Tamworth præsentation

 

 

 

Parret jeg har boet hos hedder Amanda og Rafe, og de er begge omkring de 34.

Amanda arbejder inden for business verdenen, hvor det firma hun arbejder for sælger printere, meget mere end det, ved jeg ikke. I hendes fritid er kun konkurrence rytter inden for noget der hedder eventing, og det er en konkurrence som består af tre discipliner. De tre discipliner er dressur, ridebanespringning og terrænspringning, og varer over et par dage.

 

Jeg er ikke helt 100 % inde i niveauerne her nede, men kan sige, at hun er en rigtig dygtig rytter, og rider på et meget højt niveau. Jeg ved ikke, hvad de ’lavere’ niveauer hedder, men de ’højere’ konkurrence niveauer kan være fra et 1-stjerne konkurrence til 4 stjerner, og derefter komme OL-niveauet. Amanda rider 2-stjerne niveau når hun tager til konkurrencer. På billederne rider Amanda på hendes hest Willy.
 

Rafe arbejder i en mine. Denne ligger et stykke væk, måske omkring 150 km, der er i hvert fald en del transport for at komme der til. Han arbejder 4-5 dage og har så efterfølgende 4-5 fridage, og sådan kører mønsteret, skiftende med en ’uges’ dagsvagter eller natevagter. Ved dagvagterne tager han afsted omkring kl 4 om morgenen og kommer hjem ved en 8-tiden om aftenen. Ved nattevagterne tager han afsted ved en 4-5 tiden om eftermiddagen, og kommer hjem næste morgen ved en 8-tiden, og så går hans dag gerne med at sove.
 

Rafe rider det jeg vil kalde western ridning, eller cowboy ridning. Der er rigtig mange genre inden for denne ridestil, og han rider det de kalder ’cutting’. Kort fortalt er cutting en ridning, hvor der ’arbejdes’ med køer og hesten skal være trænet til at skille et ønsket stykke kvæg ud fra flokken og holde kvæget adskilt fra gruppen. Rafe er i gang med at bygge en arene, hvor han så kan træne med heste og køer, denne tager dog bare meget lang tid, da den skal omgives med træhegn hel vejen rundt.

 

Så er der alle de dejlige dyr!

Jeg vil præsentere mine to favoritter, og så vil de andre blive præsenteret hen af vejen.

Ben, og så kaldet Ben-dog.

I har nok gættet at dette er hunden, en dejlige labrador, som virkelig formåede at stjæle mit hjerte. Han blev ligesom min best-buddy, da han fulgte mig i tykt og tyndt, og jeg kunne hente opmuntring hos ham når arbejdsdagene blev lange. Han elskede at lege med pinde, så det gjorde vi ret meget, selvom jeg havde fået af vide at det var der ikke tid til når jeg skulle arbejde. Men han var ikke til at stå for, så det gav mig lige en lille pause at kaste en pind til ham og se, hvor glad han løb efter den. Han nød også at komme med mig på løbetur, og jeg nød at han var med, så jeg ved ikke helt for hvis skyld vi løb. Som sagt fulgte han mig over alt, og det var rigtig dejligt altid at have en med sig.

 

 

Cutie! Min yndlings hest.

 

Hun hed vitterligt Cutie, så det var ikke bare noget jeg kaldte hende fordi hun var min yndlingshest. Hun havde fået navnet som føl, fordi hun simpelthen var det sødeste lille føl.
Jeg ’fik’ hende som min ridehest, da hun var en god, rolig hest. Dog hørte jeg ikke noget godt om hende. Hun var denne her virkelig dovne hest, som var rigtig god til sit arbejde, men som bare ikke gad at udføre det. De fortalte også at efter en lang pause var hun fin, men blev hun redet for tit, satte dovenskaben ind. Så jeg var noget spændt på at skulle ride denne hest. Der kommer selvfølgelig et helt blogindlæg med mig som cowboy, men jeg kan sige at Cutie og jeg blev meget gode venner! Hun var ikke doven når jeg red på hende, hun virkede glad og nysgerrig, hun kom når jeg kaldte, så jeg kunne selvfølgelig ikke andet end at holde af hende! 

Tamworth intro

Det er lidt underligt for mig at skulle præsentere og skrive om mit ophold i Tamworth, da jeg i skrivende stund har sagt op og forladt stedet. Min umiddelbare plan var at være på stedet i Tamworth i 2-3 måneder afhængigt af, hvor godt jeg synes om det.

Jeg bestemte efter ca. halvanden måned, at jeg nu havde været på stedet længe nok.

Det er svært at skulle uddybe dette nærmere, når jeg samtidig gerne vil være professionel om det, hvis man kan bruge det ord. Der var nogle uoverensstemmelser med timeantallet, som jeg ikke helt kunne føle mig til rette med, derudover havde jeg håbet, at arbejdet ville indeholde en større mængde med dyr, end det gjorde. Efter at hesten, Clarry, blev bedre og kom ud i sin egen indhegning, blev arbejdet hovedsageligt af anden karakter, frem for daglig arbejde der omhandlede dyrene, og det kom derfor til at handle mest om arenaen.

Jeg ved, at det må være meget bagvendt, at jeg starter med slutningen, men jeg havde bare brug for, at fortælle den del af historien også. Så håber jeg, at det hele kommer til at give mere mening efterhånden som jeg forklarer om de forskellige ting og beskriver, hvad jeg har lavet.

Livet giver jo ar på krop og sjæl, og det kan måske lyde lidt voldsomt at sige, at jeg har fået begge dele her, men ikke desto mindre er det rigtigt nok. Fysisk har jeg faktisk fået et ar på min ryg, det er et mærke der er kommet af en meget kraftig solskoldning. Det skete en af mine første dage, hvor jeg skulle male springene på springbanen. Jeg havde ikke været opmærksom på, at den trøje jeg havde lånt stumpede på ryggen, og da jeg gerne ville gøre mit arbejde færdigt, og derfor arbejdede igennem i frokostheden, så resulterede det i denne solskoldning, som var så slem, at det er blevet til et ar.

På sjælen, må jeg indrømme, at der har været nogle hårde nedture, ved at være på dette sted. Det var et flinkt par, men også et par som kunne skifte til at være det modsatte. I disse situationer, synes jeg ikke, at jeg har mødt bare lidt forståelse, og evne til at de ville lytte til, hvad jeg havde at sige og mente. Dette har ført til nogle ubehagelige diskussioner, da jeg ofte kan være for flink i situationer som disse. Der ud over, er det heller ikke let når man rejser alene, og så tage en diskussion med dem begge, som bor i huset, der er man bare helt naturligt på udebane. Det kan jo være forskelligt, hvad der påvirker en her i livet, og selvom at det måske ikke lyder vildt voldsomt, så har det bare betydet noget for mig, og har påvirket mig og mit humør.

 

Der er nogle ting, jeg gerne vil havde været for uden, men bort set fra det, handler det om at komme videre, og se på det positive af det jeg har oplevet. Som sagt har det været et flinkt par, når vi har haft det godt sammen, og heldigvis har der været flest af de stunder. Dog har der så også været de situationer, hvor vi ikke har klinget sammen, men modsat gået hinanden på klingen.

Jeg er glad for, at jeg tog beslutningen om at holde. Dette har givet mulighed for nye eventyr.

Så nu vil jeg se tilbage på alle de gode minder fra Tamworth, og fortælle om dem i de næste blogindlæg.

Australia day

 

Den 26. januar 2014.

 

Dette er hele Australiens nationaldag, selvom den bliver fejret lidt forskudt pga. tidsforskellen, dagen bliver altid fejret den 26. januar.  

Jeg var sammen med en ven den dag, og senere nogle flere af hans venner, og vi tog til den kendte badestrand; Bondi Beach. Der kører udsendelser fra denne strand i Australien, men jeg har også set, at der har været vist udsendelser i Danmark fra denne kendte badestrand, som især om sommeren er meget travl. Derfor skulle der da også lige tages et billede af mig sammen med de ’kendte’ livredede. Dog vil jeg lige tilføje, at de livredere jeg har set klip af i tv, så noget mere veltrænet ud end dem jeg fik fat i, så blev måske lidt skuffet…

 

Dog var stranden, den dag, slet ikke så tavl som man kunne havde forstillet sig når det var sommer og nationaldag, det skyldes det kølige vejr, samt at det var overskyet og småregn.

 

 

Men jeg fik set noget som er typisk for Australiens nationaldag. Det er deres konkurrence med bademadresser, denne konkurrence kører over hele landet. Folk kan købe disse bademadresser, og så går konkurrencen ud på at få så mange som muligt til at ligge på deres madras ude i vandet på samme tid, den konkurrence var så løbet af stablen, inden vi kom der ud. Men de havde nogle andre konkurrencer, det var samme princip, der var bare nogle forskellige ting de skulle udføre med deres bademadres på samme tid.

 

 

 

Så der var mange orange mademadresser over der hele på stranden. Så var der barbecue (mulighed for at grille, eller købe grillet mad), det er meget typisk australsk. Vi fik dog noget andet, også meget typisk australsk, til frokost, nemlig ’Fish and Chips’.

Senere tog vi ind til byen, hvor der foregik en masse forskellige rundt omkring. Australierne bliver meget nationale denne dag, og virker til at gå ret meget op i denne nationaldag. Vi fandt bl.a. en informationsbod, men jeg ved ikke, hvor meget information de egentlig gav, deres hovedformål var at dele flag ud, som kunne sætte på huden som vandtatoveringer. En noget anderledes informationsbod sammenlignet med, hvad vi vil have i Danmark. Så jeg fik også nogle flag hist og her.

 

Mig og nogle af dem jeg fejrede dagen med.

Selv politiet var med på at fejre den nationale dag med maner, og jeg synes, at det var nogle meget flotte heste de havde.

 

Om aftenen tog vi til et sted der hedder Darling Habour, og der foregik rigtig meget forskelligt, der var musik, taler osv. Der var også fejring af ’Australian of the Yeah 2014’, årets australier, som for år 2014 blev fodboldspilleren Adam Goodes, som er aboriginal.

 

Dagen sluttede af med et kæmpe og ubeskriveligt fyrværkeri show. Jeg havde set denne åkande blomst nogle dage tidligere, og undret mig over, hvad det var, og hvornår den skulle bruges.

 

 

Blomsten var med i showet om aftenen, hvor den åbnede sig og lavede et form for springvand, hvor der så bliv vist billeder på springvandet, virkelig, virkelig flot.

 

 

Derudover var der en overvældende mængde af fantastisk fyrværkeri, og det var alt imens, at der også var musik til showet. Hele forestillingen varede omkring 20 til 25 min, så der var noget for pengene. Fyrværkeriet var ligeså flot som det havde været nytårsaften, og hele showet med musik og det hele, gjorde at det mindst var en lige så flot oplevelse som nytårsaften havde været, hvis ikke lidt flottere. 

 

 

 

 

Det siges at australierne er et dovent folkefærd, og jeg tror der er noget om snakken.

Australien har et meget specielt fridagssystem, som jeg ikke har hørt om andre steder i verden.

Den australske nationaldag er en offentlig fridag, men falder denne en weekend bliver den efterfølgende mandag til en offentlig fridag i stedet for, så australierne ikke bliver snydt for deres fridag. Det vil sige, falder ’Australia day’ en af hverdagene, mandag til fredag, så er dagen automatisk en offentlig fridag. Falder ’Australia day’ i weekenden, lørdag el. søndag, bliver mandagen en offentlig fridag. Det synes jeg altså er et ret sjovt system… J

 

The Graham Farm - Blandede billeder

Dette indlæg bliver mere en galleriforestilling.
Jeg ville bare vise nogle af de billeder fra området, som jeg synes er så smukke, men jeg har ikke så meget at sige…

Morgenstund har guld i mund…

 

Frisk frugt…

 

 

 

Billeder fra landet…

 

Køerne…

 

 

The end…

 

The Graham Farm - På tur!

 

Nogle af de weekender jeg var der, var de flinke til at tage mig med på tur. Det var ret rat, at der skete lidt, og det var godt at komme ud på tur, for ellers havde jeg igen muligheder for at komme væk fra gården. Gården lå ret langt ude på landet og uden cykel eller bil, kommer man bare ikke særlig langt.

 

Jeg var en tur på stranden, med Caleb, Megan og deres børn Benjamin og Noa, samt svigermoren Diana. De har også nogle vildt søde børn så det var hyggeligt, at være stranden.

Derudover fik jeg også stiftet bekendtskab med noget af det vilde australske dyreliv. Jeg har lyst til at udstede en konkurrence og give en præmie til den der kan gætte, hvad dette er…?

Men da det er sjovest med en konkurrence, hvor der er mange deltager. Bliver denne konkurrence ikke til noget. Da jeg ved, at rigtig mange har problemer med at kommentere på blogindlæggene, så jeg vil nok ikke få så mange bud. Dog ved jeg heller ikke om I ville kunne gætte det. Jeg kunne ikke. Jeg havde igen ide om, hvad det kunne være. Det var fra havet… Det var fra et dyr….

Svaret er, at det er et haj-æg. Så jeg har været tættere på en haj, end min mor ville ønske, og dog, for vi åbnede ægget, og der var ikke rigtig andet i det end dårlig lugtende æggehvide. Så dette æg var nok et der var blevet dårligt, og derfor kunne vi ikke se noget lille hajfoster. Men virkelig et sejt æg synes jeg. Snorene er så ægget kan hænge fast i tagen, og så tror jeg bare, at det langsomt modnes der i vandet.
Ud over at lege med børnene og hunden, så jeg også en meget fin og lidt sjælden papegøje.

 

Point Perpendicular

Mine forældre og jeg, havde faktisk prøvet at komme ud til dette sted, da vi var i området. Men da det er en militærområde, var det lukket for øvelse, den dag vi var der. Jeg var så på en udflugt med Sam og Rachel familien, hvor vi tog hen til dette område. Dog skuffede det mig lidt. Stedet er kendt for at have denne enorme store skrænt som er rigtig høj, og hvor det bare går lige ned, og jeg havde set frem til at stå der på kanten og se ned. Men det kunne man slet ikke, måske af sikkerhedsmæssige grunde. Så jeg kunne kun stå og se på kanten, dog var der en god udsigt og et flot fyrtårn.

 

 

Derefter tog vi til Honey Moon Beach, det var et virkelig lækkert lille spot.

Det var nærmest en lille bugt, så det var den perfekte børnestrand, da vandet var roligt og ikke særlig dybt. Vi fik badet, kravlet på stenene, og de to store børn prøvede også at springe i vandet fra stenene.