Postkort fra Seal Bay - Kangaroo Island

 

Der kommer lige er postkort med de Australske søløver, for jeg synes simpelthen at de er så søde.

 

 

På vej ned til stranden gik vi på en gangbro/gangsti, under denne lå der også søløver. Det er måske lidt svær at se søløven på dette billede.

 

 

Her er et billede, hvor det er lidt nemmere at se, at de bare lå omkring nede under gangbroen.

 

 

Dog fik vi også spottet et andet dyr på vej ned til stranden, i buskene, som var oppe ved 'indgangen', længere væk fra stranden, der sad der nemlig en lille sød wallaby og nød skyggen.

 

 

 

Den flotte strand hvor søløverne holdt til.

 

 

 

Her er bevis for at jeg var der, og selv var tæt på søløverne.

 

 

Der blev ikke lavet meget andet end bare at dase og sove på stranden. Ungerne ventede på at deres mor kom hjem fra hendes tre dages lange fisketur. Så i mellemtiden måtte ungerne bare klare sig selv, og de kunne ikke gøre meget andet end bare at vente på deres mor. Disse søløver har nemlig en rytme på tre dages fiskefangst og derefter tre dages afslapning. 

 

 

Lige pludselig tittede der er lille søløve frem, ikke så langt væk, som kikkede efter et godt sted, så den kunne komme ned på stranden.

 

Lidt længere fandt den et frit sted, og tog turen ned mod stranden.

 

 

 Disse søløver går ligesom på deres luffer, som ben, modsat den som 'hopper' frem på deres luffer.

 

 

Vi gik nede på stranden med vores guide, som fortalte os om sælerne, og holdt øje med at vi ikke kom for tæt på sælerne og forstyrrede dem i deres lur.

På billedet kan man se vores fodspor, og hvor tæt vi har gået på sælerne, som bare lå rundt om på stranden.

 

Det var det for denne gang. Det var en stor oplevelse at være så tæt på de vilde dyr. Selvom aktivitetsniveauet på stranden ikke var så højt.

Fåreklipning - Kangaroo Island

Rob’s shearing. Dette var en fåregård, hvor der blev vist og fortalt hvordan det foregik, når fårene skulle klippes.

Først hentede hans 3 hyrdehunde fårene og bragte dem ind i stalden. Det var især heldigt den dag da det regnede, og vejret var ikke særlig godt.

En af hundene var så specialtrænet til løbe oppe på ryggen af fårene, for at bringe fårene længere frem af i den smalle sti fårene skulle igennem.

Så viste Rob hvordan man klippede får. Der var lidt specielt udstyr man skulle have på for at klippe får. Det var nogle sko, der lignede sutsko, det var vist for at stå bedre fast, og så var der trøjen, hvor der var en speciel ’plade’ på siden, som beskyttede, hvis fåret skulle sparke.

Nøglen til at undgå at fåret ville begynde at sparke var at holde styr på bagbenene, ikke give slip på fåret og så bare en masse øvelse.

Og så vare det bare at klippe, dreje, klippe, dreje og klippe...

 

Det færdige resultat! Et noget mindre får kom til syne.



Rob var udlært, så han kunne vurdere og sortere hans egen uld. Han havde marino får og der er meget forskel på det forskellige uld man kan få, så derfor kan man blive udlært i de forskellige typer uld, som der er.

 

Til sidst sluttede han af med at spinde lidt af ulden for os.

 

Jeg synes, at det var en rigtig spændende at se en ægte australsk fåreklipning. Også fordi de har så mange får i Australien, så det er form for farming som er forholdsvis udbredt. Det er spændende at se, hvordan det er, australierne tjener deres levebrød.   

Postkort fra Kangaroo Island

Astrid og jeg ville benytte lejligheden, at vi var tæt på denne spændende natur ø. Så vi meldte os på en guidet bustur i to dage, for at se hvad øen havde og byde på.

Turen startede med en bustur, på ca. 1,5 timer, fra Adelaide til punktet Cape Jervis, hvor færgeforbindelsen gik fra. Færgeturens start var noget anderledes, dog heldig ikke for Astrid og jeg, der var gående passagerer, men for bilisterne. Bilisterne skulle nemlig bakke om bord på færgen, det var simpelthen så underligt synes jeg. Jeg skal nok prøve at gå stille med dørende, med denne ny opdagelse, så de ikke får samme ide på Bornholmer færgen. Det var en sejltur på 45 min, lidt hårde da det blæste meget.

 Astrid med hendes færgebillet.

 Fyrtårnet ved Jervis Bay.

 

På den anden side af vandet, kom vi til byen Penneshaw. Der fandt vi en lille fin bus og en fantastisk guide, samt 10 andre flinke mennesker, som vi fik snakket lidt med i løbet af turen. Vores guide var meget energisk, havde en rigtig god indlevelsesevne og interesse for det hun fortalte om, og så virkede det som om hun bare havde en uudtømmelig kilde af viden om alt muligt forskelligt.

Vi fik historien med englænderne der var de første der var kommet til øen, og blot 3 dage senere var franskmændene kommet. Franskmændene fik så æren af, at være de første der sejlede hele vejen rundt om øen, for det havde englænderne ikke brugt tid på. Det er forklaringen på hvorfor at mange af øens steder, har franske navne.

 

Der er kun en befolkning på omkring 4.300 personer. Til gengæld en antallet af kænguruer omkring 1 million, efter regulering af bestanden, da den nemt bliver højere. Derudover er der en masse får(70.000), koalaer(15-20.00) samt en masse andre dyrearter på øen.

Øen er kendt for dens natur, samt bevarelse af truede dyrearter. Flere dyrearter er blevet bragt til øen for at se om det kunne give bestanden en opadgående kurve. Dette har lykkes i rigtig mange tilfælde, et af eksemplerne er koalaen. Næbdyret som er en af Australiens kendis dyr er også blevet bragt til øen for at hjælpe den lave bestand, og det ser også ud til at være opadgående.

Der er tre byer på øen med en skole placeret i hver af dem. Hovedindtægten på øen kommer af turismen. Derud over har de en stor fangst af hummer og fisk. Får som giver uld, samt at der bliver fremstillet forskellige mælkeprodukter. Der er flere forskellige vinproduktioner, honning, som kommer fra en speciel italiensk bi, som englænderne (eller franskmændene) havde med sig da de kom, samt eukalyptus olie.

Øen er også en natur ø forstået på den måde at de prøver at leve lidt simpelt, så fx er der ingen Mac. Donalds, trods at koncernen vist har ansøgt flere gange om at starte en op. Deres vandforbrug er det der kommer fra himlen. Derud over får øen sin elektricitet fra 'fastlandet', Australien, og ved blæsevejr kan der godt være en løs forbindelse, med det kabel der ligger på havbunden.

Øen er omkring 155 km lang og næsten lige så bred, så det blev alligevel til noget køretur i de to dage vi var der.

Vi besøgte en masse forskellige spændende steder.

Vi startede med Rob's shearing, dette var en fåregård, hvor der blev vist og fortalt hvordan det foregik. Dette vil komme som et postkort for sig selv.

Vi besøgte et eukalyptus destilleri, hvor de lavede eucalyptus olie, salver, sæber osv. De lavede også salver og cremer af fedt fra fuglen Emu, det skulle være godt for forskellige situationer hvor huden er sart. Derud over havde de forskellige souvenirs og produkter. Stedet hed Emu Ridge Eucalyptus Distillery. Jeg synes, at det var lidt ironisk af på de fleste af deres produkter stod der at det var giftigt. Men det var tænkt som, at man blev syg, hvis man drak alt indholdet, men en dråbe olie kunne være godt til forskellige situationer.

 

Så besøgte vi stranden der meget praktisk hed Seal Bay. På denne strand, var der mange søløver, der holdt til. Det var den Australske søløve.

Vi besøgte også et sted som meget passende hed Little Sahara, som bød på sand boarding (det får lige lidt mere plads en anden gang).

Vi boede på Vivonne Bay Lodge, som mindede lidt om en spejderhytte. Den lå i naturskønneomgivelser. Som mørket faldt på kom kænguroerne frem på græsplænen, - man er vel i Australien ;-) Jeg fik også set min første vilde koala! Det var meget stort at se en i den fri natur. Den sad og sov, det viser sig, at det er det koalaer er bedst til, især om dagen.

 

Næste dag var det tidligt op, da en masse nye flotte steder ventede, på at blive opdaget.

Første punkt var at se nogle vilde koalaer, det blev i en skov lige op til Hanson Bay Wildlife Sanctuary. Oversat er det navnet på området, som er Hanson Bay, og så er det de vilde dyrs fristed. Trods denne oversættelse som lyder lidt som en park, så forsikrede guiden os om at det var vilde koalaer. Selvom jeg allerede havde set min første vilde koala, bliver man ikke lige træt af at se flere. Hele gruppen gik meget op i at kikke højt op i trækronerne på eukalyptus træerne, for at spotte en koala. Da jeg synes, at koalaerne er så søde, får de deres eget postkort med en masse forskellige billeder, af forskellige sovende koalaer;-)

Vi besøgte Flinders Chase National Park, som ud over en masse flot skov havde de to særværdigheder Remarkable Rocks og Cape Du Couedic, som får deres egne postkort.

Der var mange forskellige flotte planter i skoven. De havde mange af en speciel art, kan ikke huske hvad den hed. Den voksede vildt langsomt, og derfor var mange af dem vi så flere hundrede år gamle. Billeder beskriver nogle gange bedre end ord.

Planten starter som de små i forgrunden, og så langsomt begynder de at vokse i højeden. Den høje i baggrunden var omkring 800 år gammel. Det er meget modstandsdygtige over for skovbrænde, så den høje, har været igennem en del brænde i sit liv. Store dele af nationalparken brændte ned for nogle år siden, men skoven var allerede blevet fin grøn igen. Mange af de australske planter har ’bushfires’ som et led i deres naturlige cyklus, en brand kan være nødvendig for at deres frø overlever bedre, eller at frøene begynder at spire.

Så besøgte vi The American River, som egentlig var en bugt, der fik vi set pelikaner og sorte svaner.

 

 

Vi besøgte også nogle rigtig flotte strande.

 (Pennington Bay)

 (Hanson Bay)

 (Hanson Bay)

 (Hanson Bay)

Til sidst sluttede vi af med et overblik over øen, fra et udkiks punkt. Det var dog svært at spotte nogle af de forskellige steder vi havde været. Så vi nød bare den gode udsigt.

Trods vejret var noget koldt(sammenlignet med hvad det burde være her nede) var det alt i alt to fantastiske dage med en masse ny viden og rigtig mange gode og spændende oplevelser.