De generelle arbejdsopgaver

Tamworth, februar til midt marts.

Her kommer der lige en lille beskrivelse af nogle forskellige arbejdsopgaver, jeg har haft.

Vandkarrene

Jeg har været ude og vaske og tømme hestenes og kvægenes vandkar. Jeg tror, Ben-dog nød den arbejdsopgave, for som jeg tømte vandkarret, så kunne han ligge ned i vandet fra vandkaret, som dannede en lille sø omkring karret. Det kunne være en god arbejdsopgave, hvis der ikke var for mange vandkar der skulle ordnes, og hvis det gik nemt nok med at få bundproppen ud og ind igen, så var det et godt kølende job. Men med nogle få vandkar, måtte jeg tømme karret med en spand, så er jobbet ikke så sjovt, for det er rigtig store vandkar, som indeholder meget vand. Det var også lige med at få stoppet vandet, så der ikke løb nyt vand til vandkarret, mens jeg var ved at ordne det. Det gik for det meste okay at få bundet ’svømmeren’ op, og dermed få lukket få vandet, men det var ikke altid lige let at lave en Storm P løsning der virkede. ’Svømmeren’ er en plastikkugle som flyder på vandet, den er så forbundet til en lukkemekanisme som regulere mængden af vand der kommer til vandkarret, når ’svømmeren’ er lav kommer der meget vand til, og når ’svømmeren’ er højt oppe, bliver der lukket for vandet. Jeg håber at dette giver lidt mening. Når vandet var ude, var det bare at skure og skrubbe så alt skidt og møg, samt de alger der sad fast på kanten blev fjernet. Da det var ordnet var det bare at lade vandkarret fylde sig selv igen.

     

 

 

Ordne saddel. Male spring.

En af dagene skulle jeg ordne og pudse Amandas sadel da hun skulle til konkurrence. Heldigvis en hurtig opgave, men heller ikke særlig sjov, at pudse en andens sadel, når man bare gerne selv vil ud og ride.

Jeg malede Amandas spring. Malerarbejdet var i sig selv ikke så slemt, kan godt lide at male små områder, da de er nemmere at overskue. Dog var arbejdsbyrden alt for stor til en dag, og det var også der jeg blev solbrændt. Bagefter kunne jeg se at de havde fået mig til at lave dobbeltarbejde, men det er jo ikke nemt at vide, når man ikke ved, hvad en næste arbejdsopgave bliver, og man bare gør som man får besked på. Det er ’vingerne’ på de stativer som holder springbommene jeg har malet. Først skulle jeg male det hele gråt, nogle dage senere skulle jeg så male farve på. Men kun på hver anden, så var der jo ingen grund til at jeg havde malet dem grå i første omgang, når de nu bare fik en ny farve, men sket var sket. Trods lidt op og nedture i forbindelse med denne arbejdsopgave, kan jeg så fortælle, at det kom til at se frygteligt professionelt ud, og virkelig pænt.

 

Gøre rent

Jeg blev også sat til at gøre rent i deres hus, det var heldigvis bare at støvsuge det, ikke nogen større rengøring end det. Rafe fortalte, hvor god en støvsuger det var, og at den var lidt ekstra miljøvenlig, da den var poseløs, og det blev derfor samlet op i en beholder i stedet for, som så skulle tømmes. Jeg er sikker på at han bare havde læst hvordan den virkede, men aldrig selv afprøvet den. Jeg var slet ikke begejstret for den. På en støvsugning af hele huset var jeg ude og tømme beholderen ca. 4 gange, det synes jeg var vildt irriterende. Om det var en lille beholder eller et beskidt hus, det ved jeg ikke, men mon ikke det var en mellemting mellem de to. Så jeg var ikke henrykt over deres støvsuger, men det var selvfølgelig også mig der lavede arbejdet og brugte den.

 

 

 

 

Ordne den lille arena

Rafe var i gang med at bygge denne, synes jeg, kæmpe arena, den får lige sit eget afsnit, da vi har arbejdet så meget på den. Men i forlængelse til den store arena, var der bygget en lille en ved siden af, hvor der så var en indgang fra den, og til den store arena. Der var nogle ”småting” ved denne lille arene som ikke var helt ordnet endnu, og dem fik jeg så ”lov til” at ordne, som en lille ekstra tjans.

Først var bunden ikke jævn i arenaen, så jeg skulle skovle jord ud og flytte det, så bunden blev jævn. Det var et virkelig hårdt job, da jorden bare var super tung, og området virkede pludselig uoverskuelig stort. Jeg synes han skulle have lejet en mini graver til at gøre arbejdet (men det var måske også det han havde gjort, mig…) eller han kunne have gjort det selv. Men med noget musik i ørerne og med selvskab fra Ben-dog, kom jeg igennem den arbejdsopgave.

 

 

 

 

Det tunge arbejde med den lille arena var ikke over. Der var en bunke grus der nu skulle fordeles jævnt over arenaen. Det var lidt det samme som ovenover, heldigvis var dette job lidt lettere end det at skulle grave jorden væk.

 

 

 

 

Derudover har vi har også lavet lidt indhegning, samt vigtigst, i hvert fald det sjovest, af alt: cowboy arbejdet. Ca. en gang om ugen skulle køerne flyttes, men dette får sit eget afsnit, med en masse billeder ;-)

Ben-dog var altid klar til lige at give min 2 sekunders pause, for lige at kaste en pind til ham, og se hvor glad han løb efter den. 

 

 

 



Anzac Day

Fra krigsmindemærket/krigsmindebygningen i Canberra.

Den 25. april 2014.

 

Fra krigsmindemærket/krigsmindebygningen i Canberra.

 

Anzac Day er Australiens anden virkelig store nationale mærkedag (sammenlignet med Australia Day) og falder altid på den 25. april. Dette er dagen, hvor alle krigsveteraner, og dem folk har mistet i tidens krige bliver hyldet og mindet.

Fra krigsmindemærket/krigsmindebygningen i Melbourne.

Jeg arbejdede den dag, så jeg havde ikke mulighed for at opleve så meget af den dag, men ville lige nævne den, da den betyder så meget for australierne.

Jeg har set plakater i bl.a. Hobart og Sydney, som har reklameret for hvilke begivenheder der ville foregår i byen denne dag. Derudover har jeg set lidt fjernsyn om, hvad der skete rundt omkring i landet på denne dag.

Helt tidligt om morgenen er der morgenparader, sandsynligvis en mindetale og 1 minuts stilhed, denne foregår inden solen står op. Jeg så lidt morgen fjernsyn ved en 7-tiden, inden jeg skulle møde på arbejde, og jeg var ret overrasket over at fjernsynet var i fuld gang med at vise, hvad der allerede var sket. Jeg havde slet ikke tænkt på at australierne stod så tidligt op, men ifølge billederne var der mange der havde bevæget sig ud i de tidlige morgentimer. Jeg kunne forstille mig, at der måtte være en speciel fredfyldt stemning at være til sådan en mindehøjtidelighed om morgenen, før det bliver lyst. Ved de store krigsminde bygninger er der altid en ild der brænder, jeg kunne forstille mig, at det måtte være smukt at stå ved den, mens morgenen langsomt gryr.

 

Fra krigsmindemærket/krigsmindebygningen i Melbourne.

Næste programpunkt på dagsordenen foregår så om formiddagen, hvor der er parader. Jeg tror, alle byer, selv de små, har en parade om formiddagen, hvor skoleklasser blandt andet også går optog, og så selvfølgelig, hvis der er nogle krigsveteraner. Jo større byen er, jo mere foregår der. De store byer har lange optog med militærfolk og krigsveteraner, som bliver hyldet.

 

Fra krigsmindemærket/krigsmindebygningen i Canberra.

Ved byens krigsmindemærke, den bygning som er bygget til ære for at mindes de faldene i tidens krigene, er der om formiddagen og nogle steder også om eftermiddagen program på med taler og forskelligt. Derudover bliver der også lagt kranse ved krigsmindebygningen, sænket af forskellige grupper, organisationer osv.

 

Fra krigsmindemærket/krigsmindebygningen i Melbourne.

Det er en national heltedag for de krigsveteraner der stadig er tilbage, og en stor mindedag for alle andre.

Jeg har også læst et sted, hvor vigtigt det er at kende historien, for at kunne tage ved lære af den, og ikke begå de samme fejl, eller store krige, igen. Det virker til at australierne gør dette, jeg kom i hvert fald i tanke om det, efter at have læst de ord, som står på alle australske mindebygninger og statuer, og som også er blevet sagt mange gange på Anzac Day:

”Lest we forget”  - "Så vi ikke glemmer"

Fra krigsmindemærket/krigsmindebygningen i Melbourne.

Påske update

 

Jeg har læst et klogt lille ordsprog, som jeg har oversat og omformuleret lidt: ”Livet er det, der sker omkring dig, mens du har travlt med at planlægge el. tænke på andre ting”.

Jeg så det i påskeugen da jeg var i Sydney, og det fik mig til at tænke lidt over tingene. Jeg synes, det er et ordsprog der er meget rammende for mit liv, og specielt lige den uge. Jeg har derfor bestemt mig for, at jeg vil prøve at lægge min perfektionisme og kontrol lidt fra mig, og være lidt mere i nuet. Jeg vil frygtelig gerne skrive blogindlæg, da jeg elsker at skrive, men samtidig vil jeg ikke gå så meget op i det, at det holder mig fra at se disse spændende, fremmede ting omkring mig. Min glæde over at alt skal være i orden, vil jeg nu prøve at lægge lidt fra mig, og derfor vil jeg skrive blogindlæg om det jeg oplever nu. Så må resten af blogindlæggene, jeg ikke har fået skrevet om mine tidligere oplevelser, komme hen ad vejen.

Ugen omkring påske…

Jeg håber, at I alle har haft en rigtig god og dejlig påske. Mange af jer har sikkert været sammen med familien, og nydt dette selvskab. 

Igen har der været meget anderledes at fejre denne højtid, for mig, da jeg ikke har været hjemme til at fejre den, og det har ikke været det samme, da det har været uden min familie.  

Jeg kom til Sydney dagen efter palmesøndag, efter at havde været på Tasmanien. I ugens løb har der været flere omvæltninger i luften, Sydney var egentlig bare et springbræt, vil min videre tur. Jeg har været i Sydney ’mange’ gange efterhånden, og der er ikke så mange flere turiststeder at se, som jeg ikke allerede har set. Min hensigt var også, at jeg ville bruge tiden på at skrive blogindlæg, samt måske at læse lidt faglitteratur. Men uden den hjemmelige tryghed har det ikke været det samme, og energien og arbejdsindsatsen til det forskellige jeg gerne ville, har været meget mindre end jeg havde håbet. Det var som om at stemingen til at skrive ikke rigtig var der, som jeg havde håbet, og derfor var det ikke det værd, når der er så meget andet at opleve her på den anden side af jorden. Derudover skulle jeg også træffe en beslutning for, hvad jeg ville med resten af min rejse. For at have muligheden for at få et visa mere af samme slags senere, skal man udføre 3 måneders praktisk arbejde/farm arbejde under det første visa. Jeg mangler omkring en måneds arbejde for at have gjort det, og det var nu tid til at bestemme, hvorvidt jeg ville prioritere denne chance, for at komme tilbage senere, over at jeg havde længere tid til at rejse. En svær beslutning, da jeg rigtig gerne ville bruge tiden på at rejse.   

Dagene op til påske var præget af hjemve. Jeg havde hovedet fuld af disse tanker om rejsen, hvad jeg ville se, job, ansøgninger osv. og alle disse tanker og beslutninger der skulle tages, fik mig bare til at savne min familie og venner endnu mere i denne tid.

Men pludselig var det som om, at det hele vente på en tallerken, fra at være noget rod med hjemve, til at jeg fik rejsegejsten tilbage og jeg fik et (forhåbentlig) godt jobtilbud.

Jeg var så heldig, at jeg kunne bo hos en tysk veninde, med det australske kaldenavn Anka. Jeg mødte hende i Melbourne, men hun bor nu i Sydney indtil sommer. Men det var dog alligevel lidt tricky, da hun boede til leje hos et institut, og derfor følte jeg mig alligevel ikke helt så velkommen, da jeg ikke ønskede at dem fra instituttet så mig i huset. Men i weekenden havde hun fri, og det var bare rigtig dejligt at bruge tid sammen med en ven. Jeg fik også set nogle andre venner, og det hjalp også på humøret.  

Jobbet var et hestejob, og jeg blev meget glad, da det faktisk har været min drøm hele tiden, at arbejde med heste og få redet en masse. Dog sidder sidste jobs oplevelser stadig i mig, og jeg vil se det før jeg tror det, så jeg venter med at glæde mig alt for meget indtil jeg ser, hvad det er.

 

Min påske

Skærtorsdag er ikke en helligdag i Australien. Langfredag blev brugt i Wollongong, som er 1,5 time syd for Sydney. Anka havde nogle venner der nede så vi tog der ned torsdag aften til en koncert og blev fredagen med. Om fredagen tog vi til stranden, vi gik tur langs vandet, og så, hvad de havde af fyrtårne samt små havne. Vejret var rigtig skønt, og det var dejligt at være ude og bruge tiden i godt selvskab.

 

Påskesøndag var jeg til gudstjeneste i den danske kirke, i Sydney. Det var meget underligt i starten, at der blev snakket dansk, men derefter dejlig hjemligt. Det var som om der var en speciel dansk stemning, det var rigtig dejligt at mærke. Derudover var det også godt at være i kirke i påsken. Jeg havde mødt en dansk pige i Melbourne, da jeg hørte hun snakkede dansk med en anden, og hun var sandelig også i kirke, det var noget af et sammentraf.

 

 

Anden påske dag var jeg ude at gå en tur fra Bondi beach til Coogdee beach, sammen med Anka og nogle af hendes venner fra arbejdet. Anka er hende helt til venstre i billedet.

 

 

 

Livet kan hurtigt tage en helt anden drejning end man havde troet, det har jeg oplevet flere gange under denne rejse. Igen her i påsken, hvor det gik fra hjemve til rejseglæde.

”Når man beslutter noget, kaster man sig i virkeligheden ud i en stærk strøm, som fører én til et sted, man aldrig havde drømt om, da beslutningen blev truffet” citat fra Alkymisten af Paulo Coelho.

Jeg synes, at dette citat passer meget godt ind til livets sving.

Jeg vil lige dele en sidste ting: nuet, livsglæde og rejseglæde. Jeg har en usynlig liste med ting jeg gerne vil gøre her på min rejse. En af mine ting på listen var at løbe rundt om operahuset. Det har været en fantastisk oplevelse at få muligheden for at se operahuset, men jeg tænkte, at det ville være specielt at løbe rundt om operahuset. Dette kræver noget mere, end at være ’normal’ turist, og jeg kan godt lide at løbe, da det giver mig mere energi. Så da det hele vendte til noget mere positivt fik jeg motivationen til at få afkrydset et punkt på min liste. Det var en rigtig dejlig løbetur, og det var fantastisk og specielt at have muligheden for at løbe rundt om operahuset.  

 

De daglige arbejdsopgaver

Morgen rutinerne

Bytte heste

Præsentation af Clarry.

 

Dette er Amandas anden konkurrencehest, han er stadig ret ny i det, så hun har ikke startet konkurrencer på ham endnu, og skal også starte helt fra bunden af. Han har været i Hong Kong og skulle være galophest, men kom aldrig så langt, og nu er han altså her. Dog har Clarry også lige udskudt planerne om ridning og konkurrencer, da han har været oppe og toppes med hegnet, og har derfor fået et stort sår på det ene bagben. Han er sådan en hest der bare nemt kommer galt af sted, og heller ikke rigtig selv prøver at undgå det, da han rigtig gerne vil lege og have at der sker noget.

 

Dette uheld har så også lige givet noget ekstra arbejde. Han skal holde benet i ro, og derfor skal han stå i boksen. Amanda og Rafe siger, at han ikke kan stå i boksen alene, og derfor HELE tiden skal have en stående ved siden af sig, det har så bare givet endnu mere ekstra arbejde.

 

Så morgenrutinen var som følger: Jeg gik hele vejen ned i den store indhegning for at fange en hest, selve indhegningen var også ret stor, så det kunne godt blive noget af en gå tur. Selvfølgelig var Ben-dog med til selvskab og til lidt leg på vejen frem og tilbage.
 

 

Fik fanget hesten, og skulle så tilbage med den til stalden, oppe på bakketoppen.



 

Jeg kom tilbage med hesten. Tog den ’gamle’ hest ud af boksen, puttede den ’nye’ ind i boksen.

Gik hele vejen ned med hesten, slap den fri, og gik så tilbage. Der var en rigtig god bakke jeg skulle gå ned og op af, så fik noget motion af alt den bytten rundt.

 

 

Derefter skulle der skiftes vand i de to bokse, samt gøres rent.

Jeg blandede også foder til om aftenen, så kunne jeg nemlig blive hurtigere færdig med aftenfodringen.

Tjekke dyr samt vandkar

Da det er så frygteligt varmt, er det livsvigtigt for dyrene at vandkarrene bliver tjekket hver dag, da det kunne få alvorlige følger, hvis et vandkar holdt op med at virke, og det ikke blev opdaget. Nogle af vandkarrene behøvede måske ikke lige at blive tjekket hver dag, men det var nemmere at lave det til en fast rutine, da det var en virkelig vigtig arbejdsopgave. Derudover skulle det også tjekkes, at alle dyr havde det godt, og var sunde og raske. Køerne blev ikke tjekket så grundigt, det var mere bare at flokken var, hvor den skulle være. Hestene blev tjekket nærmere, for at sikre sig, at de ikke havde fået sår fra hegnet eller andet. Til denne daglige runde havde jeg fået et køretøj stillet til rådighed, jeg kaldte den ”golf-vognen”. Jeg synes, at det lignede sådan en golfspillerne kører rundt i.

 

’Golf-vognen’ var bestemt ikke et ligeså godt køretøj, som ATV’eren havde været i Nowra, men det gik da. Ben-dog var flink til at løbe med når jeg kørte min runde, så kunne han også få en dukkert i en af de mange vandkar vi passerede på vejen. Nogle gange kunne det faktisk godt lidt føles som om at jeg var på safari.

 

Aftenfodringen

Så startede bytteriet med hestene forfra igen, bare med en ny hest fra marken.

Derudover havde jeg også fået den ”ære” at se efter at unghesten ’Flame’ fik spist sin aftensmad i ro og mag. Det var en indhegning med 5 heste, den gamle hest ’ET’ skulle fodres, da han var lidt tynd, men da han var leder af flokken holdt han selv uvedkommende væk. Så var der ’Flame’ hun var ligeledes undervægtig, men da hun var nederst i hierarkiet, skulle hun have en til at vogte hende mens hun spiste, så hun kunne få maden i fred. Så mit arbejde var stå og glo på at hun spiste, og svinge med pisken, hvis de andre heste kom for tæt på. Desværre var hun ikke en gang en der spiste hurtigt, det kunne godt føles lidt som spild af tid at stå der og kikke på hende, dog tror jeg, at hun nød sin mad.   

Welcome to the Outback!

Jeg skal love for, at jeg er kommet ud i ’the real Australia’, den ægte side af Australien. Australien er et så mega stort land, og selvom de fleste billeder fra Australien måske viser lækre strande med palmer, flotte storbyer, kænguruer, koalaer og operahuse, så dette kun fordi det er det der tiltrækker turister. Men langt, langt den største del af Australien er bare ørken og outback, jeg ved ikke helt, hvad ordet outback kan oversættes til på dansk. Jeg vil forklare det, som meget store arealer med tørt gulbrunt græs, så langt øjet rækker er der bare tørre, bare marker.  

 

 

 

På disse store arealer går der får eller kvæg som leder efter noget der ligner græs mellem alle de tørre stængler. Eller hvad værre er, dyrene går på marker som er det bare jord, her går de og søger og nipper til de få planter der er.
 

 

Så når de snakker om at landmændene oplever voldsomme og alvorlige tørkeperioder, så forstår jeg nu, hvad det vil sige. Det kan være svært helt at forstår, hvor slemt tørke kan være, hvis man ikke lige kan se det, eller har oplevet det, men jeg har nu fået øjnene op for, hvad det vil sige. En rigtig tørke er når græsset ikke har været grønt det sidste halve år. I Nowra ønskede Sam at der ville komme regn, så græsset kunne gro hurtigere og bedre, her i Tamworth, håber de på regn, så græsset bare vil begynde at gro, hvis de er heldige, og der kommer nok regn.
 

 

Her på gården havde de ikke haft et rigtig godt regnvejr siden november og jeg var der i februar og marts, det er rigtig lang tid uden regn, især når de siger, at den periode plejer at være deres ’regn-periode’, det er slet ikke til at forstå.

Så åer, vandløb og damme var helt tørret ud, og så lidt uhyggelige ud.

 

En anden ting der også kan vidne om, at jeg var ude i den tørre outback, var deres regnmåler. Ikke fordi den var så meget anderledes og så alligevel. Målenheden var anderledes, her svarede en cm i regnmåleren til 1 mm regn! Der hjemme plejer det er være, at en cm svare til 10 mm regn. Forholdet var lavede så det passede sammen med vandmængde og tal, men det var bare mere at når jeg stod og kikkede på regnmåleren lignede det, at der var kommet så meget regn, men det var nærmest det rene ingenting. Det vidner virkelig også om, hvor lidt regn der så kommer på de egne, siden vandmængden bliver målt så detaljeret.