TOLFA star for Tree of Life for Animals, og det var dette projekt, det var meningen, at jeg skulle vare pa. Projektet tager skadede gadehunde, koer, asler ind, og behandler dem. Det kan vare lokale der ringer angaende et dyr de har set. De tager ogsa ud og henter hunde som de sterilisere eller kasterere og satter dem ud igen. Men meget mere ved jeg heller ikke, da jeg kun naede at vare der nogle fa timer.
For at starte historien fra begyndelsen af, sa ligger projektet i narheden af byen Pushkar. Hele lordagen, for et par uger siden, brugte jeg i en taxa fra Delhi og til Pushkar. Sondag havde jeg fri, til lige at falde til og se byen. Sondag aften var der en update fra TOLFA, som andrede de planlagte ting. Der er en dame der har varet en del af TOLFA i rigtig, rigtig mange ar, men har flere gange i denne periode gjort ting der modarbejdede TOLFA. Jeg ved ikke sa meget om problematikken, men det viser sig, at hun flere gang har lojet om ting, og modarbejdet projektet bag om deres ryg. Den weekend jeg ankom var hun gaet pa landsdakkende TV og kommet med flere forskellige pastande om projektet. Pastandende var blandt andet, at der kom studerende fra vesten/europa og eksperimenterede med dyr. Samt at de volontorer der arbejder pa projektet er her pa falske visa, hvad hvilket desvarre er rigtigt. Jeg har et turist visa, men udforer du volontorarbejde burde du have et slags arbejdsvisa, som er meget dyrere og nasten umuligt at fa fat i, eller det tager i hvert fald en del ihardighed, tid og noget held. Sa det er her problematikken ligger, at vi volontorer faktisk kunne komme i klemme i denne situation. Hvad forvarrede situationen var, at hun ogsa politianmeldte stedet, sa det var faktisk ikke sikkert at vare pa stedet langere. Sondag aften fik vi af vide, at de havde lavet noget alternativt til os, da det var bedst vi ikke blev i byen.Vi tog ud pa projektet mandag, sa de volontorer der havde varet der noget tid lige kunne sige farvel til stedet, tage billeder osv. Men der kom dog en ret brat afslutning pa dagen, da der lidt for frokost dukkede et filmhold op. Sa var det lige pludselig overhovedet ikke sjovt at vare der ude langere. Det var svart at finde ud af, hvor alvorlig situationen var, og hvor bekymrede vi skulle vare. Vi skulle gemme os, og vi fik fat i taxaen som havde kort os der ud, sa vi hurtigt kunne komme vak og tilbage til byen.
Det var underligt, at have folelsen af, at vi var pa flugt, hvor meget kunne vi foretage os, og skulle vi direkte skjule os eller bare slappe af og se det sidste af byen?
Mandag eftermiddag havde vi alle volontore planlagt en falles kamal tur, som vi ogsa holdt fast i at tage pa. Mandag aften synes vi, at vi sa tra politibiler kore rundt i omradet, som ellers ikke er noget man ser. Det ogede lige pulsen en smule, men det hele folob roligt.
Tirsdag naede vi lige en turist ting mere inden afrejse. Vi stod forholds tidligt op, for at bestige et af deres 'bjerge', jeg ved ikke en gang om jeg kan tillade mig at kalde det et bjerg, for ved ikke hvad hojde definitionen er pa sadan et er. Danmark er nok heller ikke det bedste sted at tage udgangs punkt i, da vi som et af de eneste lande har et himmel-bjerg. Men lige meget hvad, sa var der en masse trapper, det var varmt, men vi kom da op til toppen, hvor der ligger et tempel, og hvor man kan nyde den flotte udsigt over hele byen, samt mradet.
Tirsdag over frokost var der sa afgang. Der var fire volontorer fra england som var studiekammarater pa dyrelagestudiet derhjemme, de blev sendt til Jaipur, hvor de skulle vare pa en klinik. Jeg skulle sa til Udaipur. Den sidste volontor som ogsa er engelsk, og uddannet dyrlage valgte at tage med mig. Hun havde kun fire dage tilbage, men havde ikke lyst til at blive i byen, sa hun holdt mig med selvskab i nogle dage :-)
Det er sa forklaringen pa, hvorfor jeg er, hvor jeg er nu, pa et projekt der hedder Animal Aid.
Jeg vil kort fortalle om vores kamel tur og 'bjerg-bestigning', inden jeg en anden gang fortaller om Aminal Aid.
Jeg har redet en del i sommer (i hvert fald sammenlignet med hvad jeg 'plejer'), sa jeg folte mig godt udrustet til en kamel ridetur. Men jeg som (snart) dyrlage burde jo vide, at der er vasentlige forskelle, det fandt jeg i sadhed ud af da jeg sad pa ryggen af kamelen. For det forste har de jo deres helt egen made at rejse sig pa, spandende unik stil. Derudover er de meget hoje, jeg synes virkelig der var langt ned. De virkede noget hojere, nar jeg sad pa ryggen af en, sammenlignet med da jeg havde staet pa jorden. Til sidst er der rytmen. De dyr har sikkert ogsa rytme, men det er i hvert flad ikke noget der minder om hestens. Puh det var lidt at en mundfuld i starten, isar fordi min medrytter gerne ville vare i front af flokken og derfor smalob kamlenen hele tiden, som ikke gjorde det nemmere at folge rytmen. Det var dog en stor fornojelse, at se byen lidt fra en anden vinkel og komme ud af den og se det omkringliggende landskab.Vi red ud i 'orkenen', som dog var ret gron, hvor vi holdt en pause og sa solnedengangen, inden vi red hejm igen. Det var virkelig sjovt at prove, og synes ogsa jeg fik vendt mig til den rytme der var :-)
Dagen efter var det sa 'bjerg-bestigning'. Det var de fire der rejste sammen og mig. Den ene var noget sloj og derfor blev det til mange pauser pa vej op af bjerget. Det kom sa for mit vedkommende til at resultere i et utal af billeder, da tiden skulle fordrives med et eller andet, og det la meget narliggende for mig. Det var en super flot tur, og godt med lidt motion for den lange koretur som ventede forude.
For at starte historien fra begyndelsen af, sa ligger projektet i narheden af byen Pushkar. Hele lordagen, for et par uger siden, brugte jeg i en taxa fra Delhi og til Pushkar. Sondag havde jeg fri, til lige at falde til og se byen. Sondag aften var der en update fra TOLFA, som andrede de planlagte ting. Der er en dame der har varet en del af TOLFA i rigtig, rigtig mange ar, men har flere gange i denne periode gjort ting der modarbejdede TOLFA. Jeg ved ikke sa meget om problematikken, men det viser sig, at hun flere gang har lojet om ting, og modarbejdet projektet bag om deres ryg. Den weekend jeg ankom var hun gaet pa landsdakkende TV og kommet med flere forskellige pastande om projektet. Pastandende var blandt andet, at der kom studerende fra vesten/europa og eksperimenterede med dyr. Samt at de volontorer der arbejder pa projektet er her pa falske visa, hvad hvilket desvarre er rigtigt. Jeg har et turist visa, men udforer du volontorarbejde burde du have et slags arbejdsvisa, som er meget dyrere og nasten umuligt at fa fat i, eller det tager i hvert fald en del ihardighed, tid og noget held. Sa det er her problematikken ligger, at vi volontorer faktisk kunne komme i klemme i denne situation. Hvad forvarrede situationen var, at hun ogsa politianmeldte stedet, sa det var faktisk ikke sikkert at vare pa stedet langere. Sondag aften fik vi af vide, at de havde lavet noget alternativt til os, da det var bedst vi ikke blev i byen.Vi tog ud pa projektet mandag, sa de volontorer der havde varet der noget tid lige kunne sige farvel til stedet, tage billeder osv. Men der kom dog en ret brat afslutning pa dagen, da der lidt for frokost dukkede et filmhold op. Sa var det lige pludselig overhovedet ikke sjovt at vare der ude langere. Det var svart at finde ud af, hvor alvorlig situationen var, og hvor bekymrede vi skulle vare. Vi skulle gemme os, og vi fik fat i taxaen som havde kort os der ud, sa vi hurtigt kunne komme vak og tilbage til byen.
Det var underligt, at have folelsen af, at vi var pa flugt, hvor meget kunne vi foretage os, og skulle vi direkte skjule os eller bare slappe af og se det sidste af byen?
Mandag eftermiddag havde vi alle volontore planlagt en falles kamal tur, som vi ogsa holdt fast i at tage pa. Mandag aften synes vi, at vi sa tra politibiler kore rundt i omradet, som ellers ikke er noget man ser. Det ogede lige pulsen en smule, men det hele folob roligt.
Tirsdag naede vi lige en turist ting mere inden afrejse. Vi stod forholds tidligt op, for at bestige et af deres 'bjerge', jeg ved ikke en gang om jeg kan tillade mig at kalde det et bjerg, for ved ikke hvad hojde definitionen er pa sadan et er. Danmark er nok heller ikke det bedste sted at tage udgangs punkt i, da vi som et af de eneste lande har et himmel-bjerg. Men lige meget hvad, sa var der en masse trapper, det var varmt, men vi kom da op til toppen, hvor der ligger et tempel, og hvor man kan nyde den flotte udsigt over hele byen, samt mradet.
Tirsdag over frokost var der sa afgang. Der var fire volontorer fra england som var studiekammarater pa dyrelagestudiet derhjemme, de blev sendt til Jaipur, hvor de skulle vare pa en klinik. Jeg skulle sa til Udaipur. Den sidste volontor som ogsa er engelsk, og uddannet dyrlage valgte at tage med mig. Hun havde kun fire dage tilbage, men havde ikke lyst til at blive i byen, sa hun holdt mig med selvskab i nogle dage :-)
Det er sa forklaringen pa, hvorfor jeg er, hvor jeg er nu, pa et projekt der hedder Animal Aid.
Jeg vil kort fortalle om vores kamel tur og 'bjerg-bestigning', inden jeg en anden gang fortaller om Aminal Aid.
Jeg har redet en del i sommer (i hvert fald sammenlignet med hvad jeg 'plejer'), sa jeg folte mig godt udrustet til en kamel ridetur. Men jeg som (snart) dyrlage burde jo vide, at der er vasentlige forskelle, det fandt jeg i sadhed ud af da jeg sad pa ryggen af kamelen. For det forste har de jo deres helt egen made at rejse sig pa, spandende unik stil. Derudover er de meget hoje, jeg synes virkelig der var langt ned. De virkede noget hojere, nar jeg sad pa ryggen af en, sammenlignet med da jeg havde staet pa jorden. Til sidst er der rytmen. De dyr har sikkert ogsa rytme, men det er i hvert flad ikke noget der minder om hestens. Puh det var lidt at en mundfuld i starten, isar fordi min medrytter gerne ville vare i front af flokken og derfor smalob kamlenen hele tiden, som ikke gjorde det nemmere at folge rytmen. Det var dog en stor fornojelse, at se byen lidt fra en anden vinkel og komme ud af den og se det omkringliggende landskab.Vi red ud i 'orkenen', som dog var ret gron, hvor vi holdt en pause og sa solnedengangen, inden vi red hejm igen. Det var virkelig sjovt at prove, og synes ogsa jeg fik vendt mig til den rytme der var :-)
Dagen efter var det sa 'bjerg-bestigning'. Det var de fire der rejste sammen og mig. Den ene var noget sloj og derfor blev det til mange pauser pa vej op af bjerget. Det kom sa for mit vedkommende til at resultere i et utal af billeder, da tiden skulle fordrives med et eller andet, og det la meget narliggende for mig. Det var en super flot tur, og godt med lidt motion for den lange koretur som ventede forude.
1 kommentar:
Hej Dinah. Spændende at høre om dine oplevelser. I begyndelsen var det måske lidt for spændende. Godt du husker at sætte komma. Mor
Send en kommentar