg nu havde chancen og var i nærheden. Jeg har en ven i Sydney, og jeg havde fået lov til at holde nytårsaften med ham og hans venner. Jeg var ret heldig, at jeg kunne holde det med dem, især fordi de også stod for forberedelserne, så jeg kunne prøve at sove længe om morgen den 31. december, efter mange dage med morgenarbejde.

Nytårsaftensdag starter for mange i Sydney rigtig, rigtig tidligt! Her i denne by er det nemlig rigtig vigtigt at man får en god sideplads, i en af byens mange parker, til aftenens fyrværkerishow. Så på de populære steder/parker er folk på ’pladserne’ omkring 5-6 om morgenen!!! Det synes jeg er helt vildt. Nytårsteamet som stod for vores nytårsaften, var oppe omkring 8 – halv 9 for at få en god plads. De havde udtænkt en ret smart taktik, som går ud på, at de sætter et telt op og ligger nogle tæpper, så det ser ud som om der er nogen der, og så tager de hjem igen og kommer igen sidst på eftermiddagen. Med denne taktik har de nemlig ’fri’ hele dagen modsat de andre som ligger og er på deres ’spot’ eller plads hele dagen. Jeg synes, at det må være en meget lang dag, bare side der og vente. Selvom man er i godt selvskab, kræver det jo både vand, mad og underholdning til hele dagen. Især hvis det er sol og 30 grader vil jeg mene, at det bliver en ekstra lang dag, fordi det bare bliver så stegende hedt, og den australske sol brænder ekstra kraftigt, så det er ikke til at være ude så længe, da man vil blive alvorligt solbrændt og ikke bare bliver (hvis man er heldig) brun som der hjemme.
Vi ankom så ved en 5-6 tiden om aftenen, efter at havde købt ind til sandwich i supermarkedet. På det tidspunkt var der bare propfyldt med mennesker over alt. Hver en lille træstup man kunne side på, og hvor der var udsigt sad der nogen. Vores telt stod heldigvis stadig rigtig fint, så det var godt med et spæret sæde midt i menneske mylderet.

 
 
Som nævnt bestod nytårsmiddagen af hjemmelavet sandwich, vi havde købt noget toastbrød, pålæg, ost, salat og dressing. Det var virkelig underligt for mig, at der ikke blev gået mere op i maden. Aftenen gik med at spise, gå lidt rundt og se på, og tage billeder af, udsigten og alle menneskerne, samt snakke og spise snacks. Der var et fyrværkerishow kl 9 el. 21, for at tilgodese børnefamilierne og så var der det store brag af et fest fyrværkeri til midnat. Fyrværkeriet kommer jeg tilbage til.

 
 
 
 
 
 
 
 
Jeg har spekuleret lidt på hvordan det er, at omgivelserne former traditionerne. I dette varme land bliver maden let og simpel, da den bliver nydt ude i det fri og hele dagen og aften bliver brugt udenfor, for at se det flotte fyrværkeri. Men der er temperaturen jo også til, at man kan være ude og se fyrværkeri i timevis, hvis det skulle være, for kulden tvinger ikke en inden døre.
Der hjemme synes jeg, at nytårsaften handler om god mad, rigtig god mad. Maden bliver nydt med gode venner inden døre, hvor der er rigtig god tid til at spise. Derefter bliver der hygget inde i varmen. Omkring midnat våger man sig ud for at se noget fyrværkeri, og det bliver så længe man kan holde det ud, inden kulden tvinger en hjem igen.
Så forskelligt, men det har været spændende at prøve noget nyt, selvom jeg savnede, delen med den gode mad.

Fyrværkeriet!
Dette er også meget forskelligt, hvordan det foregår. I Sydney er fyrværkeriet virkelig vigtigt, og det er dét der bliver gået op i. Her kan folk ikke gå ud og købe deres eget grej, nej her er det ”byen” der står for det, så fyrværkeriet er seriøst et show! Ret vildt når man er vant til at se efter, hvad det er naboen fyrer af, og så handler det om at have en nabo der køber kvalitetsfyrværkeri, så det er værd at se på.

Men i Sydney bliver der brugt penge på fyrværkeri fra ’by-kassen el. ’kommune-kassen’, hvad de nu kalder det. Ret vildt at der laves budget til fyrværkeri, men så skal jeg også love for at det er et flot og sammenhængende show der bliver leveret, ikke som der hjemme, hvor folk til højre og venstre fyrer af på samme tid, og man ikke ved hvilken retning det er bedst at kikke hen. Det er ligesom en måde Sydney tiltrækker turister på, og det virker, der var i hvert fald ufattelig mange mennesker. Det gør så også, at det bliver et fantastisk show med fyrværkeri, hvor der er tænkt meget over tingene, og derfor bliver noget specielt. Dog savnede jeg lidt tanken om, at man kan fyrer sin egen raket af. Det var noget, jeg virkelig synes var sjovt som barn, og stadig synes, og derfor kunne jeg godt unde dem den oplevelse.



Nytårsdag gik med afslapningJ Sove længe og ellers ikke lave det store, tiden blev prioriteret til at gennemgå og vurdere billederne fra forrige aftens fangst.

Apropos traditioner, så er jeg vokset op med, at der nytårsdag er nytårskoncerten fra Wien i fjernsynet samt skihop fra Norge. Det tænker jeg på hvert år, uden det i fjernsynet, er det bare ikke rigtig nytår for mig, det skal bare være der som en slags baggrundsbilleder og baggrundsstøj. I år var det slet ikke nogen mulighed for, at jeg kunne se det, da det bliver vist efter europæisk tid og ikke australsk. Jeg blev nemlig lige omkring nytår, virkelig opmærksom på, hvor mange timers tidsforskel der er mellem Danmark og Australien. De ti timer føltes pludselig længere, når jeg kunne regne ud at folk i DK ikke en gang var begyndt at spise endnu eller høre dronningens nytårstale. Men efter noget tid blev det da også nytår hos jerJ

Ingen kommentarer: