mandag den 25. november 2013

Indisk luksus!



Et kapitel er afsluttet og skrevet færdigt. Første etape af den planlagt tur i Indien er færdig. Et nyt kapitel kan påbegyndes. Anden etape af eventyret i Indien skal nu til at skrives. Første del var med arbejde, anden halvdel bliver ferie og rundrejse, og endda med godt selskab hjemmefra, da min kusine Sara er kommet til Indien og tager del i eventyret. Efter to måneders hårdt arbejde med at rende rundt og fange dyr i både støv og mudder så følte jeg at der virkelig var brug for noget afslapning og luksus. Derudover ville Sara også være træt efter en meget lang rejse så regnede med at vi begge vil værdsætte et rigtig godt hotel. Så jeg gik all in og bestilte et vildt lækkert hotelværelse til os. Jeg mængde mig, bare for at prøve det en gang i mit liv, med de rige.



 Jeg opgraderede hotellet fra at have et med andre på min egen alder til mere at møde aldersgruppen der havde tid til at rejse efter at være fratrådt fra arbejdsmarkedet. Derudover var forskellen for pengepungen også tydelig, det nye værelse kostede mere pr. nat end hvad jeg havde givet samlet i husleje for de sidste 3 uger. Jeg ved ikke helt om denne sammenligning siger mest om det billige eller dyre hotel. I hvert fald er det sikkert at vil man give sig selv en oplevelse af den slags, så er Indien landet, hvor det kan lade sig gøre, uden at man mister alle sine penge.
Hotellet var så flot og skønt! Og så var det også rent, samt lækker dyne og seng som der hjemme. Noget af det helt enestående var også hotellets pool. Jeg fik taget nogle morgensvømmeture, og det var skønt. Der var en fantastisk udsigt fra poolen, med udsigt ud over byen og søen, da det er Udaipurs eneste hotel med pool på tagterrassen.



Ingen kommentarer: