De daglige opgaver i Forbes

Forbes, den 22. april til 12. maj 2014

 

 

Arbejdet forløb sådan, at jeg havde mine faste arbejdsopgaver som skulle udføres, og så havde jeg frihed under ansvar. Det var min egen opgave at planlægge mit arbejde, og sørge for at alt var som det skulle være. Jeg kunne derfor selv planlægge min dag og bestemme, hvornår det passede mig at holde pauser. Jeg fortrækker denne form for arbejdsstil, især når jeg alligevel skal udføre det hele selv. Jeg fik udarbejdet nogle rutiner, så jeg kunne klare arbejdet så hurtigt som muligt, og dermed holde lidt mere fri om eftermiddagen.

 

Dagene forløb meget ens, og startede med at hestene skulle have hø. De 8 heste var fordelt på 3 forskellige indhegninger, og jeg havde en ATV’er med en lille fin trailer, så jeg kunne køre rundt og fodre dem. Her på gården var det dog bestemt ikke tilladt at race rundt på ATV’eren, som det var hos familien Graham i Nowra. Samtidig med at jeg gav dem hø, skulle det også vurderes, hvorvidt de skulle have dækkenerne af eller beholde dem på, denne situation viser at hesteejere ikke altid er lige lette at tilfredsstille. Da 5 af hestene var blevet klippet, skulle det derfor hver morgen vurderes om de skulle beholde de to dækkener på, eller om de kunne nøjes med et dækken i løbet af dagen, og om jeg evt. skulle vente med at tage dækkenerne af i løbet af dagen. Det er altså ikke nemt at vurdere for andre, hvordan deres heste synes, at dagens temperatur er, når været skifter lidt fra dag til dag. Nemmere bliver det ikke når det er deres efterår, men for mig føles det mere som nogle sommerdage, selvom nogle dage var lidt køligere. Familien rider polo cros konkurrencer i vinterhalvåret, og hestene bliver klippet til denne sæson. Det er fordi hestene sveder så meget efter polo-kampen, og skal derfor vaskes for at køle dem ned, men har de lang pels vil det tage lang tid for dem at tørre pga. det kolde vejr, og de vil derfor blive kolde og have større risiko for at blive syge. Derfor bliver de klippet, da de dermed tørre hurtigere, og kan blive holdt varme ved hjælp af dækkener.

 

Efter morgen fodringen var det tid til at få redet hestene, mere om det i et andet afsnit.

 

Indhegningerne skulle også holdes pæne, og da de havde lidt små jordfolde, var det derfor vigtigt at rense indhegningerne for møg. Dette job kunne jeg dog heldigvis bare gøre hver anden dag, så jeg havde en dag, hvor jeg red en masse heste, og den anden dag red jeg så lidt færre og rensede indhegningerne. Heldigvis skulle indhegningerne ikke renses totalt, det var mere, så det var pænt og rent omkring foderet og omkring lågen. Der havde jeg også ATV’eren og en anden lille trailer til hjælp. Jeg håbede, at der ville komme en anden backpacker til at hjælpe med denne opgave, og med hestene, især fordi der i den første uge havde været en masse ekstra arbejde med at rense indhegningerne for gammelt hø. Jeg gik og drømte om, at der ville komme en anden backpacker der kunne komme mig til undsætning, også fordi de sagde, at de plejede at have to. Men det tog sin tid, den første der skulle komme, dukkede aldrig op som planlagt, og så var der lidt problemer med at få en anden, det endte med at jeg fik selvskab i min sidste uge, men han blev sat til at hjælpe James, så det var ikke så meget hjælp jeg fik med hestene.

 

Dagen sluttede af med fodring, og med at ordne dækkenerne til natten. Ved denne fodring skulle de ud over hø også have foder, som jeg blandede til dem. Heldigvis var børnene ret gode til at hjælpe med dette, og de skiftes til at komme ud og hjælpe til.  

 

Logi i Forbes

Forbes, den 22. april til 12. maj 2014

 

 

Dette sted har haft en anden type af logi, sammenlignet med de to andre steder, jeg har arbejdet. De andre steder har jeg boet hos familien/parret, og delt hus med dem. I Forbes havde jeg mit ”eget” hus, som jeg dog skulle dele, når der kom en anden backpacker, men det blev kun til ca. en uge med selvskab.

 

 

’Mit’ lille hus havde en entre, badeværelse, toilet, køkken som lidt hang sammen med stuen, og så to værelser, hver med dobbeltseng. Det lyder rigtig fint, men det var gammelt, og man kunne bare se, at det hele var anden sortering, samtidig med, at det var slidt og også beskidt.

 

Måske er jeg bare vant til en høj standard, når jeg ikke lige synes, at det her hus er så særligt gæstfrit. Men ’mit’ hus kom altså også til at se ældre ud sammenlignet med deres.

De havde den flotteste grønne, velholdte have med forskellige blomsterbede, figurer, har kun set den fra vejen, men den så meget flot ud. De havde også en særlig indkørsel som førte, gennem noget af haven, til garagen, til deres meget store og flotte bil (kæmpe firhjulstrækker). 

 

Deres hus virker stort og virkelig lækkert, de har stort område udenfor som er overdækket med forskellige spiseborde, og så har de en lækker swimmingpool!!!

 

Især poolen gør, at jeg dømmer dem som rige, men det bygger også på helhedsindtrykket af huset og haven. Haven er så velholdt, at den bliver vandet for at holde sig pæn, også noget der viser prioritering af, at det er vigtigt at tingene ser godt ud. 

  

I det hele taget er gården meget pæn og rydelig. Her billede af hundehusene.

 

Oppe ved indkørslen har de også et kæmpe skilt med gårdens navn, samt, at de har forskellige ting til ’udstilling’, så deres indkørsel virkelig ser ud af noget, og jeg synes, at fortæller, at her bor der en familie som har styr på tingene, og som ejer en prægtig gård.

Alle disse indtryk fra mit hus og deres hus, står bare i kontrast til hinanden, og især når jeg har set deres flotte hus, kommer mit hus til at se mere faldefærdigt ud.

Det er ikke fordi, jeg ikke vil være taknemlig, og bare ser mig sur på deres hus, men jeg synes faktisk, at det har været lidt underligt at opleve denne store kontrast der er mellem mit hus og deres. Jeg ved ikke, om jeg bare forventer for meget, og ikke er taknemlig nok over bare at have tag over hovedet. Men jeg synes godt det kan være lidt svært, at få strengt at vide, at jeg virkelig skal spare på vandet og ikke tage længere bade end 5 min, fordi deres vand er så kostbart og de ikke har meget af det. Men alligevel er der vand nok til vande haven, og at hestene kan blive vasket hver dag (og der fik jeg ikke at vide, at det skulle være et kort bad de skulle have, der skulle jeg bare gøre det ordentligt). 

Jeg tror, også at denne følelse, af at blive rangeret så lavt, kommer da jeg føler, at jeg lever i anden sortering og de i første sortering. Følelsen bliver også forstærket af, at logi’en er min betaling for det arbejde jeg udfører. Hvis de stillede dette hus til rådighed, og jeg fik løn for at arbejde, ville jeg synes det var okay, at det ikke var det nyeste og fineste hus, og kunne forstå forskellen. Men når min løn er kost og logi, så føles det underligt, at det jeg får er lige hvad de har kunnet skrabe sammen, og ikke har tænkt sig at yde lidt ekstra for at give mig et godt/pænt sted at bo.

Jeg synes godt, at de i det mindste kunne værdsætte mit arbejde så meget, at de købte de samme slags madvare til mig, som de selv bruger, i stedet for, at jeg får de billige mærker til morgenmad og frokost (som er de to måltider jeg spiser for mig selv, i mit hus). Derudover synes jeg også, at de i det mindste kunne gøre hytten hovedrent en gang om året, så alle væggene ikke er dækket af et lag brunt støv.

Dog har hun hjulpet med at forklare mig om vaskemaskinen, så jeg kunne bruge den, og vasket mit sengetøj en enkelt gang mens jeg var der, men det virkede mere som om, at det var det niveau hun ville strække sig til mht. rengøring og hjælp, da det sikkert var det, der var lettest at gøre rent.

Ja, så har jeg også prøvet det, følelsen af at bo ved siden af de rige. Jeg har fundet ud af, at der er mange små ting som kan gøre, at folk vil føle sig mere velkomne og værdsat. Samt hvordan det føles at komme et nyt sted, hvor man gerne vil prøve at passe ind i familiens liv, uden at forstyrre for meget. Jeg håber, at jeg kan tage disse erfaringer med mig, og hvis jeg kommer i en lignende situation, så formår at give det jeg har til andre, og vise dem at deres arbejde er værdsat, og ikke bare tage deres arbejdskraft for givet og give dem til takke med anden sortering. 

 

 

Familien i Forbes

Forbes, den 22. april til 12. maj 2014

Familien består af faren, James, moren Tami, og de har fire børn fra alderen ca. 13 til 19 år. Det er en okay flink familie, jeg har lige skulle vænne mig til familiens meget hårde tone. Jeg synes, at de råber meget af hinanden, i stedet for at snakke sammen, og har en meget hård og direkte måde at sige tingene på, til hinanden. Det er bare slet ikke noget jeg er vant til fra min familie, så jeg har savnet min dejlige familie, hvor vi snakker sammen og behandler hinanden så pænt som muligt.

James er en helt anden type, end jeg er vandt til, det er hans meget hårde, og direkte måde at sige tingene på. Efter som jeg har lært ham lidt bedre at kende, er jeg blevet bedre til håndtere ham, den måde han siger tingene på får det til at lyde så hårdt, men det er ikke altid at han mener tingene lige så slemt som han får det til at lyde. Derudover er han meget punktlig, perfektionistisk, og derfor vil han have, at alt er perfekt. Han forventer også, at alt arbejde bliver udført til punkt og prikke, og han vil kun forklare tingene en gang, så har man bare at forstå tingene. Jeg synes også, at de forventer meget af deres backpacker, og tager lidt arbejdskraften for givet, jeg havde nok håbet at de var lidt mere taknemmelige over gratis arbejdskraft, men det føles ikke sådan. Som sagt går det fint, jeg ved det er sådan han er, og han vil også have, at man siger noget igen, hvis man ikke synes at tingene er i orden, så det prøver jeg at gøre. (James ses til højre ni billedet, på den hvide hest.)

 

Tami hun er heldigvis rigtig flink. Hun er stadig meget bestemt, men hun virker lige som familiens venlige ansigt ud af til, og er også hende der er bedste til at vise lidt venlighed og forståelse. Men det er ikke fordi, at der bliver givet ved dørene, man er backpacker og det føles som om, at man skal huske den afstand, man bliver ikke anset for at være en del af familien i den tid man arbejder hos dem. (Tami ses ved siden af James, det er Isac der står med hesten.)

Heidi hun er den ældste datter 18-19 år, og er flyttet hjemmefra. Hun går på universitetet og studere til lære. Hun ligner virkelig sine forældre på sin væremåde, hun er meget bestemt og kontant.

 

 

Isac han er 17 og går i det der vil svare til gymnasiet der hjemme. Det er bare nemmest, hvis man forstår tingene af sig selv, for der er ikke så meget overskud til at forklare. Men det må heller ikke være let at være teenager i den familie.

 

Tye han er omkring de 15 tror jeg. Han har været meget flink til at forklare, og har nærmest været boss, hvis James ikke lige var der. (Tye ses til højre på billedet.)

 

 

Hannah hun er 13 og nok hende jeg synes der er sødest, hun er i hvert fald den der er nemmeste at snakke med, trods den store aldersforskel. Hun har været flink til at snakke, og har nogle gange vist mig forskellige ting, bare for at snakke lidt. Jeg tror, at hun synes, at det var hyggeligt, og jeg synes at det var godt med en der viste lidt interesse og gav selvskab.

 

Det er ikke en familie der snakker meget sammen, så almindelig ’hyggesnak’, hvis man kan kalde det det, er der ikke meget af.

Måltiderne er meget, meget stille, og derfor bliver der mest set tv. Igen en ting der er helt i modsætning til min familie, hvor måltiderne er vores nøglepunkt, hvor vi får set og snakket med hinanden. (Den anden backpacker der kom senere, synes også, at familien var utrolig stille under aftensmaden, så det er ikke kun mig der har det sådan.)

Hestejob!

Forbes, den 22. april til 12. maj 2014

 

Jeg vil gerne afslutte mit farm work, og manglede ikke meget for at det kunne lykkes. Så i påsken søgte jeg efter job. Jeg sendte en masse ansøgninger torsdag, fik noget respons, og tirsdag eftermiddag landede jeg på mit nye arbejde, en hestefarm. Det var lidt underligt at side i toget tirsdag, og være på vej til et nyt arbejde, for det hele var gået så hurtigt, så havde ikke haft meget tid til at tænke over det.

Hestejob! Dette var igen en af de punkter der står på min ’to do’ liste over Australien. Jeg har lige fra begyndelsen af, før jeg tog afsted haft i tankerne, at jeg gerne ville arbejde på et sted med poloheste. Heste som bruges til sporten polo skal have en masse motion, og derfor ville det blive muligt at få redet en masse heste hver dag, og det var dette jeg gerne ville prøve af. Fyre der elsker traktorer prøver at arbejde på maskinstation, for at få kørt en masse traktor, og på den måde få løbet hornene lidt af sig på det punkt. Jeg tror, at heste jobbet for mig, lidt ville blive ”hestepigens” (hader egentlig dette ord, men har ikke noget bedre) form for maskinstation, få redet en masse, og få løbet hornene af sig på det punkt. Derfor var jeg virkelig glad, da det lykkes mig at få dette job, da jeg endelig fik mulighed for at afprøve det, og så passede det endda med mit farm arbejde.

Gården, som hedder Greenock, ligger ca. 65 km (syd-vest) fra byen Forbes, så langt ude på landet. Forbes ligger 7 timers tog- og buskørsel vest fra Sydney, kender ikke helt kilometerafstanden.

Det er en stor ejendom, det jeg vil kalde en rigtig gård, der er var mange længer, med maskiner, og det er lidt det, jeg forbinder med en gård, de mange bygninger som giver den størrelsen. De havde flere forskellige maskiner, mest biler (tror de havde mindst 5 biler der blev brugt på gården, så havde sønnen en, moren havde en, og der var en de brugte til at køre til busstopstedet med). Men de havde også traktorer, lastbiler, en kæmpe hestetrailer og lidt andet.

De havde dyr, de var bare ude på marken, så de behøvede ikke opstaldning til dem. De havde rigtig mange får, både der hjemme, og så havde James, manden, også nogle får sammen med hans onkel lidt længere nede af vejen. Derudover havde de noget fede kvæg, jeg tror også, at de havde lidt planteavl, til eget forbrug og til salg. Og til sidst, men ikke mindst, hestene!

De havde i alt 8 heste hjemme på ejendommen, som skulle rides, derudover havde de nogle ungheste, som gik ude på marken og passede sig selv.

Jeg ved ikke om man kan kalde stedet en hestefarm, da hestene bare var deres hobby. Familien red polo cros, hvor spillet minder lidt om polo, men der er bare ingen penge i polo cros, det er kun for sjov. Jeg kommer mere ind på spillet senere. Det var lige præsentationen af stedet. 

 

The snake rescue team

Tamworth, februar til midt marts.

Jeg har prøvet at få en noget usædvanelig opgave.
Som en af mine faste morgenrutiner skal jeg tjekke vandstanden i vandtanken for at sikre at der er nok vand til at dyrene kan få ude på deres forskellige indtegninger. Derud over skal jeg også tjekke at der ikke er noget som forurener vandet.
Denne morgen spærrede jeg lige øjnene op en ekstra gang for jeg synes, at det lignede at der lå noget i vandet.

 

Ved nærmere eftersyn så jeg er var en slange i vandet.

Heldigvis havde Rafe fri den dag, så jeg ringede til ham, og fortalte, at jeg havde set en død slange i vandtanken. Så kunne han nemlig få lov til at fiske den op, så den ikke ville forurene vandet.
Ved nærmere eftertanke, kom jeg efterfølgende i tanke om, at hvis slangen var død ville den ligge på bunden af vandtanken. Denne her slange havde halvdelen af kroppen i vandoverfladen og resten af kroppen var nede i vandet. Det måtte jo betyde at den nok ikke var helt død alligevel...

 

Rafe kom med ned for at se på det. Da han kikkede ned i vandtanken, var alt han kunne se, en slange der svømmede rundt på liv og løs for at finde et sted at komme op af denne tank. Jeg kunne også konkludere, at slangen nu lignede en der var alt andet end død.
Han havde ikke lige nogen ide til, hvordan han skulle få den op, da han ikke havde noget net. Derud over er han så heller ikke særlig glad for slanger, så tror gerne han ville overlade opgaven til nogle andre. Han ringede derfor til den lokale 'dyrefanger' for at sætte dem på opgaven, de tager ud og hjælper vilde dyr, flytter dem, hvis de er et uhensigtsmæssigt sted.
De kunne dog ikke komme, der var ikke lige nogen der var ledig til opgaven.
Så blev jeg sat på opgaven.
Jeg synes egentlig, at det var spændende med en anderledes og lidt kreativ opgave, det var i hvert fald lidt sjovere, end det jeg var i gang med.
Så jeg var nu blevet sat på opgaven som 'The snake rescue team'. Redningsholdet for slanger!
Jeg udnævnte straks mig selv som boss, da der kun var mig på holdet. Dog havde jeg fået et hint fra Rafe om, hvad det var jeg skulle gøre.
Så jeg fik stavlet nogle lange planker på min lille 'golf-vogn' og fik så bragt dem hen til vandtanken.

Det var ikke lige det letteste job at få stavlet disse lange planker ned gennem det lille hul (lille i denne her sammenhæng, omkring 40 cm i diameter), mens jeg stod på en stige.
Men det lykkes da. Dog var det lidt skræmmende at have en tilskuer til arbejdet. Slangen var blevet træt af alt det svømmen rundt, men svømmede alligevel nærmere som jeg stod og baksede med mine planker. Den behøvede jo ikke at tage hjælpen så bogstaveligt og så hurtigt til sig, at den havde lyst til at kravle op med det samme. Men det gjorde den nu heller ikke.

Jeg fik sat plankerne som jeg ville, og så var resten af arbejdet op til slangen selv. Jeg havde sat plankerne skråt ned i tanken gennem hullet, og så var det så meningen, at slangen skulle bruge plankerne til at kravle op og ud af tanken.

Om eftermiddagen var Rafe og jeg nede for at kikke til slangen, den havde snoet sig rundt om plankerne, men var stadig nede i tanken, den trængte nok til et hvil, inden den ville begynde at kravle op.
Morgenen efter var jeg lidt spændt på at se om 'redningsplanen' var lykkes. Jeg kikkede heldig vis op, inden jeg kravlede over hegnet, og op af stigen, det var meget heldigt. Det gav nemlig et lille gip i mig, da jeg så hvem der lå oppe på kanten af vandtanken. Min "kære" ven...

 

Puh så havde planen altså virket. Jeg holdt mig pænt på afstand.

Omkring frokost tid vendte jeg tilbage for at se, hvordan det stod til. Der var igen slange at spore nogen steder, væk var den.

Det var næsten mere uhyggeligt, end da den var nede i vandtanken, for da den var der nede, så vidste jeg, hvor den var. Nu havde jeg ingen ide om, hvor den var, men følte at den kunne være alle steder. Men den var smuttet sin vej.

Jeg prøvede at se om der var nogle spor af den.

 

 

 

 Men det var der ikke. Billedet oven over er fra et andet sted, så en anden slange... Dog så jeg ikke flere slanger i Tamworth.

Måske virker det lidt ulogisk at rede slangen i stedet for at slå den ihjel, når vi nu havde chancen (så kan man altid diskutere, hvorvit vi havde en chance). Da slanger er skadedyr, og også fordi denne slange er giftig, hvis man bliver bidt. Men der var flere grunde til dette. Først min sikkerhed, det er ikke lige til at slå en slange ihjel, slet ikke når den er nede i en stor vandtank. Det var ikke risikoen værd, at jeg/vi kunne blive bidt, ved at prøve at slå den ihjel. Den anden grund er, at se sorte slanger spiser de brune slanger. De brune slanger er endnu mere giftige end de sorte, så dem vil man helst være fri for. Dog er der også nogen mener, at bare fordi man har de sorte slanger, betyder det nødvendigvis ikke, at man ikke har nogen af de brune. Så alt i alt var det lettest at løse opgaven på den måde vi gjorde det.

Jeg ville umiddelbart mene, at slangen var en 'Red Belly Black Snake'. Dog er jeg ikke så sikker på det længere, da jeg ikke synes at bugen/maven på slangen er specielt rød, men lige meget hvad, var det i hvert fald en form for/art af en sort slange.

Crazy day!

Dagen i dag har været en meget vild dag, selvom jeg egentlig bare har brugt hele dagen inden for siddet ned, tænkt, taget beslutninger og hevet mig selv lidt i håret.
I dag har jeg nemlig planlagt resten af min tur i Australien, 6 uger, som nu er fyldt op med alt muligt vildt.
Jeg er meget spændt på den næste halvanden måned, det bliver vildt, og det bliver spændende!
Jeg tænkte, at det kunne være at I havde lidt lyst til at følge med, så derfor får i mit "program" for turen. Det er ikke sikkert at der bliver så meget tid til at skrive blogindlæg, med alt det der er planlagt, men nu får vi se.

Den 13.maj: Sydney til Spot X. (Spot X er i nærheden af Woolgoolga og Arrawarra)

Den 14 til 17. maj: Spot X. Surfing. (Jeg skal lære at surfe 😊)

Den 18. maj: Spot X til Byron Bay.

Den 18 til 21. maj: Byron Bay

Den 21. maj: Baron Bay til Surfers Paradise

Den 21 til 23. maj: Surfers Paradise

Den 23. maj: Surfers Paradise til Brisbane

Den 24. maj: Brisbane til Noosa

Den 24 til 25. maj: Noosa

Den 26 til 28. maj: Fraiser Island. Den 28. maj til Harvey Bay

Den 29. maj: Harvey Bay til Beach 1770 også kaldet Agnes Water.

Den 29. maj til1. juni: Beach 1770/Agnes Water.

Den 2 til 4. juni: White Sundays

Den 5 til 12. juni: Cairns. Dykkerkursus fra den 6 til 10 juni.

Den 13. juni: Fly fra Cairns til Darwin.

Den 14. juni: Darwin

Den 15 til 17. juni: Kakadu national park (guidet gruppe bustur)

Den 18 og 19. juni: Bustur fra Darwin til Alice Springs

Den 20 til 22. juni: Uluru (guidet gruppe bustur)

Den 23. juni: Fly fra Alice Springs til Sydney

Den 24. juni: Sydney

Den 25. juni: Fly fra Sydney til København! J

Den 26. juni: Lander i København J Glæder mig til at se jer igen på et eller andet tidspunkt J

Cowboy

Tamworth, februar til midt marts.

Ca. en gang om ugen skulle køerne flyttes fra en indhegning til en anden. Det var den bedste arbejdsopgave, man kunne tænke sig. Efter nogle gange fik jeg lov til at flytte køerne selv, bare Cutie og jeg.

Det kunne godt nogle gange været noget af en udfordring at flytte flokken alene. Køerne virkede ikke altid lige samarbejdsvillige og så kunne det godt være svært ene mand at holde flokken samlet. Her ses køerne på netop sådan et tidspunkt, hvor de ikke var samarbejdsvillige, men spredt over marken.

Men for det meste gik det super godt at flytte køerne. Jeg nød at få lov til at udfører dette job, og det var også dejligt at få lov til at gøre det selv. Her er et billede af, hvordan det skulle se ud, hele flokken på vej igennem den rigtige gate. Det gav sådan en lykkefølelse når det lykkes, især hvis det lige havde kostet lidt arbejde først.

Jeg tjekkede altid hele indhegningen for at være sikker på at alle var ude, samtidig gav det også lidt ekstra ridning, og det var hovedgrunden til at jeg gjorde det.

Jeg fik også afprøvet at galopere på Cutie, og det gik så fint, så da vi først havde prøvet det en gang, gjorde vi det hver gang vi var ude og ride.

Jeg fik også lov til at tage Cutie for en tur ned af vejen, uden for grunden, bare for hyggens og turens skyld. Dog havde jeg ikke så meget tid til at gøre det, så det blev kun til et par gange at vi gjorde det. Amanda og Rafe havde snakket om at Cutie var denne dovne hest der ikke gad ud på tur alt for tit. Men jeg synes, at hun virkede til at nyde at komme ud på tur, især når vi red ned af vejen. Hun kikkede meget interesseret, og opmærksom på alle de ting, der var at se på ned af vejen. Vi kom forbi naboernes huse, og der var så meget spændende at kikke på. Hun mindede mig lidt om min egen pony, Sabrina, for hun kunne også godt lide at spille bange for helt almindelige ting i vejkanten, grene, en bar plet, en græstot eller noget andet ”farligt”, bare for at der skete noget på turen.

Cowboy outfittet var ikke helt som det første billede viser. Vi var ’dressed up’ for det første billede, Rafe fandt nogle bukser, og et andet hovedtøj til Cutie, så vi lignede en rigtig cowboy. Men her kommer et billede af, hvordan vi egentlig så ud, når vi var ude og ride.

Som noget af det helt centrale som cowboy, er cowboyhatten. Jeg fandt en ’rigtig’ en i Tamworth, lavet af strå, og ikke som læder, som jeg egentlig havde forstillet mig. Der er ingen rigtige cowboys som har en læderhat, da det simpelthen vil være for varmt at ride med. Så en rigtig cowboyhat er lavet af strå, eller filt, den sidste var dog meget dyr. Jeg var glad for min cowboyhat. Cowboyhatten sad ret godt, helt af sig selv, uden rem eller noget, men der var alligevel en grænse. Hatten kunne godt side og vippe lidt, hvis vi tog en god galop. En dag vi red ned af vejen, blev tempoet lidt for hurtigt, hatten fløj simpelthen af. Cutie kunne ikke forstå, hvorfor vi lige pludselig skulle stoppe og vende om, vi var ellers lige på vej hjem.

Men vi fik fat i hatten, jeg synes, at det var lidt sjovt at det faktisk skete, at hatten sådan fløj af.

Jeg nød virkelig at være på tur, og synes, at det var rigtig sjovt at prøve at være australsk cowboy.