Dinah Lerdahl Holm: Postkort fra Adelaide

Så er der kommet postkort fra Adelaide.

Adelaide kom lidt dårligt fra start, på Astrid og mit eventyr, som var vores første store stop. Det er regionen Syd Australiens ’hovedstad’, så vi havde forventet os en stor by med masse af liv, og hvor der skete noget i gadebilledet. Der ventede os mere en by som mindede om en søvnig provinsby, derudover var vejret overskyet, og især Astrid havde set frem til få noget sol! Vi lærte dog en vigtig lektie, som er, at man ikke skal dømme for hurtigt (straks prøve at finde på noget andet i stedet for), samtidig er det vigtigt, at se, hvad netop dette sted/by har af spændende oplevelser. Det ville egentlig også havde været rigtig kedeligt, hvis byen havde været lige som vi havde forstillet os, for så havde vi jo ikke oplevet noget nyt og anderledes. Derudover var det godt, at den ikke var som ’de andre’ byer, for så havde udfordringen med at opleve en ny by også manglet.
Adelaide var en by som gjorde meget for at få folk til at cykle. Så vi fandt et sted, hvor vi kunne ”leje” cykler gratis. Det var virkelig dejligt at have eget transportmiddel, så vi kunne komme rundt, og samtidig kunne tage det i eget tempo. Jeg nød især igen at cykle, og følte mig helt på dansk sommer cykelferie.

Så vi tog os en cykeltur i byen med mål at cykle til stranden. Der var dog et godt stykke vej til stranden, måske fordi vi ikke lige tog den lige vej heller. Vi cyklede langs åen/floden der snørklede sig gennem små parker og villakvarterer, så det var en rigtig flot vej vi kørte. Det blev ikke lige til en dukkert, selvom vi var ved stranden. Men til gengæld fik vi en rigtig australsk klassiker til frokost, ’Fish and chips’, som kom i en lidt anderledes anretning.

Det tørre landskab skilte sig ud i forhold til Danmark, her er der kun grønt lige omkring åen.

Vores frokost serveret i en skotøjsæske?

Vi var kommet af sted på vores tur uden solcreme, og Astrid blev frygtelig solbrændt og rød. Så dette gav os lige endnu en lærestreg om, hvor vigtigt det er, at huske solcremen, også selvom det virker overskyet. Samt at Astrid roligt kunne slappe af, hun skulle nok få sol og kulør, på hendes 3 ugers ferie.

Adelaide fik faktisk også gjort vores anden skuffelse til skamme, da vi faktisk endte med virkelig at kunne lide byen, og vi blev der næsten en hel uge, og så var der endda flere steder vi slet ikke nåde at få set.
Men det var nu rigtig at byen var lidt provinsby-agtig, det var en stille by sammenlignet med skyskraber byer som Sydney og Melbourne. Men derfor kan der jo sagtens være masse at opleve i området.

Vores backpacker hostel 'My place'.

Vi brugte to dage af vores ophold i byen til at tage en bustur med overnatning til Kangaroo Island, som er en ø, der ligger ca. et par timers kørsel fra Adelaide. Mere om den kommer en anden gang.

Der var et rigtig lækkert grøntsags marked, med en masse forskelligt som vi kendte og ikke kendte. Samme sted var der også mange fristende boder med lækker chokolade, kager og is.

Noget spændende noget, som vi dog ikke prøvede. Vi undrede os bare over, hvad det kunne være???

Så var der en rigtig flot botanisk have, som var flot, spændende og anderledes at kikke rundt i.

Vi var på et slags kunstmuseum, for aborigine kunst. Det levede ikke lige helt op til forventningerne, der var ikke så meget at se. Så var det også en lidt anderledes oplevelse, da udstillingen netop var færdig, og derfor blev alle billederne givet væk. Temaet var ’Road kill’ af kænguruer, lidt sørgelig udstilling i længden, at se på alle de kænguruer der var blevet kørt over. Mange billeder var så også allerede taget, så det gjorde at udstillingen virkede meget tom. Jeg fik et billede med, hvor jeg bevarede den del af billedet, hvor kænguruen stadig hopper, så passede billedet også nemmere ned i kufferten.

Så fik Astrid og jeg os en stor oplevelse som der ikke lige står om i guidebøgerne.

Vi kom til at snakke med hende der sad i receptionen, om heste, da hun havde en trøje på der reklamerede for et hesteevent i byen, som desværre først er til november. Men så ville vi lige høre om hun kendte nogle i området med heste, jeg tænkte på om jeg evt. kunne finde noget arbejde. Vi fik nogle kontakter, jeg fik ringet og vi fik lov til at komme ud og besøge Di Schaeffer som har Sunburste Equestrian. Selv har hun redet store stævner i Australien og datteren Wendy har vundet OL i Atlanta i 1996. Det var en stor oplevelse, at være så tæt på en så stor sportsstjerne, selvom Wendy dog er flyttet til England. Det var også stort at opleve, hvor nede på jorden Di var. Hun viste med glæde alle hendes heste frem og fortalte. Da jeg havde nævnt at jeg var dyrlægestuderende viste hun mig nogle klienter de havde, det var rigtig spændende og lærerigt lige at blive udfordret, med at skulle se på nogle af hendes heste. Så var vi også så heldige, at få en tur på nogle en hestene.

Vi havde taget bussen til Hahndorf, hvor Di så hentede os og kørte os hjem til sig. Da vi var ankommet til byen om morgenen, havde det bare lignet en rigtig lille, søvnig by, hvor der ikke skete noget, eller hvor der var noget der var værd at se. Men da vi kom tilbage om eftermiddagen, var byen forvandlet til en rigtig lille turist by. Det var helt underligt at se denne forandring, og overvejede, om det mon nu også var det samme sted vi var blevet læsset af, men det var det. Der var bare kommet gang i byen, butikkerne var åbne og så hjalp det også at solen skinnede. Vi tog derfor lige nogle timer, hvor vi kikkede rundt, inden vi tog bussen hjem igen. Sjovt at være midt i et populært turistmål uden af vide det, men det viste sig, at vi var det rette sted, på det rette tidspunkt. Det vidste sig at være en tysk inspireret by, som navnet egentlig i sig selv også gav antydning af. Vi nød en is og den hyggelige europæiske stemning, samt at solen tittede frem og gav en sommerstemning, efter en kold dag.